Læger uden Grænser har flere både på Middelhavet, hvor vi redder nødstedte mennesker på flugt.

Vi siger nej til økonomisk støtte fra EU’s medlemslande og institutioner

EU’s medlemslande bringer sårbare menneskers mulighed for at søge om asyl i fare på verdensplan. Vi ønsker ikke at modtage støtte fra institutioner og regeringer, hvis politik gør så meget skade.

Læger uden Grænser har besluttet, at vi ikke længere vil indgå nye aftaler med den Europæiske Union eller europæiske regeringer om økonomisk støtte.
Beslutningen er taget som reaktion på EU-Tyrkiet-aftalen. Vi ser denne aftale som en afskrækkelsespolitik over for mennesker på flugt mod Europa og et forsøg på at presse folk og deres lidelser væk fra Europas kyster. Beslutningen træder i kraft med omgående virkning, således at ingen nye aftaler vil blive indgået.
De europæiske regeringer kalder den tre måneder gamle EU-Tyrkiet-aftale for en succes. Men for de mennesker, der har brug for beskyttelse, kan aftalen vise sig at være livstruende.
Størstedelen af disse familier, som Europa har lovgivet sig ud af at forholde sig til, er flygtet fra konflikter i Syrien, Irak og Afghanistan.
Efter at EU har lavet sin aftale med Tyrkiet, har Tyrkiet lukket sin grænse mod Syrien. Det betyder, at op mod 100.000 syrere på flugt fra en frontlinje, der kun er få kilometer borte, lige nu er strandet i en konfliktzone.
”Vi frygter denne domino-effekt, hvor grænse efter grænse vil blive lukket, så mennesker står uden mulighed for at søge sikkerhed og asyl. Folk har sværere og sværere ved at finde sikkerhed, ” siger Jesper Brix, direktør for Læger uden Grænser i Danmark.
”Vil situationen i Azaz, hvor 100.000 mennesker er fanget mellem lukkede grænser og frontlinjer, være reglen snarere end undtagelsen?, ” tilføjer han.
EU undersøger nu muligheden for at lave samme slags aftale med 16 andre lande, som man har indgået med Tyrkiet. Aftalerne vil betyde nedskæringer i handels- og udviklingsbistand til de lande, der ikke aktivt forhindrer mennesker i at flygte mod Europa. Landene vil til gengæld blive belønnet, hvis de følger EU’s ønsker.
Blandt de potentielle partnere er Somalia, Eritrea, Sudan og Afghanistan – fire af de 10 lande, hvorfra der kommer flest flygtninge.

Beskyttelse af flygtninge i fare

På de græske øer ser vi også flere end 8.000 mænd, kvinder og børn – herunder hundredvis af uledsagede mindreårige – der er strandet som en direkte konsekvens af EU-Tyrkiet-aftalen.

De har levet under uacceptable forhold i overfyldte lejre, nogle gange i flere måneder. De frygter at blive tvunget tilbage til Tyrkiet, men er samtidig forment adgang til essentiel juridisk bistand, som kan være deres eneste mulighed for at undgå udvisning.

”Læger uden Grænser har i månedsvis advaret mod den umenneskelige europæiske politik, der er fokuseret på afskrækkelse fremfor at give mennesker den støtte og hjælp, som de har brug for”, siger Jerome Oberreit, Læger uden Grænsers internationale generalsekretær.

”EU-Tyrkiet-aftalen går et skridt videre og har bragt selve det at være flygtning og den beskyttelse, der burde høre med, i fare, ” siger Jerome Oberreit.

”Er Europas eneste tilbud til mennesker på flugt, at de skal forblive i de lande, som de desperat forsøger at flygte fra? Endnu en gang er Europas hovedfokus ikke på, hvordan mennesker bedst muligt kan søge beskyttelse, men på hvor effektivt de bliver holdt væk”, siger Jerome Oberreit.

Kenya truer også med en lukket grænse

EU-Tyrkiet-aftalen danner en farlig præcedens. Den sender et signal til andre lande, der huser flygtninge om, at man frit kan vælge, om man vil tage sig af mennesker, som er flygtet fra deres hjem.

I forrige måned henviste den kenyanske regering til den europæiske politik over for mennesker på flugt for at retfærdiggøre lukningen af verdens største flygtningelejr, Dadaab, og sende mennesker på flugt tilbage til Somalia.

EU-Tyrkiet-aftalens økonomiske pakke indeholder én milliard euro i humanitær bistand.

Der er uden tvivl et behov for hjælp i Tyrkiet – et land, som på nuværende tidspunkt huser næsten tre millioner syriske flygtninge. Men den økonomiske hjælp til Tyrkiet er blevet forhandlet med en betingelse om grænsekontrol i stedet for udelukkende at være baseret på behov. Denne instrumentalisering af humanitær bistand er uacceptabel.

