© Isabel Corthier/MSF

Læger uden Grænser søger presseansvarlig

Stillingen er ikke længere slået op.

Vil du være en del af Læger uden Grænser? Så er der lige nu et ledigt job som presseansvarlig i vores kommunikationsafdeling.

Som presseansvarlig bliver du en del af vores kommunikationshold. Du har ansvaret for, at der kommer dansk mediedækning af de humanitære kriser, som Læger uden Grænser arbejder i.

 Læger uden Grænser blev grundlagt af læger og journalister for netop at bære vidnesbyrd på vegne af vores patienter og udtale sig, når andre ikke kan. Udover at være en medicinsk nødhjælpsorganisation er vi politisk neutrale, og vi modtager ikke statsstøtte fra eksempelvis Danida. Netop for at vi altid kan forblive politiske uafhængige.

Det er vores uafhængighed, der gør, at vi kan reagere øjeblikket på enhver given katastrofe uden af skulle vente på politiske beslutninger og være steder, hvor andre ikke er. Og det er derfor, vi kan udtale os om emner, som andre ikke gør. Det er derfor, at vi i sin tid blev grundlagt, og det er stadig ud fra det mantra, vi arbejder i kommunikationsafdelingen. Som presseansvarlig vil dit job vil være en væsentlig del af vores organisations fundament.  

Du vil være danske mediers indgang til dækningen af vores patienters situation og vores arbejde i verdens brændpunkter.

Da vi er et lille hold, kan opgaverne være meget alsidige. Vi lægger vægt på, at man kan træde til og hjælpe hinanden i afdelingen, når det er nødvendigt. Selvom den danske kommunikationsafdeling har fokus på Danmark, så er vi en del af et internationalt netværk. Derfor skal den presseansvarlige have et globalt udsyn.

Dit arbejde vil blandt andet bestå af at skrive pressemeddelelser, debatindlæg og briefing af vores talspersoner inden interviews.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant kommunikations- eller journalistisk uddannelse
  • Kommer med mindst 2-5 års erfaring fra et landsdækkende nyhedsmedie eller lignende stilling, da lønnen vil afspejle det
  • Har et solidt fagligt netværk
  • Har professionel interesse for det internationale stof – og gerne nødhjælp
  • Har blik for den anderledes og interessante vinkel, der gør historien relevant for medierne og kan sætte en dagsorden
  • Er strategisk tænkende i forhold til budskaber/timing/forståelse af en organisations politik
  • Kan arbejde i en international, multikulturel organisation med mange interessenter
  • Har fokus på tværfagligt samarbejde med andre afdelinger i forbindelse med kampagner, branding og content-udvikling
  • Kan holde hovedet koldt, når den humanitære katastrofe rammer

Du kan forvente, at vi:

  • Tilbyder store udfordringer og et stort ansvar, men også udviklingsmuligheder
  • Er en organisation i spændende udvikling – i Danmark, i Skandinavien og globalt
  • Tager mål og resultater seriøst
  • Har et godt, kollegialt arbejdsmiljø på kontoret i København

Læger uden Grænser er ikke lønførende blandt NGO’er. Til gengæld kan vi bl.a. tilbyde dig et meningsfyldt arbejdsliv i en menneskeorienteret organisation.

Ansøgningen sendes til job@copenhagen.msf.org senest den 14. april kl. 9.

Samtaler vil blive afholdt i april. Start 1. juni. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kommunikationsdirektør, Rasmus Baastrup på mail rb@copenhagen.msf.org

Ansøgningsfrist: 14. april 2020

Læger uden Grænser (MSF) er en privat, international, humanitær organisation, der yder medicinsk nødhjælp til ofre for konflikter og katastrofer i flere end 72 lande. MSF yder uden nogen form for diskrimination i forhold til religion, etnisk eller politisk tilhørsforhold hjælp til befolkninger i nød, ofre for menneskeskabte katastrofer eller naturkatastrofer og ofre for krigshandlinger. MSF er en fuldstændig neutral og upartisk organisation, som i henhold til den universelle medicinske etik og retten til humanitær hjælp kræver fuld og uhindret frihed til at udføre sit arbejde. Ud over medicinsk nødhjælp fortæller MSF om de lidelser, overgreb og den nød, som vores udsendte er vidner til.