Læger uden Grænser søger en Dialog og -indholdsspecialist (barselsvikar)

Stillingen er ikke længere slået op.

Drømmer du om at blive en del af verdens største medicinske nødhjælpsorganisation? Lige nu søger vi en dygtig barselsvikar med stærke kompetencer indenfor dialogmarkedsføring.
Læger uden Grænser arbejder for at sikre lægehjælp til mennesker i krigs- og katastrofeområder over hele verden. Fra vores danske kontor er vores primære opgave at indsamle penge, at rekruttere udsendte samt at kommunikere og bære vidnesbyrd.

Nu kan du blive en del af et nyoprettet team i vores fundraisingafdeling, som arbejder målrettet med at fastholde og udvikle de mange, som støtter Læger uden Grænser økonomisk.

I teamet Loyalitet og Digital har vi store ambitioner om at sikre vores donorer den gode oplevelse gennem relevant og personlig kommunikation på tværs af alle vores kanaler (print og digitale).

Du har nu mulighed for at blive en vigtig spiller i udviklingen af vores donordialog. 



Vi leder efter en person, som er:

  • Specialist inden for dialogmarkedsføring (særligt direct mails) og loyalitetsprogrammer – og hvis du har kendskab til fundraising fra en anden NGO, er det en fordel.
  • Interesseret i og har kendskab til e-mail-markedsføring.
  • Dygtig til skriftlig kommunikation og som kan omsætte strategi til taktisk indhold, der konverterer.
  • Detaljeorienteret og analytisk samt har god forståelse for data og segmentering.
  • Selvstændig og tager ansvar for tilrettelæggelsen af egne opgaver.
  • En stærk projektleder, der følger projekterne helt til dørs.
  • Interesseret i og har blik for grafisk opsætning.
  • Uddannet inden for markedsføring og kommunikation og har minimum 2-3 års erfaring med dialogmarkedsføring og loyalitetsprogrammer.
  • Erfaren i at styre samarbejdet med eksterne leverandører, herunder koordinering af tryk- og printproduktion.

Dine opgaver bliver at:

  • at bidrage til udvikling af loyalitetsprogrammer.
  • at planlægge og udarbejde vores direct mails (print).
  • at sikre høj kvalitet i indholdsproduktion på dit område.
  • At styre samarbejdet med eksterne leverandører, herunder kvalitetssikre, koordinere og resultatoptimere.
  • Have fokus på måling og resultatopfølgning i de projekter, du har ansvar for, så vi tager de rigtige beslutninger (til/fravalg) i vores aktiviteter.

Vi kan tilbyde:

  • Et job, du selv kan præge og varetage med stor selvstændighed.
  • Et job, der giver dig en høj grad af variation.
  • Et meningsfuldt arbejde i en organisation i en spændende udvikling.
  • Et højt fagligt og et godt kollegialt arbejdsmiljø.

Du bliver en del af fundraisingafdelingens Loyalty & Digital Team med reference til Head of Loyalty & Digital Mette Paludan Truelsen.
Jobbet er en fuldtidsstilling. Der er tale om et tidsbegrænset barselsvikariat på ca. 12 mdr. med mulighed for forlængelse.
Arbejdsstedet er Læger uden Grænsers kontor på Strandlodsvej, København S.
Send venligst din ansøgning og CV til job@copenhagen.msf.org senest den 24. januar 2020 kl. 12. Samtaler forventes afholdt i uge 5 og ønsket tiltrædelse er snarest muligt herefter.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Loyalty and Digital Mette Paludan Truelsen, tlf. 41 77 74 12 eller på e-mail mt@msf.dk

Ansøgningsfrist: 24. januar 2020

Læger uden Grænser (MSF) er en privat, international, humanitær organisation, der yder medicinsk nødhjælp til ofre for konflikter og katastrofer i flere end 72 lande. MSF yder uden nogen form for diskrimination i forhold til religion, etnisk eller politisk tilhørsforhold hjælp til befolkninger i nød, ofre for menneskeskabte katastrofer eller naturkatastrofer og ofre for krigshandlinger. MSF er en fuldstændig neutral og upartisk organisation, som i henhold til den universelle medicinske etik og retten til humanitær hjælp kræver fuld og uhindret frihed til at udføre sit arbejde. Ud over medicinsk nødhjælp fortæller MSF om de lidelser, overgreb og den nød, som vores udsendte er vidner til.