Når tyfoner har ramt Filippinerne, har vi blandt andet ydet lægehjælp og skaffet rent drikkevand. Derudover har vi blandt andet arbejdet med reproduktiv og seksuel sundhed, med behandling af livmoderhalskræft og med læge- og psykologhjælp til fordrevne mennesker.
Ifølge sundhedsmyndighederne i landet dør tre mennesker af tuberkulose hver time. Derfor hjælper vi med at forebygge og behandle og informere befolkningen om sygdommen.