Underskriftindsamlingen er stoppet

I to uger kaldte vi os ‘Læger med Grænser’. Det var frem mod valget til Europa-Parlamentet den 9. juni. Begrundelsen var, at vi i en rapport har dokumenteret, at EU hindrer lægehjælp til mennesker på flugt.

Nu sender vi rapporten til de nyvalgte medlemmer af Europa Parlamentet – og håber, at de vil bruge deres kommende rolle i parlamentet til at ændre på vilkårene for mennesker på flugt.

16.087 har skrevet under

Så mange danskere valgte at være medunderskrivere på det brev, som vi sender til de nyvalgte danske medlemmer af Europa-Parlamentet. TAK for opbakningen.


Alle har ret til livsvigtig lægehjælp. Men i Europa bliver vores læger og sygeplejersker forhindret i at hjælpe mennesker på flugt.

Vi viser i en rapport, hvordan mennesker på flugt systematisk nægtes lægehjælp. Og hvordan de bliver mødt af vold fra myndighedernes side i flere EU-lande – fremfor hjælp og medmenneskelighed.

Vi sender rapporten til de kommende parlamentsmedlemmer sammen med et brev, som du er medunderskriver af, så de kan bruge deres indflydelse til at forbedre forholdene.

Læs brevet her

Malin Palmér,
  • Direktør, Læger uden Grænser

”EU forhindrer os i at hjælpe mennesker på flugt. Vi taler om mennesker, der har brug for lægehjælp. Det er umenneskeligt”


LÆS rapporten

Download rapporten, som vi vil sende til politikerne – og som dokumenterer, hvordan EU ikke hjælper mennesker på flugt – men i stedet besværliggør vores arbejde.


Vi bliver hindret i at hjælpe

Gennem de seneste år har vi – ligesom mange andre organisationer – oplevet, at vores arbejde med at hjælpe mennesker på flugt i og omkring Europa bliver hindret. 

Vi har de seneste år bl.a. oplevet:

  • Manglende adgang til patienter i f.eks. grænseområder.  
  • At vores redningsskib kontinuerligt bliver forhindret i at redde mennesker. 
  • At vi konstant skal forhandle med myndighederne om vores arbejde, hvilket tager tid fra vores arbejde.
  • At vores køretøjer er blevet stoppet rutinemæssigt 

Få af mange eksempler på, hvordan vi bliver hindret i at give lægehjælp til mennesker på flugt.

læger uden grænser får en varm velkomst

“De er traumatiserede og har depression, stress og angst.” 

Signe Damgaard har netop besøgt mennesker på flugt strandet i Italien. Hør hvad hun fortæller om situationen.

Signe Damgaard i Italien. Hør hvad hun fortæller om situationen ultimo maj 2024.
Beretning fra patient, som vi behandlede i Bulgarien.

“De tog mine sko og jakke satte et kabel om mine håndled, skubbede mit ansigt ned i jorden og slog mig med stave på mine ben. De blev ved med at tæske mig, mens de grinte.”

Vi hjælper mennesker på flugt

Cecilia Momi, humanitær rådgiver, fortæller her om, hvordan vi bl.a. hjælper mennesker på flugt.

Hør Cecilia Momi om, hvordan vi bl.a. hjælper mennesker på flugt. Maj 2024.

“Hver dag konfiskerer politiet de tæpper og telte, som de frivillige organisationer har givet os. Jeg sov i regnen, i kulden. Vi prøvede at holde os varme ved at tænde bål, men politiet kom og slukkede det med brandslukkere og kastede vand på os. Med mit handicap er enhver lille opgave kompliceret, hvad enten det er at vaske mig, hente mad eller endda bare at sidde op.”

Patient, Frankrig, 2023

Målet var ikke Europa – blot at komme i sikkerhed

Emmanuel Tchoumi er strandet i Italien efter seks år på flugt.

Emmanuel Tchoumis mål var blot at komme i sikkerheder. Nu er han strandet i Italien efter seks år på flugt.

“Jeg vil ikke dræbe”

“Jeg forlod Cameroun, fordi Boko Haram kom til min landsby, og de ville tvinge mig til at slutte mig til dem. Men jeg vil ikke være en del af det. Jeg vil ikke dræbe. Det er ikke normalt. Så jeg var nødt til at flygte fra mit land.”

