Stop angreb mod lægehjælp!
Skriv under!
6.822 har skrevet under
Vi oplever det igen og igen.
Kolleger bliver dræbt, hospitaler bombet og patienter mister adgang til livsnødvendig lægehjælp.
Men angreb på sundhedsfaciliteter, -personale og civile kan være et direkte brud på krigens regler.
Og det må stoppe. Nu.
Vær med til at kræve handling! Skriv under nu og bliv medafsender på vores krav til politikerne!
Det gør vi med underskrifterne
Danmark har i år, som følge af EU-formandskabet og en plads i FN’s Sikkerhedsråd, en helt unik mulighed for at prioritere krigens regler og beskyttelse af lægehjælp i krig og katastrofer.
I en ny rapport har vi samlet statistik for angreb på vores ansatte og projekter i 2024.
Omkring FN’s generalforsamling i september afleverer vi et brev til regeringen med rapporten og vores tre krav om, at Danmark skal:
- Fordømme angreb: Danmark skal offentligt og klart og tydeligt fordømme alle angreb mod patienter, nødhjælpsarbejdere og sundhedsfaciliteter.
- Kæmpe for krigens regler: Danmark skal bruge sin stærke stemme og rolle som formand for EU, medlem af FN’s Sikkerhedsråd og i dialogen med andre lande til at fremme beskyttelsen af lægehjælp i konflikter.
- Dokumentere angreb: Danmark skal politisk og finansielt støtte initiativer, der forebygger, dokumenterer og stiller til ansvar i tilfælde af angreb mod sundhedsaktører.
Med din underskrift er du medafsender på vores henvendelse til politikerne. Vi overrækker dem vores rapport og opfordring, så vi sammen kan lægge pres på den danske regering og kræve, at Danmark handler.
”Alt den medicin, vi skulle sende til klinikken, og som skulle hjælpe befolkningen i området, måtte vi sætte på standby. Vi kunne ikke sende en lastbil derned, for vi var ikke garanteret fri og sikker adgang.”
Angreb på lægehjælp
Vi oplever det igen og igen. Antallet af angreb mod sundhedsarbejdere og -projekter stiger med alarmerende fart. WHO beretter, at der i 2024 var 1.646 angreb på sundhedsfaciliteter og –personale samt patienter. Og 944 sundhedsmedarbejdere og patienter blev dræbt.
Rigtig mange nødhjælpsorganisationer er ramt af den uhyrlige tendens. Også Læger uden Grænser.
“De henrettede dem”
Ortopædkirurg Peter Tengberg var i efteråret 2024 udsendt til Haiti. Her oplevede han på nærmeste hold, hvordan vores patienter også bliver angrebet.
Eksempler på angreb fra det seneste halvandet år:
Spørgsmål og svar
Hvor har I jeres statistik fra?
Statistikken er fra vores internationale sikkerhedssystem. Hændelser, der rapporteres i systemet, defineres som begivenheder, der er en følge af et voldeligt miljø, forårsaget af mennesker og begået med forsæt.
De inddeles i tre forskellige alvorlighedsgrader:
- En mindre alvorlig hændelse indebærer som regel ringe eller ingen påvirkning af personale og andre personer samt minimal økonomisk eller driftsmæssig påvirkning (f.eks. et natligt indbrud, hvor kun udstyr blev stjålet).
- En alvorlig hændelse medfører mere betydelige konsekvenser: en person kommer moderat til skade, eller der er en økonomisk påvirkning på mellem 10.000 og 100.000 euro.
- En meget alvorlig hændelse omfatter noget, der har medført væsentlig skade på mennesker (f.eks. at personale bliver kidnappet, alvorligt såret eller dræbt), på økonomien (over 100.000 euro) eller på driften (hvor Læger uden Grænser tvinges til helt at lukke et projekt).
Hvad kan et lille land som Danmark gøre af forskel?
Hvis ikke et land som Danmark med demokratiske værdier tør tale åbent, når angreb på civile mål som sundhedsfaciliteter bliver normaliseret – hvem skal så gøre det?
Derudover har vi den unikke mulighed at Danmark sidder i FN’s Sikkerhedsråd 2025-2026 med krigens regler som en kerneprioritet – samtidig med at Danmark også har EU-formandsskabet fra 1. Juli 2025.
Hvorfor har I startet en underskriftsindsamling?
Angreb på sundhedsvæsenet har nået rekordniveauer i de seneste år, på trods af politiske løfter og FN-resolutioner om at beskytte sundhedspleje i krig.
Alene i vores projekter fandt der næsten 325 angreb og andre alvorlige sikkerhedshændelser sted i 2024. Det svarer til mere end ét angreb hver dag. Vores kollegaer – som trodser krigens rædsler for at redde liv – er blevet skydeskiver.
Når civile – og sundhedspersonale og sundhedsfaciliteter i særdeleshed – bliver betragtet som legitime mål i væbnede konflikter, må vi ikke forholde os tavse.
Danmark har en markant international, humanitær stemme, som vi mener bør bruges til at gøre endnu mere for at bevare respekten for krigens regler og beskytte organisationer som vores.
Vi har lanceret underskriftsindsamling for at samle opbakning bag os og dermed vise politikerne, at der er mange danskere, der står bag os.
Hvad vil I gøre med underskrifterne?
Vi giver underskrifterne sammen med vores sikkerhedsrapport, som viser, hvordan vi bliver angrebet i dag. Danmark sidder lige nu i en unik international positition FN’s Sikkerhedsråd – og vi afleverer til regeringen sammen med rapporten i forbindelse med FN’s generalforsamling i slutningen af september.
Men underskriftsindsamlingen er ikke vores eneste indsats. Vi arbejder også på andre måder for at påvirke politikere og beslutningstagere – både nationalt og internationalt – og for at beskytte sundhedsvæsenet i krig og konflikt.
Hvorfor blander I jer i politik?
I Læger uden Grænser giver vi medicinsk nødhjælp til patienter, og vi råber højt, når vi er vidne til uretfærdig behandling af mennesker, der har brug for hjælp. Derfor råber vi højt nu.
For hvis vi ikke får mulighed for at arbejde i sikkerhed, så er der tusindvis af mennesker, der ikke får livsvigtig lægehjælp.
Det handler ikke om politik, men om medmenneskelighed.
Hvad er krigens regler?
Den humanitære folkeret – også kaldet krigens regler – er forankret i Genevekonventionerne fra 1949 og er senere blevet suppleret af en række tillægsprotokoller og traktater samtidig med, at man overholder det i praksis. Formålet er blandt andet at beskytte mennesker, der ikke deltager i kamphandlinger, begrænse lidelse og sikre, at der skelnes mellem civile og militære mål, samt at krigens parter tager forholdsregler, der sikrer, at angreb skader civile og civil infrastruktur mindst muligt. Reglerne er bindende for alle lande, der har skrevet under.
Krigen i Gaza har særligt sat fokus på krigens regler, og hvor vigtige de er for, at humanitære organisationer som Læger uden Grænser kan være sikkert til stede, få adgang til patienter og yde livreddende lægehjælp.
Billedserie: To års krig i Sudan har skabt verdens største humanitære krise
Sydsudan: ”Mangel på hjælp kan skabe en hidtil uset humanitær katastrofe”
Vi taler i FN’s Sikkerhedsråd om Sudan: ”En krig mod befolkningen”
Vi øger vores indsats i det nordlige Gaza
