Køleboks til vacciner
kr. 617,00
Hvert år er der 22 millioner børn i verden, som ikke får de nødvendige vacciner. Det betyder, at de risikerer at dø af sygdomme, der let kan behandles og forebygges.
Vacciner er en central del af vores arbejde for at bekæmpe livstruende sygdomme. Men vacciner er nødt til at blive opbevaret køligt. Ellers mister de deres virkning. Derfor bruger vi kølebokse til at opbevare vaccinerne korrekt, så vores nødhjælpsarbejdere kan tage ud til befolkninger i øde områder, uden doserne mister deres effekt. En køleboks kan indeholde op til 1.000 doser afhængigt af type.
Værdien af gavebeviset svarer til en køleboks til vacciner. Når du køber gavebeviset, støtter du vores medicinske nødhjælpsarbejde og indkøb af udstyr, som vi bruger i felten.
Efter du har gennemført købet, modtager du en e-mail med et link, hvorfra du selv kan printe gavebeviset ud.
Giv en gave, der kan redde liv!