Efter mere end seks år på flugt er han kommet til Italien.

”Jeg vil søge asyl her. Jeg kan ikke være på flugt mere. Jeg har brugt så mange år uden at opnå noget. Det har jeg brug for nu. Jeg ønsker mig en lys fremtid, et stabilt liv og sikkerhed.” 

Emmanuel Tchoumi, 43, fra Cameroun

VIDNESBYRD: EU SPONSORERER VOLD PÅ MIDDELHAVET

Du kan læse den fulde beretning her.

Den 15.-16. marts 2024 var vores hold på redningsfartøjet Geo Barents vidne til to voldsomme aktioner i Middelhavet, hvor den libyske kystvagt – der er finansieret af EU – bevidst bragte hundredvis af menneskers liv i fare. Anni Fjord var på skibet.

Spørgsmål og svar

Hvorfor skifter I navn til Læger med Grænser?

Det gør vi for at skabe opmærksomhed på, at vi bliver begrænset i vores arbejde med at hjælpe mennesker på flugt. I EU bliver vi ofte nægtet adgang til at hjælpe syge eller sårede. 
Vi ændrer vores navn indtil valgdagen 9. juni i et forsøg på at trænge igennem til de kommende parlamentsmedlemmer, så de kan bruge deres indflydelse til at forbedre forholdene. For vi mener, at alle – uanset hvem de er, og hvor de kommer fra – har ret til lægehjælp. Og EU skal sikre, at alle har adgang til lægehjælp  Det er ikke politik, det er humanisme.

Hvad er det for et problem, som Læger uden Grænser ser i EU lige nu?

I en ny rapport dokumenterer vi, at mennesker på flugt systematisk nægtes adgang til lægehjælp i EU. Bl.a. ved at vores medicinske personale nægtes adgang til mennesker med brug for hjælp – EU sætter kort sagt grænser for vores arbejde.

Vi mener ikke, at EU hjælper mennesker på flugt i tilstrækkelig grad. Vi ser horrible forhold i detentionslejre uden for Europa, som er medfinansieret af EU; f.eks. i Libyen. Vi ser mennesker drukne i Middelhavet pga. manglende hjælp. Vi ser mennesker fanget i ingenmandsland uden adgang til hjælp lige uden for EU’s grænser. Og vi ser mennesker på flugt på europæisk jord, der bl.a. ikke har adgang til den lægehjælp, som de har brug for. 

Hvordan bliver der sat grænser for Læger uden Grænsers arbejde i Europa?

Vi har, ligesom andre organisationer, gennem flere år oplevet, at vores arbejde med at hjælpe mennesker på flugt i og omkring Europa bliver besværliggjort. Vi har ikke den nødvendige adgang til detentionscentre for mennesker på flugt. På Middelhavet bliver vores redningsskib forhindret i redninger og tilbageholdt. Hvis f.eks. redningskibet sejler ud og redder mennesker i havsnød, bliver skibet tvunget til at sejle tusindvis af ekstra kilometer, når de nødstedte skal sættes af i en havn – simpelthen fordi vi bliver henvist til havne langt væk fra, hvor redningsskibet har reddet menneskene i første omgang. Derved spilder vi hvert år 70 dage på ekstra sejlads, hvor vi kunne have reddet menneskeliv.

Og på tværs af EU er vi i daglige forhandlinger med myndighederne om at få mulighed for at hjælpe mennesker, der åbenlyst har behov for hjælp. Og hele tiden bliver vores arbejde besværliggjort eller forhindret.

I Grækenland skal vi eksempelvis gennemføre lange registreringsprocedurer, og tidligere er vores akutte lægehjælp blevet forhindret af lange kontroller og vejspærringer. Ifølge Platform for International Cooperation on Undocumented Migrants blev mindst 102 personer alene i 2022 sigtet for at assistere mennesker på flugt.

Hvad mener I, at EU skal gøre anderledes?

Vi mener, at EU bør stoppe volden mod mennesker på flugt ved grænserne. Det er horribelt, hvad vi er vidne til. En del af løsningen er at fjerne begrænsningerne for organisationer som Læger uden Grænser, der forsøger at assistere mennesker, der har alvorligt brug for lægehjælp.

