Sydsudan

En lille pige er netop blevet vaccineret. Hun bor sammen med sin mor i Yida-flygtningelejren i Sydsudan
En lille pige er netop blevet vaccineret. Hun bor sammen med sin mor i Yida-flygtningelejren i Sydsudan, hvor smitsomme sygdomme forværres i regnsæsonen på grund af dårlige hygiejniske forhold. © Yann Libessart/Læger uden Grænser

Sundhedssituationen i Sydsudan er en af de værste i verden. Størstedelen af befolkningen har begrænset adgang til lægehjælp, og behovet for hjælp i Sydsudan er stigende på grund af en borgerkrig, der siden 2013 har kostet tusindvis af mennesker livet og sendt en femtedel af Sydsudans befolkning på flugt. Læger uden Grænser arbejder mange steder i Sydsudan for at sikre gratis lægehjælp til mennesker i nød. 

Hvorfor arbejder vi i Sydsudan?

 

  • Væbnet konflikt
  • Epidemier
  • Mangelfuldt sundhedssystem
  • Underernæring

 

Hvorfor har Sydsudan brug for hjælp?​

Sydsudans historie og kamp for selvstændighed er lang og blodig. Efter årtiers borgerkrig lykkedes det at løsrive sig fra Sudan den 9. juli 2011, hvor landet blev optaget i FN. Men Sydsudan har været skrøbelig fra begyndelsen.

 

Siden selvstændigheden har landet været præget af voldelig konflikter mellem forskellige etniske befolkningsgrupper flere steder i landet og et problematisk forhold til Sudan – blandt andet på grund af uenigheder om, hvordan oliefelterne skulle fordeles.

 

I juli 2013 fyrede præsident Salva Kirr både sin vicepræsident Riek Machar og regeringen for at lave en ministerrokade. I december 2013 blev Riek Machar anklaget for at ville kuppe sig til magten i Sydsudan, da der udbrød voldsomme kampe mellem regeringen og forskellige oprørsgrupper i hovedstaden Juba. Urolighederne spredte sig resten af landet.

 

Det blev begyndelsen på en blodig borgerkrig i Sydsudan, der siden har kostet tusindvis af menneskeliv, sendt millioner af mennesker på flugt og har haft store sundhedsmæssige konsekvenser for de civile.

 

I august 2015 blev der efter stort internationalt pres underskrevet en fredsaftale i Sydsudan. Det gav anledning til et forsigtigt håb om fred.

 

Men aftalen er skrøbelig, og volden fortsætter i det kriseramte land.

 

Civile lider under konflikten i Sydsudan

Over en million mennesker lever som internt fordrevne i Sydsudan, og hundredtusindvis af mennesker har været ude af stand til at få adgang til lægehjælp i flere måneder af gangen på grund af Sydsudans borgerkrig.

 

Den voldelige konflikt har især udspillet sig i de tre stater Jonglei, Unity og Upper Nile. Siden borgerkrigens begyndelse har Unity State været et af de hårdest ramte områder i Sydsudan.

 

Over 220.000 internt fordrevne har søgt tilflugt i særlige FN-områder til beskyttelse af civile. Men det er kun en lille del af det samlede antal internt fordrevne i Sydsudan. Størstedelen lever enten i andre overfyldte lejre eller er spredt rundt i landet.

 

Sydsudan huser også tusindvis af flygtninge fra Sudan, som er flygtet fra områder, der er blevet angrebet af sudanesiske regeringstropper. Det anslås, at Sydsudan bare i staten Upper Nile tæt på grænsen til Sudan huser over 100.000 flygtninge fra Sudan.

 

Det er de civile, der mærker konsekvenserne af krisen i Sydsudan. Ud over den daglige kamp for at skaffe mad og rent drikkevand er mange tvunget til at flygte for at søge beskyttelse mod den ekstreme vold og de brutale krigshandlinger, der hærger dele af Sydsudan.

 

Landsbyer brændes ned til grunden, afgrøder stjæles eller afbrændes og afpresning, bortførsler, massevoldtægter og målrettede drab på civile er en del af konflikten. Få er blevet skånet i Sydsudans borgerkrig.

 

Underernæring og mangel på mad i Sydsudan

Borgerkrigen i Sydsudan har også gjort patienternes adgang til sundhedsydelser meget vanskelig. Volden og usikkerheden tvinger folk til at skjule sig i lange perioder i bushen og sumpene, hvor det er svært at finde føde.

 

Det har også den konsekvens, at de ikke er i stand til at passe og høste deres afgrøder, hvilket har forstærket den humanitære krise i Sydsudan.

 

Høsten er gentagne gange blevet afbrudt, fødevareproduktionen er faldet, og markeder er blevet ødelagt. Samtidig er Sydsudan ramt af en økonomisk krise, som blandt andet har medført, at prisen på centrale fødevarer som majs og bønner er eksploderet.

 

Underernæring er nu et stort problem flere steder i Sydsudan.

