msb153142high scaled
Evgenia Chorou/MSF

”EU-lande prioriterer at beskytte deres grænser frem for at beskytte mennesker”

Tydelige fysiske skader og beretninger om vold mod mennesker på flugt går igen ved Europas grænser – men EU vender det blinde øje til.

De seneste to år har vi behandlet næsten 500 patienter for traumeskader i grænseregionen mellem Serbien og Ungarn. De er flygtet fra vold og undertrykkelse, eller er på jagt efter et bedre liv, men er endt i voldelige grænsevagters hænder.

Desværre er de langt fra de eneste. For det er det samme billede, som tegner sig ved grænseovergange ved for eksempel Belarus, Polen, Litauen og Letland.

Anæstesisygeplejerske Kamma Skaarup.

Vold bliver brugt helt bevidst for at afskrække folk fra at søge mod EU.

”Vi ser mennesker med forskellige skader på kroppen. Det er skader som knoglebrud på arme, ben og i ansigtet. Mange har voldsomme blodansamlinger på store dele af kroppen, mens andre har sår og skrammer. De fysiske skader, vi behandler, og de beretninger om vold, vi hører fra patienterne, mere end antyder, at vold bliver brugt helt bevidst for at afskrække folk fra at søge mod EU,” siger Kamma Skaarup, som er anæstesisygeplejerske og selv har været udsendt og vidne til skaderne.

En overdreven brug af vold

EU-kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, og den nyudnævnte chef for det europæiske grænseagentur FRONTEX, Hans Leijtens, besøgte for nyligt en officiel grænseovergang mellem Serbien og Ungarn, hvor grænsevagterne på voldelig vis jævnligt skubber mennesker på flugt tilbage over grænsen – det der kaldes for pushbacks. Her roste Johansson grænsekontrollen, som bremser ”ulovlig migration” til Europa.

msb153143high scaled
Patienter venter på at få medicinsk behandling i vores mobile klinik i Pirot i den sydlige serbisk-ungarnske grænseregion.

”EU-repræsentanter har med vilje besluttet at vende det blinde øje til den overdrevne brug af vold, som vi er vidne til ved EU’s ydre grænser. Dette besøg viser det virkelige ansigt af EU’s engagement i det vestlige Balkan: Mere finansiering til sikkerhed, en større tilstedeværelse af FRONTEX og øget tilbagevenden og overvågning,” siger Duccio Staderini, som leder vores projekter i det vestlige Balkan.

Duccio Staderini
  • projektleder i det vestlige Balkan

EU-repræsentanter har med vilje besluttet at vende det blinde øje til den overdrevne brug af vold, som vi er vidne til ved EU’s ydre grænser.

For to år siden satte FRONTEX sit arbejde på pause på den ungarske side af grænsen til Serbien efter en domstolsafgørelse om, at Ungarn havde brudt EU-lovgivningen ved at begå ulovlige pushbacks af migranter, der ankom fra Serbien. I december 2022 flyttede FRONTEX arbejdet til den serbiske side af grænsen. Og dermed fortsætter den hårdhændede behandling af mennesker på flugt.

Tæsket med stokke

Vores patienter, der behandles nær Serbiens grænser til Bulgarien, fortæller, at de bliver frataget deres tøj og ejendele, bliver tæsket med stokke og grene og fanget og isoleret i små skure og celler i grænsezonen. Grænsevagterne bruger tåregas og peberspray, og de sætter bevidst hunde til at angribe de flygtende. De skubber også til de høje hegn og stiger og fremprovokerer derved, at dem, der forsøger at komme væk, falder ned.

”EU-lande prioriterer at beskytte deres grænser frem for at beskytte mennesker. Og det gør de med vold og nedværdigende behandling. Det kan næsten ikke blive mere umenneskeligt. Det må og skal stoppe,” siger Kamma Skaarup.

Balkanruten og EU’s ydre grænser

  • Vi har ydet medicinsk hjælp til mennesker på flugt i Serbien siden 2014. Menneskene har søgt mod Europa via Balkan-ruten, hvor de rejser fra Tyrkiet og Grækenland til Makedonien, Bulgarien og Serbien – for at nå EU-landene Ungarn og Kroatien.
  • I januar 2021 begyndte vi at arbejde i den nordlige grænseregion mellem Serbien og Ungarn, og i januar 2023 åbnede vi også et projekt i den sydlige grænseregion ved grænsen mellem Serbien og Bulgarien.
  • Mellem september 2021 og udgangen af 2022 arbejdede vi i Litauen med at give medicinsk og humanitær hjælp til mennesker på flugt, som krydsede ind i landet fra Belarus. Først ved ni grænseposter, og siden også i to modtagecentre i en periode. Lukningen af projektet skyldtes, at færre krydsede grænsen, blandt andet på grund af flere pushbacks.
  • I juli 2022 begyndte vi at give med psykologhjælp i detentionscentre i Letland, hvor vi også uddelte basale fornødenheder. På grund af manglende adgang lukkede projektet i landet dog med udgangen af 2022.
  • Fra sommeren 2021 forsøgte tusindvis af mennesker at krydse grænsen mellem Belarus og Polen. Vi var til stede tæt på grænsen i Polen, men efter flere forgæves forsøg på at få adgang til grænsezonen for at yde medicinsk hjælp til dem, der var fanget derinde, trak vi os fra grænseområdet.

Serbien

Indbyggere: 8,8 mio.

Forventet levealder m/k: 74/79 år

Børnedødelighed: 6 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år

Medarbejdere i 2018:

Læger uden Grænser arbejdede første gang i Serbien i 2015.

Kilder: Læger uden Grænser og WHO