Nyt hospital redder liv ved fronten i Mosul

Den lille dreng bløder kraftigt fra øret på grund af en eksplosionsskade. Han er lige kommet til vores hospital ved fronten og får straks behandling.
Den lille dreng bløder kraftigt fra øret på grund af en eksplosionsskade. Han er lige kommet til vores hospital ved fronten og får straks behandling. © Jacob Kuehn/Læger uden Grænser

Kroppe indsmurt i blod og skidt, forbrændinger og bortsprængte lemmer – det er sådan, krigen ser ud på vores nye hospital ved fronten i Mosul. Her opererer vi sårede og hjælper børn til verden.

Sårede og udsultede bringes patienterne til vores nyåbnede hospital. Deres skæbne vidner om de grusomme rædsler, de er undsluppet fra.

 

Den ene ambulance efter den anden ankommer med nye patienter til hospitalet, der kun ligger tre til fire kilometer fra frontlinjen.

 

Stemningen i akutmodtagelsen giver et brutalt indblik i de rædsler, som krigen medfører for Mosuls indbyggere.

 

Akutmodtagelsen fyldes med lyden af hulken, jamren og smertegråd fra patienter og pårørende, men også af fornemmelsen af forløsning over endelig at være undsluppet mareridtet i Mosul.

 

Menneskernes grumme oplevelser er mejslet i deres ansigter. Blanke, stirrende øjne og indsunkne kinder på grund af underernæring, øjne, der flyder over af tårer, og kroppe indsmurt i blod og skidt. 

 

En lille dreng med dybe forbrændinger på arme og ben. En kvinde, hvis ansigt er dækket af blod, er tydeligvis i choktilstand. En lille pige har fået sit højre ben sønderrevet af granatsplinter, og det venstre ben er sprunget bort ved knæet.

 

De er blot nogle af de sårede patienter, hvor af flest er kvinder og børn, der kommer til vores hospital i den vestlige del af Mosul.

 

Her er den lille pige, der har fået sprængt benet af. Det er nu bundet ind og lægerne skal til at behandle det andet, der er flået af granatstykker.

Her er den lille pige, der har fået sprængt benet af. Det er nu bundet ind, og lægerne skal til at behandle det andet, der er flået af granatstykker. © Jacob Kuehn/Læger uden Grænser

 

Endelig i sikkerhed

Ahmed* på blot fire år er dækket af støv. Han sidder på sin fars skød uden for vores hospital. Drengen er så travlt optaget af at spise en chokoladekiks, at han i øjeblikket synes at glemme de rædsler, han har overlevet - som hans to brødre, der døde i Mosul.

 

Drengens far hedder Samir. Han trøster Ahmeds bedstemor, der sidder ved deres side og hjælper hende med at få drikkevand ind mellem de udtørrede læber.

 

Det er kun få timer siden, de slap ud af kampzonen. Det hjem, de havde søgt tilflugt i, lå meget nær kampene mellem de irakiske styrker og Islamisk stat (IS). Intense bombardementer, luftangreb, selvmordsbombere, landminer og snigskytter betød, at det var livsfarligt at bo der.

 

Tidligere på dagen blev området, de boede i, indtaget af fremrykkende styrker. Men det var for sent.

 

”For kun tre dage siden slog en mortergranat ned i huset”, siger Samir.

 

”Væggen i værelset ved siden af, hvor flere fra min familie opholdt sig, brød sammen. Jeg kunne ikke komme ind med det samme. Der var så meget støv, at jeg ikke kunne trække vejret. Jeg kunne høre min kone skrige. Da støvet havde lagt sig, gik jeg i gang med at fjerne murbrokker og sten.

 

Jeg fik gravet min kone og min søster fri og fik dem ud af værelset. Først efter at jeg havde fjernet de fleste murbrokker, fandt jeg min søn liggende død på gulvet – han var kun en måned og fem dage gammel”, siger Samir.

 

Nu er Samirs kone og søster indlagt på hospitalet for de skader, de fik af mortergranaten. De er blot nogle af de over 200 patienter, der er reddet på hospitalet, siden det åbnede den 23. juni. 

 

De kommer ikke frem

Vores nye hospital redder mange liv, men Stephanie Remion, der er koordinator for vores arbejde i det vestlige Mosul, er alligevel bekymret:

 

”På trods af den enorme indsats, der ydes af sundhedspersonalet ved fronten og af ambulanceførerne, er antallet af patienter, vi modtager, relativt lavt set i lyset af de tusinder af indbyggere, der menes at være fanget i byen på grund af krigen.

 

Vores største frygt er, at mange af dem, der virkelig har behov for akut lægehjælp, dør, fordi de ikke har mulighed for at komme frem og få den medicinske hjælp, de har brug for”.

 

Den lille pige er nu blevet stabiliseret, og hun bliver transporteret til et hospital længere væk fra fronten til videre behandling.

Den lille pige er nu blevet stabiliseret, og hun bliver transporteret til et hospital længere væk fra fronten til videre behandling. © Jacob Kuehn/Læger uden Grænser

 

Livet er det eneste de har tilbage

Samir og resterne af hans familie var nogle af de heldige. Hans kone og søster nåede frem til behandling på hospitalet i tide. Deres tilstand er stabiliseret, så de skal overføres til et andet hospital for videre behandling. Men ikke alt kan helbredes.

 

Samir og hans kone havde tre børn. Men i dag er der kun et, der er i live. Samir og hans søn træder ind i ambulancen, mens hans kone og søster bringes ind på en båre. De har intet andet tilbage end livet. Ingen penge eller ejendele ud over det tøj, de har på.

 

Ambulancen forlader hospitalsområdet med Samir og hans familie for at overføre patienterne til et hospital længere væk fra fronten.

 

Men der vil ikke gå længe, før den kommer tilbage med nye patienter fra Mosul. 

 

Vigtigt hospital

Vores hospital er et ud af blot to hospitaler i den vestlige del af byen. Her kan vi blandt andet udføre kirurgi for krigssårede og hjælpe børn til verden.

 

Den vigtigste prioritet er at give livreddende førstehjælp og at få stabiliseret patienterne, så de kan overføres til andre hospitaler længere væk for at give plads til nye akutte patienter.

 

Men vores hospital ved fronten er ikke det eneste, vi driver i Mosul og omegn. Samlet set driver vi medicinske projekter otte forskellige steder i og omkring Mosul.

 

*Patienternes navne er blevet ændret for at sikre dem anonymitet.