Luca Sola

Malawi

I samarbejde med sundhedsmyndighederne rykker vi ud til katastrofer og sygdomsudbrud. Blandt andet i 2022, hvor vi hjalp under et af landets værste kolera-udbrud. 

Selvom Malawi har gjort fremskridt i håndteringen af HIV, så er det stadig et af vores fokusområder i landet, hvor vi især arbejder med børn, unge og patienter, hvis behandling ikke virker.

Vi har også haft sundhedstilbud til sexarbejdere, behandlet tuberkulose og livmoderhalskræft.

Sådan hjalp vi i 2022 i Malawi:

  • 54.200 ambulante konsultationer
  • 2.030 mennesker behandlet for kolera
  • 460 operationer

Malawi

Indbyggere: 20,9 mio.
Forventet levealder m/k: 60/67 år
Børnedødelighed: 42 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år
Medarbejdere i 2022: 432

Læger uden Grænser arbejdede første gang i Malawi i 1986.

Kilder: Læger uden Grænser og WHO