 

Cecelia mader sin seks måneder gamle søn Daniel med terapeutisk mælk på Læger uden Grænser klinik i Thonyor i Sydsudan. Daniel blev indlagt for underernæring, luftvejsinfektion og diarré, men han viste tegn på bedring efter tre dages behandling.

Cecelia mader sin seks måneder gamle søn Daniel med terapeutisk mælk på vores klinik i Thonyor i Sydsudan. Daniel blev indlagt for underernæring, luftvejsinfektion og diarré, men han viste tegn på bedring efter tre dages behandling. © Jacob Kuehn/Læger uden Grænser

 

Ifølge FN mangler næsten en tredjedel af Sydsudans befolkning mad – det svarer til cirka 3,9 millioner mennesker - og knap en ud af tre kvinder, der er gravid eller ammer, er underernæret.

 

Mødre og børn er de største ofre under krisen i Sydsudan. Flere børn under fem år lider af akut underernæring eller er traumatiserede.

 

Flere skoler i Sydsudan er enten blevet ødelagt, beskadiget eller lukket under borgerkrigen, og det påvirker skolegangen og fremtiden for de sydsudanesiske børn.

 

Ifølge FN er tusindvis af børn blevet tvunget ud af skolen – flere er endt i kløerne på væbnede grupper og lever nu et liv som børnesoldater.

 

Sydsudans sundhedssystem er presset

Konflikten i Sydsudan har lagt et massivt pres på landets allerede skrøbelige sundhedssystem.

 

Store dele af Sydsudans befolkning havde allerede inden borgerkrigen begrænset adgang til lægehjælp, og mennesker dør af sygdomme, der kunne være forebygget – for eksempel malaria, kolera eller lungebetændelse.

 

Sydsudan blev i både 2014 og 2015 ramt af et ekstraordinært stort udbrud af malaria, der påvirkede flere regioner i landet. I 2015 behandlede vi næsten 300.000 mennesker for den dødbringende sygdom i Sydsudan.

 

Sundhedssituationen er blevet forværret på grund af krigen samt de dårlige levevilkår i de overfyldte lejre for internt fordrevne. Her er forholdene helt uacceptable med oversvømmelser, dårlig hygiejne og udbrud af smitsomme sygdomme.

 

Da Sydsudan blev selvstændigt i 2011, skulle sundhedsstrukturerne bygges op helt fra bunden efter den årtier lange konflikt med Sudan. Men arbejdet var nærmest kun lige kommet i gang, da borgerkrigen brød ud i 2013.

 

Der er også mangel på medicin i Sydsudan. Selvom der er sundhedsklinikker, og befolkningen kan nå derhen, er der flere steder, hvor der ikke har været noget medicin og medicinske udstyr til at behandle patienterne.

 

Der mangler et sikkert distribueringssystem af medicin i Sydsudan. Tidligere har systemet været finansieret af internationale donorer, men det er blevet overdraget til regeringen at varetage det. Men der mangler ressourcer og kapacitet, hvilket er yderligere vanskeliggjort af borgerkrigen i Sydsudan.

 

En logistisk hovedpine

Infrastrukturen i Sydsudan er en enorm udfordring og har også indflydelse på sundhedssituationen i landet. Landevejene er nedslidte og bliver ikke vedligeholdt, og det betyder, at 60 procent af Sydsudan er utilgængeligt via landevejen, når det er regntid (cirka fra maj til oktober).

 

Adgangen til lægehjælp er derfor yderst begrænset i de fjerntliggende byer  og landsbyer i Sydsudan, og det er svært for nødhjælpen at nå frem.

 

Allerede før borgerkrigen brød ud, vurderede FN, at der kun var 0,15 læge per 10.000 patienter og 0,2 jordemoder/sygeplejerske per 10.000 patienter.

 

Nødhjælp under angreb i Sydsudan

Uroen i Sydsudan rammer ikke kun de civile. Læger uden Grænser har flere gange været under angreb. Vores hospitaler er blevet ødelagt eller plyndret af bevæbnede mænd, patienter er blevet skudt i deres senge, og vores udsendte er blevet truet på livet.

 

Det er fuldstændig uacceptabelt. Tusindvis af mennesker i Sydsudan har mistet adgangen til lægehjælp på grund af disse angreb.

 

Her forklarer vores direktør Jesper Brix, hvorfor medicinsk nødhjælp må og skal respekteres i konfliktzoner:

 

 

Siden begyndelsen af konflikten i Sydsudan har vi opfordret alle parter til at respektere tilstedeværelsen af vores hospitaler og klinikker og til at tillade hjælpeorganisationer at få adgang til de ramte områder.

 

I perioder har vi af sikkerhedsmæssige årsager været nødsaget til at evakuere vores ansatte og trække os helt ud af uroplagede områder. Vi forsøger dog altid at vende tilbage, da den sårbare befolkning i Sydsudan har brug for vores hjælp.

