Foto: Vores læger taler med bevæbnede mænd ved et checkpoint i Aden © Guillaume Binet
© Guillaume Binet/MYOP

Yemen: Desperation og frygt for fremtiden

Dr. Tamman Aloudat fortæller om sine oplevelser efter en nyligt overstået tur til Yemen.

Dr. Tammam AloudatDa vi træder ind på hospitalets ernæringsafdeling, sidder en kvinde med en baby på kanten af en seng og kigger mistænksomt på os. På denne tid af dagen er det medicinske personale som regel ikke ledsaget af fremmede. Barnet trækker vejret hurtigt og ser ud til at have smerter. Jeg beder moderen om lov til at eksaminere ham, og hun slapper af, da hun hører, at jeg spørger på arabisk.

Jeg fortæller hende, at jeg arbejder for Læger Uden Grænser, og at vi er i Ibb for at undersøge, hvordan vi bedst kan hjælpe de eksisterende sundhedsfaciliteter, der, på grund af blokader, luftangreb og konflikten i landet, har svære betingelser at fungere under.

Moderen fortæller mig, at hun kommer fra en landsby to timer fra Ibb, hvor hospitalet ligger. Hendes fem måneder gamle baby lider af svær diarre og kaster op. Mens jeg undersøger babyen, fortæller børnelægen mig, at barnet lider af dehydrering, men er i bedring. Moderen smiler, da hun hører de gode nyheder, men hendes ansigt bliver hurtigt dystet igen. Da jeg spørger hende om, hvad der er i vejen, siger hun, at hun og hendes mand har måttet betale, hvad der svare til 500 kroner for at nå frem til hospitalet, og at de skal betale et tilsvarende beløb for at komme hjem igen; et beløb som meget få i Yemen har råd til at betale, og som betyder, at familien vil være gældsat meget langt ud i fremtiden.

Det er anden gang, jeg er i Yemen. Første gang var i 2011, og siden sidst er der ting, der er fuldstændig uforandrede. Der er lange bilkøer ved benzintankene, og antallet af checkpoints er vokset. Yemens tidligere stille nætter er i dag fyldt af bragene fra luftangreb og anti-luft skyts. Den største forandring er dog, at den gennemgående optimistiske stemning er afløst af desperation og frygt for fremtiden. En frygt der desværre er fuldt ud berettiget. Yemen er midt i én af de værste væbnede konflikter, vi har været vidne til.

Traumatiserede børn

Senere på turen besøger vi en skole i Ibb, hvor folk har søgt tilflugt. Familierne på skolen er søgt til byerne i flugt fra voldsomme kampe og bombardementer. Mange er kommet fra Ta’iz og Al Dhale’, mens andre er kommet den lange vej fra Sana’a eller endda helt fra Sa’ada.

Omkring 20 mænd og adskillige nysgerrige drenge samles omkring os for at snakke. En lille dreng på fem år står ved siden af mig, mens han med sin lille hånd har et fast greb i min skjorte. Mens jeg taler med mændene, har jeg svært ved at slippe tanken om de inhumane omstændigheder, som Yemens børn er tvunget til at leve under. De fleste af os i Vesten kan få psykologbistand efter traumatiske hændelser. Men Yemens børn, som er vidner til en brutal krig, som er blevet tvunget på flugt fra deres hjem, og som ikke kan få lægehjælp, gå i skole og nogle gange må sulte, er overladt til sig selv.

Min kollegas stemme bringer mig tilbage til samtalen. Mens han peger på mig, siger han til en mand, ”tal med lægen”. En høj mand med et træt smil, iklædt en gammel skjorte og en traditionel Futah (en slags skørt, der vikles omkring livet) træder nærmere. Han forklarer, at han har hjerteproblemer, og at hans helbred er blevet værre, siden han kom til Ibb. Da jeg spørger om, hvorfor han har været så længe om at komme på hospitalet, smiler han. Han siger, at selv hvis konsultationen var gratis, har han ingen penge til at købe medicin for.

Snakken falder hurtigt på emnet fødevaremangel. Under Ramadanen blev de, der har søgt tilflugt på skolerne, tilbudt mad til Iftar (det aftensmåltid, der bryder den daglige faste) af deres naboer. Donationerne ebbede ud efter Ramadanen. De internationale nødhjælpsorganisationer yder ikke fødevarehjælp til dem, der bor på skolerne, og familierne har ikke råd til at købe mad. Yemens børn, som i forvejen ofte var fejlernærede før konflikten, vil fremover lide endnu mere, med mindre nødhjælpsindsatsen bliver styrket.

Krigen i Yemen er brutal. Jeg håber, at krigen er slut næste, gang jeg skal tilbage. Indtil da vil vi i Læger uden Grænser blive ved med at hjælpe befolkningen i Yemen, og fortælle verden om virkeligheden for den civilbefolkning, som er fanget midt i konflikten.

Fra felten

Ingen patenter i pandemien – for patenter dræber

Læs mere
Syrien

COVID-19 spreder sig i det nordvestlige Syrien: ”Hvis jeg bliver hjemme, sulter min familie”

Læs mere
Vaccineret mod mæslinger

Patenter kan dræbe – og de kan holde liv i COVID-19-pandemien

Læs mere
Diabetes i Kenya

Marcus Bech

Kenya

Kenya: 40 procent af diabetikere ved ikke, at de har diabetes

Læs mere
Mali

Det kræver en timelang kanotur – men vaccination er vigtig

Læs mere
Grækenland

Samos: ”Det her er ikke et sted for børn – det er ikke et sted for nogen”

Læs mere
Mæslinger i udbrud i Sydsudan
Sydsudan

To børn er allerede døde: Mæslinger er ude af kontrol i Sydsudan

Læs mere

Tænk, hvor lidt der skal til for at undgå en dødelig sygdom

Læs mere

1,5 millioner børn dør unødvendigt hvert år

Læs mere
Konflikt i Burkina Faso sender en million på flugt
Burkina Faso

Sahel: Volden har usynlige konsekvenser i Burkina Faso

Læs mere
Sydsudan

Hjælpen kom frem med helikopter – trods kampe og oversvømmelser

Læs mere
Læger uden Grænser behandler livmoderhalskræft i Malawi og Mali
Malawi

Kemoterapi er også nødhjælp

Læs mere
Isabel udsendt fra Læger uden Grænser (MSF) i Sierra Leone

Isabel Wandall Sørensen

Sierra Leone

Ebola gjorde far bange for at sende malariasyg søn med ambulance

Læs mere
COVID-19 på plejehjem i USA

Amerikanske plejehjem hårdt ramt af COVID-19

Læs mere
COVID-19 malaria i Amazonas Brasilien

I kampen mod COVID-19 møder vi gamle venner i Amazonas

Læs mere
COVID-19 i Idlib, det nordvestlige Syrien
Syrien

Tidobling af COVID-19-smittede i det nordvestlige Syrien

Læs mere