Digital Marketing Officer

Læger uden Grænser, København, Danmark

Vil du bruge din ekspertise i digital markedsføring til at gøre en forskel for verdens mest udsatte mennesker? 

Er du flydende i de digitale nøglemetrikker, og har du erfaring med at gennemskue, hvilke indkøbsmodeller, der giver størst mulig performance til forskellige kampagnemålsætninger – på forskellige digitale platforme? Elsker du derudover at nørde data og grafer og ”skrue på knapperne” undervejs i en kampagne for at optimere resultaterne, så er du måske vores nye Digital Marketing Officer.

Hos Læger uden Grænser søger vi en ny kollega med stærke kompetencer inden for digital marketing til vores fundraising-afdeling. Du bliver ansvarlig for indkøb, håndtering og optimering af vores digitale markedsføring og er med til at sikre indtægter til vores arbejde med at redde liv.

Stillingen er en fuldtidsstilling med stor fleksibilitet i, hvordan du tilrettelægger dit arbejde, herunder mulighed for både hjemmearbejdsdage og daglig gang på vores kontor på Amager i København.

Dine arbejdsopgaver spænder over løbende digitale opgaver og opgaver af mere strategisk karakter, såsom idéudvikling og sparring i forbindelse med digitale projekter.

Dine ansvarsområder:

  • Planlægning og eksekvering af digitale kampagner og løbende annoncering i samarbejde med vores mediabureau, indholdsproducenter og det øvrige kampagneteam.
  • Håndtering af digitalt medieindkøb på tværs af kanaler og varierende indkøbsmodeller, med et stort fokus på annoncering på de sociale medier.
  • Løbende udvikling af vores brug af digitale kanaler samt test af nye muligheder inden for digital annoncering.
  • Initiering og implementering af digitale lead generation-aktiviteter, herunder oprettelse og udrulning af underskriftindsamlinger i samarbejde med det øvrige team.
  • Hands-on håndtering af vores paid search-aktiviteter i Google og Bing. 
  • Analyse af digital effektivitet og implementering af forbedringer på baggrund heraf.
  • Sikring af korrekt tracking af alle kampagneaktiviteter.
  • Projektkoordinering af digitale udviklingsprojekter i afdelingen.

Vi forestiller os, at du har mindst 3 års erfaring og en baggrund i bureauverdenen (digitalt eller mediabureau) eller fra en lignende stilling.

Vi leder efter en person, der: 

  • Har indgående erfaring med betalt annoncering på sociale platforme samt Google/Bing Ads, herunder evnen til at håndtere kampagner selvstændigt.
  • Har godt kendskab til øvrige digitale kanaler i markedet og en kreativ tilgang til, hvordan de kan bruges til at løfte vores synlighed og indtægtsgenerering.
  • Har kendskab til digital lead generation. 
  • Tænker resultatorienteret med fokus på indtægtsøgning. Du mestrer de digitale nøglemetrikker og kan bruge dem til at evaluere og optimere marketingkampagner effektivt.
  • Forstår at optimere performance af digitale aktiviteter løbende ved test og evaluering af data.
  • Er proaktiv og selv sætter projekter i gang samt sikrer eksekvering i alle led.
  • Har stærke problemløsningsevner og tænker kreativt for at optimere resultater.
  • Kendskab til WordPress samt grafisk flair og basale brugerfærdigheder i PhotoShop eller lignende er et plus, men ikke et krav. 

Vi tilbyder:

  • Store udfordringer og gode udviklingsmuligheder.
  • En høj grad af fleksibilitet og selvbestemmelse i forhold til, hvordan du bedst tilrettelægger din arbejdstid og dine opgaver.
  • Et job med en masse variation i opgaverne.
  • Et godt kollegialt samarbejde internt i fundraising-afdelingen og på tværs af kontoret.
  • At du bliver en del af en organisation i en spændende udvikling i Danmark og med mulighed for samarbejde på tværs af Læger uden Grænsers kontorer i Norden og globalt.
  • En arbejdsplads, hvor trivsel og arbejdsglæde har høj prioritet, samtidig med at vi knokler for at levere de bedst mulige resultater til gavn for patienterne.

Du vil referere til vores Brand & Campaign Manager, Annette Milner. Stillingen er placeret i vores Acquisition & Outreach team, hvor ansvaret for vores kampagner ligger, men du kommer til at arbejde tværfagligt med både vores kommunikationsafdeling og den øvrige fundraising-afdeling. 

Vi har kontor på Strandlodsvej 44, 2300 København S.

Løn- og ansættelsesvilkår: 

Læger uden Grænser er meget omkostningsbevidste og ikke lønførende. Dine løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til Læger uden Grænsers gældende lønramme.

Ansøgning:

Send din ansøgning og CV til job@copenhagen.msf.org senest mandag d. 22. april.

Ønsket tiltrædelse er snarest muligt.

Ansøgningsfrist / Application Deadline: 22. april.

Om Læger uden Grænser

Læger uden Grænser (MSF) er en privat, international humanitær organisation, der yder akut lægehjælp til mennesker, som er truet af katastrofer, konflikter og epidemier, eller som ikke har adgang til et sundhedsvæsen. Vi hjælper hver år millioner af mennesker verden over. Vi hjælper, hvor behovet er størst. Uanset hvem vores patienter er, og hvor de kommer fra. Vi værner om vores neutralitet og uafhængighed, men fortæller om de forhold, vi er vidne til, for at forbedre patienternes vilkår. I 1999 modtog vi Nobels Fredspris som en anerkendelse af vores arbejde.

Hos Læger uden Grænser ønsker vi en rummelig og inkluderende kultur med plads til forskellighed på arbejdspladsen. Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen. 


Ansøgningsfrist: 22. April 2024