Logo hjemmeside.png

Vi trækker os fra humanitært topmøde

Læger uden Grænser har valgt at trække sin deltagelse fra World Humanitarian Summit, der finder sted i Tyrkiet i slutningen af maj. Her kan du læse hvorfor:

Sidste år blev 75 af de hospitaler, som Læger uden Grænser driver eller støtter, bombet.

 

Bombardementerne var i strid med de mest grundlæggende regler for krig, som giver beskyttet status til medicinske faciliteter og patienter – uanset om patienterne er civile eller sårede kombattanter.

 

Civile bliver såret eller dræbt af vilkårlig krigsførelse i blandt andet Syrien, Yemen, Sydsudan og Afghanistan. Samtidig har behandlingen af flygtninge og migranter i og uden for Europa vist en chokerende mangel på medmenneskelighed.

 

Behovet har aldrig været større for et humanitært topmøde, hvor stater, FN-organer og ngo’er kan mødes for drøfte disse presserende problemer. Så World Humanitarian Summit (WHS) i denne måned kunne have været en perfekt mulighed.

 

Læger uden Grænser har været meget engageret i hele processen omkring WHS i løbet af de seneste 18 måneder, herunder udarbejdelsen af orienterende notater om forskellige temaer. WHS har gjort et beundringsværdigt stykke arbejde med at åbne den humanitære sektor op for en langt bredere gruppe af aktører og har stået i front for en meget inkluderende proces.

 

Men vi har beklageligvis taget den svære beslutning om at trække os fra topmødet.

 

Vi har ikke længere noget håb for, at WHS vil tage fat på de svagheder i der kendetegner den humanitære bistand og nødhjælpsrespons – især i konfliktområder eller områder ramt af epidemier.

 

I stedet synes WHS’ fokus at være på at inkorporere humanitær bistand i en bredere udviklings- og ”resilience”-agenda.

 

Derudover forsømmer topmødet at styrke staternes forpligtigelser til at opretholde og gennemføre humanitær lov og de flygtningekonventioner, som de har tilsluttet sig.

 

Mens chokerende krænkelser af international humanitær lov og flygtninges rettigheder fortsætter på daglig basis, vil deltagerne på WHS blive presset til at blive enige om ukonkrete, gode intentioner for at ”opretholde normer” og ”gøre en ende på behov”. Topmødet er blevet et figenblad af gode intentioner, som nu muliggør og tillader at disse systematiske krænkelser bliver ignoreret.

 

Deltagerne på topmødet – hvad end det er stater, FN-organer eller ngo’er, vil blive bedt om at tilkendegive nye og ambitiøse ”forpligtigelser”. Men ved sætte stater på samme niveau som ngo’er og FN-organer, som ikke har sådanne beføjelser eller forpligtigelser, vil topmødet dermed minimere staters ansvar. Da forpligtigelserne ikke er bindende, betyder det, at meget få aktører vil tilslutte sig noget, de ikke tidligere har forpligtiget sig til.

 

Vi havde håbet, at WHS ville styrke den uafhængige og upartiske humanitære bistand og lægge særlig vægt på behovet for at forbedre nødhjælpsrespons. Det har WHS desværre ikke været i stand til at gøre og fokuserer i stedet på ambitionerne om at ”lave bistand på en anden måde” og ”gøre en ende på behov” – velklingende ord, som truer med at udvande humanitær bistand. Det kommer i stedet til at handle om udvikling, fredsopbygning og politiske agendaer.

 

Vi kan ikke længere se, hvordan WHS vil hjælpe den humanitære sektor med at løse nuværende massive behov. De behov, som er skabt af blandt andet vold mod patienter og medicinsk personale i Syrien, Yemen og Sydsudan, civile på flugt der bliver blokeret ved grænsen i Jordan, Tyrkiet og Makedonien eller den umenneskelige behandling af flygtninge og migranter, som desperat forsøger at finde sikker havn i Grækenland og Australien.

 

Alle disse situationer viser tydeligt, hvordan staternes manglende ansvar og det humanitære systems formindskede kapacitet bidrager til mere lidelse og død. To helt centrale udfordringer, som desværre ikke vil bliver adresseret på topmødet.