Det er nødvendigt at ændre EU’s migrationspolitik, hvor man ikke blot fokuserer på at holde folk ude og væk fra Europa, men hvor man også nægter mennesker på flugt den hjælp, de har brug for.

Hvorfor blander I jer i politik?

I Læger uden Grænser giver vi medicinsk nødhjælp til patienter, og vi råber højt, når vi er vidne til uretfærdig behandling af mennesker, der har brug for hjælp. Derfor råber vi højt nu.

Vi henvender os til alle partier på tværs af spektret, og vores henvendelse er udelukkende baseret på de ting, som vi er vidne til i Europa.

Det handler ikke om politik, men om medmenneskelighed.
At råbe højt, når vi ser uhyrligheder er ikke politik – det er en forpligtelse, som vi har som organisation.

Hvad mener Læger uden Grænser, at Danmark skal gøre ved situationen?

Ved valget 9. juni får Danmark en række nye repræsentanter i Europarlamentet. Vi mener, at de skal arbejde, hvor de kan, for at mennesker på flugt får en human behandling, hvorend de befinder sig. Det vil bl.a. betyde, at der ikke skal sættes begrænsninger for f.eks. organisationer som Læger uden Grænsers arbejde med at give lægehjælp til mennesker på flugt.

Hvordan kan et brev med underskrifter gøre en forskel?

Det er vores håb, at vi med mange danskere i ryggen kan lykkes med at trænge igennem med vores budskab til de nyvalgte kandidater.

Der er mange holdninger til mennesker på flugt. Men vi er ret sikre på, at der er rigtig mange danskere, som er enig med os i, at alle mennesker har ret til lægehjælp. Og dem vil vi gerne give en mulighed for at komme til orde hos de danske EU-parlamentarikere.

Mennesker på flugt får ikke lægehjælp

En humanitær krise udfolder sig i Europa – både inden for og uden for EU’s grænser. Mennesker på flugt søger sikkerhed, men vi ser, at adgangen til lægehjælp bliver begrænset. En stor del af grunden er EU’s politikker.

Uden for EU: 

Mennesker, der søger tilflugt eller et bedre liv i Europa, bliver ofte fanget i detentionscentre i f.eks. Libyen, hvor de lever under horrible forhold og er udsat for vold, tortur og umenneskelig behandling. Og uden nødvendig adgang til lægehjælp. EU giver økonomiske bidrag til en række lande, der driver detentionscentre.

Ved EU’s grænser: 

Når flygtninge når til Europas grænser mødes de af pigtråd, hegn og vold. Fra august 2021 til september 2023 behandlede vi 28.000 mennesker, som var kommet til skade ved EU’s grænser f.eks. pga. pigtråd, voldelige “pushbacks” fra grænsevagter og skibbrud. Manglen på lægehjælp er omfattende. Vi har også set, hvordan mennesker bliver fanget i grænseområderne uden adgang til lægehjælp – og uden at vi får adgang til at hjælpe.

Fanget inden for EU

Mennesker, der lykkes med at komme ind i EU, kan risikere at blive fanget i detentionscentre i f.eks. Italien og Grækenland. Det er EU-lande, der driver centrene, hvor mennesker på flugt skal opholde sig – ofte steder med  levestandarder langt fra det acceptable med dårlige hygiejneforhold og uden nok vand. Også her er adgangen til lægehjælp ofte utilstrækkelig. Mennesker med skader samt fysiske og psykiske sygdomme nægtes mange gange lægehjælp, før de formelt er registreret som asylansøgere, hvilket kan tage flere uger. 

Et liv uden hjælp i EU

Mennesker, der har søgt tilflugt i EU, lever på tværs af Europa uden adgang til nødvendig lægehjælp. De bliver glemt, lever på gaden og har ikke adgang til normal sundhedsbehandling. Adgang til sundhedspleje er fortsat et problem for denne gruppe – på trods af, at de har ret til det. Det skyldes for eksempel komplicerede bureaukratiske procedurer der resulterer i begrænset adgang til normale sundhedsydelser. Vores hold i blandt andet Belgien og Frankrig arbejder med at hjælpe mennesker strandet i et liv uden hjælp.