© Juan Haro
Klinikken er ofte uden strøm, og i de tilfælde kan iltmaskinen ikke bruges. (arkivfoto)

”Jeg har aldrig set et barn komme sig af det her før”

Et barn i livsfare bliver bragt ind på vores sundhedsklinik. Den lille pige er bevidstløs og kæmper for at trække vejret. For at redde hende er det ikke nok, at vores læge Sarah og hendes team gør alt, hvad de kan. De har også brug for held.

Sarah er lige nu udsendt til Nigeria. Her fortæller hun om en toårig pige, hun behandlede.

”Pigen blev bragt til klinikken af sine forældre og andre familiemedlemmer. Familien var nomader og var rejst til fods gennem ødemarken tidligt om morgenen for at nå frem til klinikken. Natten faldt på, da de ankom.

Jeg var ret sikker på, at hun ville dø, for jeg har aldrig oplevet et barn overleve på det stadie

Faren forklarede, at pigen på en eller anden måde havde fået fat i de kemikalier, de bruger til at befri deres køer for flåter.

De vidste ikke, hvor meget hun havde drukket, eller hvad navnet på kemikaliet var. Hvis de skulle hente bøtten, ville det tage et døgn.

Pigen var bevidstløs, og hun trak vejret i skrøbelige, uregelmæssige og sjældne gisp.

Ligesom sin mor var hun klædt i smykker, der viste, hvilken stamme, hun kom fra. Hun var meget smuk.

Forberedt på det værste

Vores faciliteter her er basale, og vi er ikke i nærheden af et hospital, som kan yde avanceret livreddende hjælp.

Jeg var overbevist om, at hun ville dø, for jeg har aldrig set et barn overleve på det stadie med så besværet en vejrtrækning.

Jeg forklarede faren, så godt jeg kunne, hvor bekymrede vi var for hans datter. En samtale, der ville være ekstremt vanskelig, selv hvis vi havde talt samme sprog.

En nat med strøm

Den nat var heldet med os.

Elektriciteten virkede, hvilket betød, at vi havde lys, og vores iltmaskine virkede. Og så havde vi ikke mindst vores fantastiske og dedikerede sygeplejersker.

Selv om den lille pige kun tog 4-5 gisp i minuttet, lod det til at være nok til at få de rette mængder ilt i hendes system.

Hun blev overført til vores intensivafdeling – her er der nemlig lys, ilt og flere sygeplejersker.

Vi forklarede sygeplejerskerne på nattevagt, at de skulle overvåge barnets vejrtrækning og give hende en maske, hver gang hun stoppede.

Hun holdt hele tiden sin hånd på sin datters krop, mens hun omhyggeligt sørgede for ikke at være i vejen

Blev ved hendes side

Fra barnet ankom, sagde moderen ikke en lyd. Hun satte sig simpelthen ned ved siden af sengen og holdt hele tiden hånden et sted på sin datters krop, men sørgede omhyggeligt for ikke at være i vejen.

Jeg kiggede regelmæssigt ind til barnet. Moren sad samme sted. Det samme gjorde sygeplejerskerne. Til gengæld flyttede den lille pige sig.

Kl. 11 var barnets vejrtræning mere regelmæssig.

Kl. 15 åbnede hun øjnene.

Kl. 9 næste morgen sad hun op i sengen og drak mælk.

Pigens liv var reddet. Takket være et dygtigt hold sygeplejersker og en heldig nat, hvor elektriciteten virkede.”

Fra felten

Anni Fjord

Nigeria

Ti år lang konflikt koster stadig liv

Læs mere

Hvorfor er Læger uden Grænser på Middelhavet?

Læs mere

Anni Fjord

Nigeria

“Helt mirakuløst spiser hun af det med det samme.”

Læs mere

Fra flygtning til sygeplejerske: Min fantastiske historie

Læs mere
DR Congo

Massiv indsats mod mæslinger i DR Congo

Læs mere
Yemen

”Vores hold arbejder døgnet rundt”

Læs mere
Sierra Leone

Hun var vores ”første lille dame”

Læs mere
Mexico

Fra vold i Mexico til mareridt i USA

Læs mere

Heidi Strømsholt

DR Congo

“Børn bør ikke dø af mæslinger”

Læs mere

Mikkel Carlsen

Tchad

”Tænk engang, hvor lidt der skulle til”

Læs mere
DR Congo

DR Congo ramt af værste mæslinge-udbrud i 7 år

Læs mere
Yemen

Den humanitære krise i Yemen: Tiden løber ud

Læs mere

Mads Geisler

Yemen

“De næste timer afgør, om drengen overlever”

Læs mere

Mozhdeh Ghasemiyani

Sydsudan

Børnesoldater får hjælp til et nyt liv: “Det føles som ren magi”

Læs mere

Læger uden Grænser og Grundfos indgår vitalt partnerskab

Læs mere
Tchad

Mæslingeudbruddet i Tchad er ude af kontrol

Læs mere