Krig og konflikt
Alle sårede i en krig eller konflikt har ret til lægehjælp – uanset hvilken side de er på. Vi yder medicinsk nødhjælp i krige og konflikter verden over, alene baseret på behov – og vi arbejder hårdt for at nå de mennesker, som har mest brug for hjælp.
Vores uafhængighed og neutralitet er altafgørende i krige og konflikter – fordi det betyder, at vi kan rykke ud og redde liv, hvor få andre kan.
Vi holder ikke med nogen parter i en konflikt. Det er den eneste måde, vi kan yde medicinsk nødhjælp til de mest sårbare uden selv at risikere at blive et mål for angreb.
Hjælp Læger uden Grænser med at redde liv
Med din støtte giver du os mulighed for at sende læger og sygeplejersker til katastrofer og kriser verden over.
Det er vigtigt, at vores patienter og de lokalsamfund, vi arbejder i, forstår, at vi er uafhængige og neutrale i krig og konflikt. Det er med til at sikre vores udsendte og ansatte i de konfliktzoner, hvor vi er til stede.
Vi bruger penge fra private donorer til vores nødhjælpsarbejde i krige og konflikter. F.eks. i Afghanistan, under krigen i Syrien eller borgerkrigen i Yemen.
Her er det afgørende, at der ikke kan sås tvivl om, at vi er en uafhængig, neutral og upartisk organisation.
Kirurg i en krigszone
Se hvordan vores kirurger redder liv i krige og konflikter.
Akut medicinsk nødhjælp i konfliktzoner
Hvad enten der er tale om internationale konflikter eller nationale krige, går det altid hårdest ud over de civile.
Frygten for vold og forfølgelse sender hele befolkningsgrupper på flugt. Og dem, som bliver tilbage midt i en borgerkrig, har sjældent adgang til medicinsk hjælp.
Mange mennesker bliver alvorligt sårede og har akut brug for hjælp.
Men krig og konflikt går også ud over folk, der har brug for helt almindelig lægehjælp. F.eks. gravide med komplikationer eller ældre mennesker med kroniske sygdomme som diabetes.
Antallet af mennesker med psykologiske problemer eller psykiske lidelser stiger også, når en borgerkrig bryder ud. Og seksuel vold bliver desværre alt for ofte brugt som et våben i krig.
At være udsendt i væbnede konflikter og krigszoner
Vi forsøger at udfylde de øgede behov i krig og konflikt med erfarne læger, sygeplejersker og logistikere, der yder specialiseret lægehjælp og logistisk støtte.
Det kan virke enormt skræmmende, stressende og udfordrende at arbejde i en krigszone. Derfor sender vi kun meget erfarne medarbejdere ud i krigsramte områder.
Når volden pludselig bryder ud, er vores udsendte i krigszoner nødt til at være fleksible og handle hurtigt.
I 2011 under urolighederne i havnebyen Misrata i Libyen var vores nødhjælpsarbejdere for eksempel med til at finde en sikker metode til at evakuere nogle af de mest alvorligt sårede patienter.
Holdet fik hurtigt chartret en passagerfærge og tømte den for alle siddepladser. Så var der plads til madrasser, plastikunderlag og stativer til drop.
På trods af store bølger ankom patienterne sikkert til Tunesien dagen efter. Her ventede 20 ambulancer på at køre patienterne til hospitalet.
Vi passer på vores udsendte i krigszoner
Selvom vi må acceptere, at det er umuligt at garantere vores medarbejderes sikkerhed midt i en krig, så gør vi vores yderste for at passe på de udsendte i felten.
På alle projekter i områder, hvor der er krig, er der en række præcise og detaljerede sikkerhedsregler, der skal overholdes.
Vi informerer også ofte de stridende parter i en konflikt eller borgerkrig om GPS-koordinatorerne til vores hospitaler og sundhedscentre.
Vi vurderer hele tiden risikoen for ansatte og patienter på alle projekter – især i højrisikozoner, hvor der er krig.
Hvis det bliver for farligt at opholde sig i krigszonen, trækker vi vores medarbejdere ud. Men vi forsøger altid at vende tilbage for at redde liv.
Hver feltopgave indebærer specifikke og detaljerede sikkerhedsprocedurer, som beskriver specifikke sikkerhedsforanstaltninger.
Når bomberne falder
Sådan behandler vi mange sårede på samme tid i en krigszone.
