Studentermedhjælp til kommunikation i Læger uden Grænser  

Vi søger en kommunikationsfaglig stærk og fleksibel studerende til at tage del i Læger uden Grænsers arbejde med community management på sociale medier.

Dit primære ansvarsområde bliver community management på sociale medier, hvor du skal kommunikere til og med Læger uden Grænsers følgere og medlemmer på tværs af digitale kanaler.   

Vi får ofte reaktioner på vores kommunikation, og vi skal derfor sikre en fortløbende og god dialog med de personer, der digitalt rækker ud til os. Og det skal du være med til at løfte.  

Dialogen er overvejende positiv, men vi møder også til tider kritik, når vi melder skarpt ud på aktuelle dagsordener. Derfor skal du være robust og i stand til at holde hovedet koldt, hvis bølgerne går højt.   

Det er ikke afgørende, hvad du studerer, men du skal være i stand til at kommunikere fejlfrit på skrift, så måske du læser dansk, journalistik, marketing, kommunikation eller en anden lign. videregående uddannelse.  

Dine opgaver bliver primært:  

  • Besvare henvendelser fra følgere og brugere på sociale medier (primært Facebook, Instagram og Linkedin)  
  • Varetage ad hoc-kommunikationsopgaver i teamet – afhængigt af dine kompetencer.   
  • Deltage i generelle kommunikationsmøder og aktiviteter i afdelingen, når det passer ind.   

Du bliver en del af kommunikationsteamet og vil referere til lederen af kommunikationsteamet.  

Arbejdstiden er 15 timer om ugen. Opstartsdatoen er hurtigst muligt.  

Din arbejdsplads bliver vores kontor på Amager i København, men arbejdet kan delvist udføres hjemmefra, så det kan passes ind i dine studier.   

Vi håber på at finde en kollega, som kan sprede arbejdstimerne ud over hele ugen – også i weekenden, da opgaven med community management ikke altid kan klares med f.eks. to hele dage på kontoret.  

Derfor leder vi efter en profil med stor fleksibilitet i opgaveløsningen –  til gengæld sikrer vi forståelse og fleksibilitet ift. eksamensperioder osv.  

Send din ansøgning til job@copenhagen.msf.org – vi holder jobsamtaler efter udløb af ansøgningsfristen.   

Deadline for ansøgning er 1. april.  

Har du spørgsmål til stillingen, så ring eller skriv til communications director Ulrik Norup Jørgensen på tlf. + 45 41 77 74 07 eller unj@msf.dk  

Médecins Sans Frontières  

We are a movement of doctors, nurses, midwives, and many other professionals. Every year, we provide emergency health care to millions of people affected by catastrophes, conflicts, and epidemics, or who are otherwise deprived of access to a healthcare system.  

We go where the need is greatest, regardless of who our patients are and where they come from. We are committed to our principles of neutrality, impartiality and independence and bear witness to what we see while providing medical care to the people we assist. In 1999, we received the Nobel Peace Prize in recognition of our work.  

We value diversity and strive for an inclusive and accessible workspace and encourage all individuals with the required qualifications to apply, irrespective of ethnic, national, or cultural background, age, gender, sexual orientation, religious beliefs, disabilities, or any other aspect of their identities.  

Work with us. 

Ansøgningsfrist: 1. April 2024
Send til ansøgning til: job@copenhagen.msf.org