 

Konflikten i Sydsudan:

 

  • Flere end 1,5 millioner mennesker er flygtet ud af landet, mens 1,9 millioner lever som internt fordrevne.
  • Godt 220.000 mennesker lever i særlige FN-områder til beskyttelse af civile – men 90 procent af de internt fordrevne er spredt ud i resten af landet.
  • 50.000-100.000 mennesker vurderes at være blevet dræbt fra december 2013-november 2014.
  • Flere end 5 millioner – over en tredjedel af befolkningen i Sydsudan – mangler mad.
  • Kilde: FN (februar 2017)

 

Sådan hjælper vi i Sydsudan

Sydsudan er i øjeblikket et af de lande, hvor vi har flest ansatte, og vi arbejder på mange fronter i det uroplagede land.

 

Vi har for øjeblikket flere end 3000 sydsudanesiske og 330 internationale medarbejdere i Sydsudan, hvor vi har i alt 17 projekter spredt over hele landet.

 

Læger uden Grænsers arbejde består i alt fra akutbehandlinger af sårede under Sydsudans borgerkrig til at forebygge, isolere og stoppe udbrud af epidemier (for eksempel malaria og kolera), behandle underernærede børn og sikre at kvinder har adgang til fødselshjælp.  

 

I vores Internationale Aktivitetsrapport 2015 kan du få et overblik over alle vores projekter og få et indblik i, hvordan vi redder liv i Sydsudan.

 

 

Læger uden Grænser har 17 projekter i Sydsudan, som er spredt ud over landet

 

 

Tre patienter vi har reddet i Sydsudan:

 

Mary blev født og bor i et FN-område til beskyttelse af civile i byen Malakal i Sydsudan. Hun havde alvorlige åndedrætsproblemer og var meget svag, da hun første gang blev indlagt på vores hospital. Hun kom i bedring efter flere behandlinger. Dårlige levevilkår i FN-området i Sydsudan gør, at patienter som Mary er i høj risiko for at blive ramt af sygdomme som for eksempel tuberkulose eller diarré.

Mary blev født og bor i et FN-område til beskyttelse af civile i byen Malakal i Sydsudan. Hun havde alvorlige åndedrætsproblemer og var meget svag, da hun første gang blev indlagt på vores hospital. Hun kom i bedring efter flere behandlinger. Dårlige levevilkår i FN-området i Sydsudan gør, at patienter som Mary er i høj risiko for at blive ramt af sygdomme som for eksempel tuberkulose eller diarré. © Anna Surinyach/Læger uden Grænser

 

32-årige Arek Nuoi, mor til fire børn, bliver her behandlet for malaria via et drop. Hun blev bragt til sundhedsklinikken i Panthou i Sydsudan på cykel af tre familiemedlemmer og var bevidstløs, da hun nåede frem.

32-årige Arek Nuoi, mor til fire børn, bliver her behandlet for malaria via et drop. Hun blev bragt til sundhedsklinikken i Panthou i Sydsudan på cykel af tre familiemedlemmer og var bevidstløs, da hun nåede frem. © Diana Zeyneb Alhindawi

 

Peter Gatlek sidder på sin seng på vores hospital i Lankien i Sydsudan, efter at han er blevet behandlet for krigsskader. Den 50-årige mand blev skudt i hovedet, da han forsøgte at undslippe et voldeligt angreb i en landsby fra en bevæbnet gruppe.

Peter Gatlek sidder på sin seng på vores hospital i Lankien i Sydsudan, efter at han er blevet behandlet for krigsskader. Den 50-årige mand blev skudt i hovedet, da han forsøgte at undslippe et voldeligt angreb i en landsby fra en bevæbnet gruppe. Tusindvis af civile som Peter er enten blevet dræbt eller såret under Sydsudans borgerkrig. © Dominic Nahr

 

Så mange mennesker har vi hjulpet i Sydsudan:

 

  • 915.900 konsultationer
  • 295.000 patienter behandlet for malaria
  • 46.400 mennesker vaccineret mod mæslinger
  • 11.600 patienter behandlet for underernæring på vores behandlingscentre
  • (Samlede tal for 2015)

 

Hvor ligger Sydsudan?

Sydsudan ligger i det nordøstlige Afrika og grænser op til Sudan, Etiopien, Kenya, Uganda, DR Congo og Den Centralafrikanske Republik. Sydsudans hovedstad hedder Juba. Selvom Sydsudan selv har store udfordringer med mange mennesker på flugt, er landet også vært for tusindvis af flygtninge fra Sudan, DR Congo, Etiopien og Den Centralafrikanske Republik.

  • Sydsudan

    Indbyggere: 12,3 mio. 

    Forventet levealder m/k: 56/59 år

    Børnedødelighed: 93 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år

    Medarbejdere i 2015: 3.322

     

    Læger uden Grænser arbejdede første gang i Sydsudan i 2011.

     

    Kilder: Læger uden Grænser og WHO