Gynækolog og obstetriker i Læger uden Grænser
© Yann Libessart

Gynækolog og Obstetriker

Som gynækolog og obstetriker i Læger uden Grænser arbejder du på projekter, der fokuserer på reproduktiv sundhed, behandling af seksuel vold og mor-barn sundhed. Du vil arbejde i tæt samarbejde med både internationale og nationale læger, jordemødre og sygeplejersker.

Læger uden Grænsers store fødselshospitaler og projekter ligger primært i områder, hvor befolkningen lever uden adgang til kvalificeret hjælp i f.eks. konfliktzoner og flygtningelejre. Patientindtaget er stort, og der udføres primært livreddende kirurgi til kvinder med fødselskomplikationer. 

Som gynækolog og obstetriker kan du forvente at skulle arbejde primært inden for obstetrikken og derfor udføre både akutte og nogle planlagte kirurgiske interventioner, hvor du håndterer obstetriske komplikationer. Udover at lave opfølgning post-operativt og uddanne og supervisere kirurgisk personale og jordemødre vil du også være involveret i driften af afdelinger, kvalitetssikre behandlingen og være en del af det akutte beredskab.  

Du skal være forberedt på, at de diagnostiske muligheder og udstyr på operationsgangen er begrænsede, og at du som oftest vil være den eneste internationale ekspert inden for dit felt på projektet.    

Krav  

  • Afsluttet specialuddannelse  
  • Villig til at overholde Læger uden Grænsers obstetriske protokoller  
  • Gode sprogkundskaber inden for engelsk og gerne fransk eller arabisk   
  • Villig til at blive udsendt til usikre områder 
  • Gode samarbejdsevner, kulturelle kompetencer og evnen til at håndtere stress 

Udsendelseslængden er 6 uger til 6 måneder 

Du kan forvente at være på vagt det meste af tiden, og derfor er der mulighed for kortere udsendelser.  

Grundet mange projekters akutte fokus har vi ofte brug for gynækologer og obstetrikere med meget kort varsel. Der er dog mange projekter, hvor vi kan planlægge en udsendelse i god tid.  

Hvis du er interesseret i at arbejde med Læger uden Grænser, vil vi opfordre dig til at søge, og vi vil derefter diskutere dine specifikke omstændigheder i forhold til varsel på en udsendelse.  

Relevante kvalifikationer 

  • Erfaring med at arbejde under primitive forhold med basalt udstyr 
  • Erfaring med undervisning, vejledning og uddannelse 
  • Evne til at planlægge, prioritere og iværksætte arbejde 
  • Erfaring fra anden humanitær organisation 
  • Erfaring fra Grønland, Nordnorge eller Nordsverige  

Læger uden Grænser har et mini-site for GynObs, hvor nogle af projekterne er præsenteret samt protokoller m.m.: http://www.obstetrician-gyneco.msf.org/  

Som gynækolog og obstetriker skal du indsende et færdighedsvurderingsskema i tillæg til de almindelige ansøgningskrav.

Ansøg om at blive udsendt for Læger uden Grænser

Ansøgningen og alle dokumenter skal udfyldes på engelsk!
Hvis du vil gemme din ansøgning undervejs, skal du oprette en profil, inden du begynder på ansøgningen

Har du spørgsmål før eller efter at du har sendt din ansøgning,
så ring til vores rekruttør Merete Engell på telefon 41 77 74 05
eller skriv på me@copenhagen.msf.org

Vi gemmer din ansøgning og cv i op til 12 måneder.
Læs mere om Læger uden Grænsers privatlivspolitik her.