Vores danske læge: ”Nye kampe i Yemen er katastrofale for civile”

“Dem, der betaler prisen, er de fattigste,” siger Mads Geisler, der tidligere i år vendte hjem fra Yemen, hvor nye kampe natten til torsdag krævede flere ofre i Aden. På bare få timer indlagde Læger uden Grænser 51 sårede. 10 var døde ved ankomsten til hospitalet.

Nye voldsomme kampe er brudt ud i Aden mellem forskellige væbnede styrker, der støtter præsident Hadis, og den sydlige separatistbevægelse.

”Det er totalt kaos her. Der var kampe overalt i Aden i går (28/8). Det er faldet lidt til ro her til morgen. Men vi forventer, at nye kampe bryder ud når som helst,” siger Caroline Seguin, der er Læger uden Grænsers projektleder i Yemen.

51 sårede blev indlagt på Læger uden Grænsers hospital. 10 var døde ved ankomsten. 80 blev behandlet på skadestuen.

Seks angreb på hospitaler og klinikker

”Det er den tredje store tilstrømning af sårede indenfor tre uger,” siger Caroline Seguin. Et område tæt på hospitalet blev ramt af de internationale koalitionsstyrker tidligt på aftenen. ”På det tidspunkt var det vanskeligt at finde ud af, hvilke grupper der havde kontrol over hvad i Aden. Lufthavnen og nabolaget er lukket, og der er en stor risiko for at blive fanget i kampene,” advarer Seguin.

“Vores hold står stand-by og er klar til at modtage flere sårede. Endnu engang har vi informeret de forskellige væbnede grupper og koalitionen om, at vi er på hospitalet og dets beliggenhed,” siger Seguin. Siden krigen brød ud i marts 2015, er Læger uden Grænsers klinikker og hospitaler nemlig blevet ramt seks gange – fem af dem var luftangreb iværksat af koalitionen.

Hjælp os i Yemen

Du kan støtte vores arbejde og give lægehjælp

Tung om hjertet

Som udsendt læge har Mads Geisler selv oplevet situationen i Yemen:
”Det er utrolig trist. Først var det nord, der kæmpede mod syd, og nu er der også kampe internt i syd. Dem, der betaler prisen, er de fattigste, som har mistet alt og er tvunget på flugt. Det gør én tung om hjertet at opleve vold på det niveau med så mange døde og sårede. Det er svært at se på, at der ikke sker fremskridt.”

Kampene i Aden er hovedsageligt mellem tropper loyale til præsident Hadi og tropper fra separatistbevægelsen the Southern Transition Council (STC). Selv om de var allierede i kampen mod oprørsgruppen Ansar Allah, har de kæmpet om kontrollen over provinserne i  syd.

Voldelige sammenstød er også brudt ud i Abyan og Shabwah-provinserne, hvor Læger uden Grænser yder støtte til sundhedssystemet med donationer af medicin, forsyninger og udstyr.

Slagmark

Aden var allerede forvandlet til en slagmark i dagene mellem den 9. og 12. august. Her indlagde Læger uden Grænsers ansatte et stort antal sårede og behandlede 119 patienter på under 24 timer.

”Det er meget tragisk med de sårede og dræbte, uanset om der er tale om soldater eller civile. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad der nu vil ske. Om det udløser en ny borgerkrig i borgerkrigen, nu hvor de slås mod hinanden i syd,” siger læge Mads Geisler.

Læger uden Grænser har behandlet over 119.000 mennesker for skader relateret til krig og vold mellem mars 2015 og december 2018.

Fra felten

Nigeria

”Jeg troede, at vi ville miste hende”

Læs mere

Astrid Opstrup

DR Congo

Ny ebola-behandling: “Vi kan undgå, at børn som Alpha dør.”

Læs mere
Myanmar (Burma)

To år efter: For rohingyaerne er der ingen fremtid

Læs mere
Bangladesh

“Børn dør af kroniske sygdomme, fordi medicinen ikke er tilgængelig”

Læs mere

Anni Fjord

Nigeria

Ti år lang konflikt koster stadig liv

Læs mere

Hvorfor er Læger uden Grænser på Middelhavet?

Læs mere

Anni Fjord

Nigeria

“Helt mirakuløst spiser hun af det med det samme.”

Læs mere

Fra flygtning til sygeplejerske: Min fantastiske historie

Læs mere
Nigeria

”Jeg har aldrig set et barn komme sig af det her før”

Læs mere
DR Congo

Massiv indsats mod mæslinger i DR Congo

Læs mere
Yemen

”Vores hold arbejder døgnet rundt”

Læs mere
Sierra Leone

Hun var vores ”første lille dame”

Læs mere
Mexico

Fra vold i Mexico til mareridt i USA

Læs mere

Heidi Strømsholt

DR Congo

“Børn bør ikke dø af mæslinger”

Læs mere

Mikkel Carlsen

Tchad

”Tænk engang, hvor lidt der skulle til”

Læs mere
DR Congo

DR Congo ramt af værste mæslinge-udbrud i 7 år

Læs mere