Foto: Vores læger taler med bevæbnede mænd ved et checkpoint i Aden © Guillaume Binet
© Guillaume Binet/MYOP

Yemen: Desperation og frygt for fremtiden

Dr. Tamman Aloudat fortæller om sine oplevelser efter en nyligt overstået tur til Yemen.

Dr. Tammam AloudatDa vi træder ind på hospitalets ernæringsafdeling, sidder en kvinde med en baby på kanten af en seng og kigger mistænksomt på os. På denne tid af dagen er det medicinske personale som regel ikke ledsaget af fremmede. Barnet trækker vejret hurtigt og ser ud til at have smerter. Jeg beder moderen om lov til at eksaminere ham, og hun slapper af, da hun hører, at jeg spørger på arabisk.

Jeg fortæller hende, at jeg arbejder for Læger Uden Grænser, og at vi er i Ibb for at undersøge, hvordan vi bedst kan hjælpe de eksisterende sundhedsfaciliteter, der, på grund af blokader, luftangreb og konflikten i landet, har svære betingelser at fungere under.

Moderen fortæller mig, at hun kommer fra en landsby to timer fra Ibb, hvor hospitalet ligger. Hendes fem måneder gamle baby lider af svær diarre og kaster op. Mens jeg undersøger babyen, fortæller børnelægen mig, at barnet lider af dehydrering, men er i bedring. Moderen smiler, da hun hører de gode nyheder, men hendes ansigt bliver hurtigt dystet igen. Da jeg spørger hende om, hvad der er i vejen, siger hun, at hun og hendes mand har måttet betale, hvad der svare til 500 kroner for at nå frem til hospitalet, og at de skal betale et tilsvarende beløb for at komme hjem igen; et beløb som meget få i Yemen har råd til at betale, og som betyder, at familien vil være gældsat meget langt ud i fremtiden.

Det er anden gang, jeg er i Yemen. Første gang var i 2011, og siden sidst er der ting, der er fuldstændig uforandrede. Der er lange bilkøer ved benzintankene, og antallet af checkpoints er vokset. Yemens tidligere stille nætter er i dag fyldt af bragene fra luftangreb og anti-luft skyts. Den største forandring er dog, at den gennemgående optimistiske stemning er afløst af desperation og frygt for fremtiden. En frygt der desværre er fuldt ud berettiget. Yemen er midt i én af de værste væbnede konflikter, vi har været vidne til.

Traumatiserede børn

Senere på turen besøger vi en skole i Ibb, hvor folk har søgt tilflugt. Familierne på skolen er søgt til byerne i flugt fra voldsomme kampe og bombardementer. Mange er kommet fra Ta’iz og Al Dhale’, mens andre er kommet den lange vej fra Sana’a eller endda helt fra Sa’ada.

Omkring 20 mænd og adskillige nysgerrige drenge samles omkring os for at snakke. En lille dreng på fem år står ved siden af mig, mens han med sin lille hånd har et fast greb i min skjorte. Mens jeg taler med mændene, har jeg svært ved at slippe tanken om de inhumane omstændigheder, som Yemens børn er tvunget til at leve under. De fleste af os i Vesten kan få psykologbistand efter traumatiske hændelser. Men Yemens børn, som er vidner til en brutal krig, som er blevet tvunget på flugt fra deres hjem, og som ikke kan få lægehjælp, gå i skole og nogle gange må sulte, er overladt til sig selv.

Min kollegas stemme bringer mig tilbage til samtalen. Mens han peger på mig, siger han til en mand, ”tal med lægen”. En høj mand med et træt smil, iklædt en gammel skjorte og en traditionel Futah (en slags skørt, der vikles omkring livet) træder nærmere. Han forklarer, at han har hjerteproblemer, og at hans helbred er blevet værre, siden han kom til Ibb. Da jeg spørger om, hvorfor han har været så længe om at komme på hospitalet, smiler han. Han siger, at selv hvis konsultationen var gratis, har han ingen penge til at købe medicin for.

Snakken falder hurtigt på emnet fødevaremangel. Under Ramadanen blev de, der har søgt tilflugt på skolerne, tilbudt mad til Iftar (det aftensmåltid, der bryder den daglige faste) af deres naboer. Donationerne ebbede ud efter Ramadanen. De internationale nødhjælpsorganisationer yder ikke fødevarehjælp til dem, der bor på skolerne, og familierne har ikke råd til at købe mad. Yemens børn, som i forvejen ofte var fejlernærede før konflikten, vil fremover lide endnu mere, med mindre nødhjælpsindsatsen bliver styrket.

Krigen i Yemen er brutal. Jeg håber, at krigen er slut næste, gang jeg skal tilbage. Indtil da vil vi i Læger uden Grænser blive ved med at hjælpe befolkningen i Yemen, og fortælle verden om virkeligheden for den civilbefolkning, som er fanget midt i konflikten.

Fra felten

Sydafrika

Lions donerer 525.000 kroner til Læger uden Grænsers indsats mod COVID-19 i Sydafrika

Læs mere
Patenter på vacciner mod COVID-19 bør ophæves

”Vi er ikke sikre, før alle er sikre”: Ophæv patenterne på COVID-19-vacciner nu

Læs mere
Gaza/Vestbredden

Vores sygeplejerske i Palæstina: ”Vi mangler vacciner”

Læs mere
Flygtninge Lesbos og Samos
Grækenland

Lesbos og Samos: Lejrene gør folk syge

Læs mere
Behandling COVID-19 Yemen
Yemen

Vores læge i Yemen: Syge mennesker afvises i hospitalsdøren på grund af COVID-19

Læs mere

Opfordring til de rige lande: Prioriter menneskeliv over profit

Læs mere
Flygtninge i Europa

På flugt gennem Italiens snedækkede bjerge: ”Du er i livsfare, hvis dine fødder bliver våde”

Læs mere
Læger uden Grænser i Armenien

Kasper Pedersen

Armenien

Dansk læge i Armenien: “Der så jeg, hvad en epidemi virkelig er”

Læs mere
Libanon

Børn og ældre lider under Libanons mange kriser

Læs mere
Liberia

Hvert år dør 59.000 af rabies

Læs mere

Vi har fået ny direktør

Læs mere
Vaccineret mod mæslinger

Flere skal have mulighed for at producere coronavacciner

Læs mere
Læger uden Grænser hjælper under glemte kriser

Glemte kriser 2020

Læs mere

Et mærkeligt år i billeder

Læs mere
Grækenland

Børnene på Lesbos vil hellere dø

Læs mere
msf flag

Julehilsen fra felten

Læs mere