Skadestuesygeplejerske i Læger uden Grænser
© Gabriele François Casini/MSF

Skadestuesygeplejerske

Som skadestuesygeplejerske hos Læger uden Grænser arbejder du på projekter, hvor du både kan bruge dine kompetencer som skadestuesygeplejerske, men også indenfor almindelig sygepleje, når Læger uden Grænser responderer i epidemier, naturkatastrofer, væbnede konflikter eller leverer sundhedshjælp til befolkninger, som ellers ikke har mulighed for hjælp.   

Du vil arbejde indenfor ledelse og undervisning af nationalt og internationalt personale samt kvalitetssikring af sygeplejen og implementering af Læger uden Grænsers protokoller og standarder. Dine skadestuekompetencer vil blive brugt i det daglige arbejde, men afhængigt af projektet udformning kan det være forskelligt, hvilke afdelinger eller områder du arbejder med.  

Du kan indgå i hospitalets mass casualty plan, og du skal være forberedt på, at diagnostiske-, overvågnings- og behandlingsmuligheder kan være basale, og antallet og graden af skader kan være overvældende.  

Du skal forvente, at der kræves en vis fleksibilitet i forhold til sygeplejeopgaver, og du vil oftest opleve at have mere ansvar, end du er vant til hjemmefra. Se også profilen ”Almen sygeplejerske”.  

Krav 

  • Autorisation 
  • Minimum 2 – 4 års erhvervserfaring indenfor specialet 
  • Tropemedicinsk kursus eller to års erhvervserfaring fra et tropisk land som sygeplejerske efter endt uddannelse   
  • Gode engelske og franske sprogkundskaber   
  • Villig til at arbejde i usikre områder 
  • Gode samarbejdsevner, kulturelle kompetencer og evnen til at håndtere stress  
  • Fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaver i felten 

Udsendelseslængde er 12 måneders i alt, gerne mere. Første udsendelse er på 6 – 9 måneder. 

Relevante kvalifikationer 

  • Behandlersygeplejerske uddannelsen 
  • Erfaring fra anden humanitær organisation 
  • Erfaring fra Grønland, Nordsverige eller Nordnorge 
  • Undervisnings-, supervisions- og ledelseserfaring  
  • Evnen til at planlægge, prioritere og iværksætte arbejde 
  • Kurser indenfor ALS, ATCN/EPLS/PALS, PHTLS  

Ansøg om at blive udsendt for Læger uden Grænser

Ansøgningen og alle dokumenter skal udfyldes på engelsk!
Hvis du vil gemme din ansøgning undervejs, skal du oprette en profil, inden du begynder på ansøgningen

Har du spørgsmål før eller efter du har sendt din ansøgning,
så ring til vores rekruttør Kamma Skaarup på telefon 41 77 74 23
eller skriv på ks@copenhagen.msf.org

Vi gemmer din ansøgning og cv i op til 12 måneder.
Læs mere om Læger uden Grænsers privatlivspolitik her.