Libyen er et helvede for strandede mennesker på flugt

En af vores sygeplejersker er ved at behandle en patient på vores redningsskib i Middelhavet. © Alva White/Læger uden Grænser

Kidnapninger, drab, voldtægter, tvungen prostitution, vold, tortur, tvangsarbejde, afpresning og indespærring er den virkelighed, der møder mennesker, der er i transit i Libyen.

På baggrund af interviews med hundredvis af mennesker vi har reddet op af Middelhavet, kan vi dokumentere et alarmerende højt voldsniveau og grov udnyttelse af mennesker på flugt.

 

Mange af dem vi har reddet fortæller, at de har oplevet vold på egen krop, mens et overvældende flertal har været øjenvidner til ekstrem vold, gennemtævning, seksuel vold og mord.

 

I dag er Libyen et splittet land i konflikt.  Landet har hverken kapacitet til at støtte eller beskytte de titusinder af mennesker, der flygter gennem Libyen.

 

Mens kampene mellem de rivaliserende væbnede grupper fortsætter, er situationen for mennesker på flugt farlig og usikker.

 

Smuglere, bevæbnede grupper og private individer i Libyen udnytter de mennesker, som i desperation er flygtet fra konflikter, forfølgelse eller fattigdom.

 

Seksuel vold og tvangsprostitution

Maria er 26 år og fra Cameroun. Hun blev reddet på Middelhavet af et af vores skibe i juni:

 

”Mennesker sælger mennesker. Det er normalt i Libyen,” siger Maria. Hun blev selv bortført af fire bevæbnede mænd. De tvang hende til prostitution – så hun blev voldtaget gentagne gange. Hun blev holdt fanget i to forskellige huse under kummerlige forhold, i tre en halv måned.

 

Natascha blev reddet sammen med sin blot fire måneder gamle baby:

 

”Da vi ankom til Tripoli, blev vi kidnappet. De bragte os til et hus, hvor hundredvis var indespærret. Jeg var der i fire måneder. Jeg var så bange for, at jeg skulle dø der. Jeg var så bange for, at de ville voldtage mig på samme måde, som det skete for mange af de andre kvinder.”

 

Kidnapninger

Mange af de interviewede fortæller, at kidnapninger med det formål at afpresse penge er almindeligt.

 

Menethueos var flygtet fra tortur i Eritrea. Han blev kidnappet i Libyen og holdt indespærret i fire måneder. Kidnapperne krævede en løsesum på 13.800 kroner.

 

”De holder folk indespærret, og slår og torturerer dem for at tvinge dem til at få deres familier til at sende penge. Jeg blev også slået og tortureret, men jeg havde ingen familie, jeg kunne ringe til.”

 

Moderne slaveri/tvangsarbejde

Mange fortæller også, at de er blevet indespærret med det formål at blive brugt som gratis arbejdskraft eller det man kan kalde moderne slaveri.

 

”De spærrede os inde i en slags privat fængsel, der ejes af en slags slaveejere. Det er business. De tvinger en til at arbejde i marker eller andet arbejde,” fortæller en unavngiven person til Læger uden Grænser.

 

Lami fra Senegal boede i et halvfærdigt hus med 30 andre:

 

”Vi var tvunget til at arbejde uden at få løn. De brugte os som slaver. Det var der, jeg blev slået med en jernstang. Jeg mistede en masse blod. Der var fyr, der blev virkelig syg. Hans tilstand blev værre for hver dag. Jeg så ham dø, og vi måtte begrave ham.”

 

Vi ser arrene

De læger og sygeplejersker vi har på Middelhavet behandler dem, som har brug for det. Beviserne for den fysiske vold er umiskendelige.

 

De ser tegn på tortur og anden hårdhændet behandling inklusiv seksuel vold.

 

”Jeg har set adskillige tilfælde med brækkede knogler, store ar i hovedbunden, på ryggen, armene og benene, synlige beviser på deres ophold i Libyen,” siger vores læge Paolo Mazzoni, der har arbejdet på redningsfartøjet Bourbon Argos.