T-shirt som skudsikker vest
Alle sårede i en krig har ret til lægehjælp – uanset hvilken side af konflikten de er på. Men der må under ingen omstændigheder være våben eller bevæbnet personale på vores klinikker, hospitaler eller i vores køretøjer.
Det er altafgørende for både ansatte og patienters sikkerhed. Ellers risikerer vi at miste vores neutralitet i krigen.
En t-shirt med Læger uden Grænsers logo giver ofte mere beskyttelse end en skudsikker vest.
Når vi arbejder steder i verden med krig og konflikt, ved vi, at synligheden af vores folk er vigtig.
Det er afgørende, at vores medarbejdere går med en t-shirt eller vest med Læger uden Grænsers logo på. Så fremgår det klart, at de er upartiske og neutrale.
Vi bruger meget tid på at mødes med de stridende parter i borgerkrige og konflikter for at slå fast, hvem vi er.
Når alle opfatter og værdsætter Læger uden Grænser som en neutral, upartisk og uafhængig medicinsk organisation, er vi mest sikre.
Kunduz – et præcist og dødeligt angreb
Den 3. oktober 2015 er en dato, som vi i Læger uden Grænser aldrig glemmer.
Her mistede vi 14 kollegaer og 28 patienter og pårørende, da vores hospital i den afghanske by Kunduz blev angrebet af et amerikansk bombefly.
Angrebet fandt sted midt om natten og varede i omkring en time. Patienter brændte ihjel i deres senge, og flere blev dræbt af skud og granatsplinter, da de forsøgte at flygte. Vores kollegaer måtte operere hinanden.
En læge døde på et skrivebord, mens kollegaerne kæmpede for at redde hans liv.
USA har siden undskyldt og sagt, at det var en fejl. Men vi er langt fra tilfredse med den forklaring.
For hvorfor blev hospitalet bombet, når alle de stridende parter i konflikten i Afghanistan var informeret om bygningens GPS-koordinator? Var der virkelig tale om en fejl, eller blev krigens regler brudt?
Nødhjælp under angreb
Siden de 42 mennesker omkom i flammerne den nat i Kunduz, er vores hospitaler og sundhedsklinikker blevet angrebet adskillige gange i krige og konflikter verden over – for eksempel i Syrien, Yemen og Den Centralafrikanske Republik.
Angreb, der er så systematiske, at vi ikke længere kan tro, at der er tale om fejl.
Hospitaler er blevet ødelagt eller plyndret, patienter er blevet skudt i deres hospitalssenge, og vores udsendte er blevet truet på livet eller dræbt.
Under krigen i Syrien er bombningen af klinikker og hospitaler i oprørernes områder en integreret del af en krigsstrategi, hvor konfliktens parter systematisk angriber medicinske bygninger.
Vi yder lægehjælp til alle uanset etnisk baggrund, religion eller politisk tilhørsforhold – og vi arbejder konstant på at oplyse om vores uafhængighed og upartiskhed i enhver krig eller konflikt, hvor vi er til stede.
Det er disse humanitære principper, der oftest gør, at vi får lov til at hjælpe fødende kvinder, underernærede børn eller sårede midt i en borgerkrig.
Vi kæmper videre for patienterne i krige og konflikter i hele verden. Rigtig mange liv vil gå tabt, hvis vi ikke er til stede. Men hvis vi fortsat skal kunne redde liv de steder i verden, hvor kun få andre vil eller kan, så skal det være klart for enhver, at hospitaler ikke er bombemål.
Selv i krig er der regler.
Hvad er krigens love?
Genèvekonventionerne bestemmer krigens love og skal beskytte civile i konflikter – herunder patienter, medicinsk personale og hospitaler/klinikker.
Det er ikke kun en abstrakt juridisk ramme – det er forskellen på liv og død for patienter, læger og sygeplejersker i verdens krigszoner.
Genèvekonventionerne tillader, at patienter kan få sikker adgang til lægehjælp og gør det muligt for os at behandle patienter i krigszoner uden at blive angrebet.
Et hospital er et neutralt og sikkert sted. Vores ansatte ved, at de kan blive fanget i krigens krydsild uden for hospitalerne, men inden for murene skal de være i sikkerhed.
Vi kræver, at stridende parter i krige og konflikter udtrykkeligt og formelt forpligter sig til at skabe de nødvendige betingelser for en sikker levering af humanitær bistand og lægehjælp til de ramte befolkningsgrupper.
Krigens love
Få her et hurtigt overblik over den internationale humanitære lovgivning.