”Afskrækkelsespolitikker, der bliver solgt til offentligheden som humanitære løsninger, har kun forværret lidelserne for mennesker i nød. Det er intet som helst humanitært over disse tiltag. Det kan ikke blive normen og må og skal udfordres”, siger Jerome Oberreit.

”Læger uden Grænser vil ikke tage imod økonomisk støtte fra institutioner og regeringer, hvis politik gør så meget skade. Vi opfordrer de europæiske regeringer til at ændre deres prioriteter – i stedet for at øge det antal mennesker, de kan presse væk, må og skal de øge det antal, der får mulighed for at søge om asyl og beskyttelse”.

Sådan hjælper vi mennesker på flugt i Europa

Læger uden Grænser har ydet lægehjælp til mennesker, som krydser Middelhavet til Europa, siden 2002.

I de seneste 18 måneder alene har Læger uden Grænser behandlet omkring 200.000 mænd, kvinder og børn i Europa og på Middelhavet.

Organisationen tager sig på nuværende tidspunkt af mennesker på flugt i Grækenland, Serbien, Frankrig, Italien og på Middelhavet, såvel som i lande i Afrika, Asien og Mellemøsten.

Sådan er vi finansieret

Internationalt er Læger uden Grænsers arbejde overvejende finansieret af private midler (92 procent). Organisationen har også specifikke finansielle partnerskaber med statslige donorer og EU’s institutioner.

I 2015 tegnede midler fra EU’s institutioner sig for 141 mio. kr., mens midler fra medlemsstater tegnede sig for 275 mio. kr. Læger uden Grænser brugte også 51 mio. kr. modtaget fra den norske regering.

I 2016 har Læger uden Grænser økonomiske samarbejdsaftaler med ECHO (EU’s organisation for humanitær hjælp) og ni europæiske medlemsstater: Belgien, Danmark, Holland, Irland, Luxemburg, Spanien, Storbritannien, Sverige og Tyskland.

Hvad har vi besluttet og hvorfor?

Læger uden Grænser har følt sig nødsaget til at træffe en beslutning om ikke længere at modtage midler fra EU medlemsstater.

Det er et opråb om, at vi som humanitær organisation ikke kan acceptere, at blandt andet EU og EU’s medlemsstater gennem de beslutninger, de tager, forsøger at skubbe mennesker og deres lidelser væk fra de europæiske grænser.

Afgørende humanitære principper om at hjælpe folk i nød – familier, børn, unge på flugt fra krig og grusomheder – tilsidesættes. I stedet ser vi, at de europæiske stater betaler med nødhjælpsmidler (blandt andet midler fra EU’s organisation for humanitær hjælp) for at holde mennesker på flugt, så langt fra egne grænser som muligt. Hjælpen gives altså ikke på baggrund af behov, men som belønning til Tyrkiet for at bremse mennesker på flugt. Det er på ingen måde acceptabelt.

Med beslutningen om ikke at tage imod penge fra EU og EU’s medlemslande har vi foretaget en klar markering af vores holdning om, at disse landes beslutninger har en konsekvens, der er i direkte modstrid med grundlæggende humanitære principper.

Vil det gå ud over patienterne, at I nu siger nej til så mange midler?

Læger uden Grænser har mere end nogensinde brug for private midler, så vi kan yde uafhængig og neutral lægehjælp til verdens mest sårbare og oversete befolkningsgrupper. På verdensplan kommer 92 % af alle vores indtægter fra private.

Vi har en økonomisk reserve, som vi kan bruge i ekstreme situationer som denne. Med disse midler vil vi sikre, at beslutningen ikke påvirker vores patienter.

Det er et faktum, at de statslige midler, vi har modtaget – blandt andet fra Danida – gennem årene har og har haft en stor betydning for Læger uden Grænsers mulighed for at yde lægehjælp.

Så meget desto vigtigere er det derfor fremover at modtage støtte fra private. Det er vigtigt at pointere, at EU-midler – herunder Danida – kun udgør 8 % af vores samlede internationale indtægter.

Blander Læger uden Grænser sig i politik – I har altid være politisk uafhængige og neutrale?

Vi er læger, sygeplejersker etc., ikke politikere – og for os er det her spørgsmål ikke politisk, men humanitært. Gennem vores arbejde ude i verden fortæller vi om vores patienters situation, og hvad de menneskelige konsekvenser af staters beslutninger er.

Vi har længe advaret om de menneskelige konsekvenser, som EU/Tyrkiet- aftalen har, og om hvordan det påvirker mennesker på flugt negativt.

Nogle af Læger uden Grænsers vigtigste grundlæggende principper er – udover at give lægehjælp til befolkninger i nød – at bringe vidnesbyrd. Det gør vi nu – og vi handler derefter.

Som en konsekvens af Europas håndtering af mennesker på flugt er Læger uden Grænser blevet nødt til at starte flere humanitære projekter indenfor EU, der hvor EU-landene ikke formår at hjælpe mennesker i nød. Det burde ikke være nødvendigt.

Fra felten

Læger uden Grænser i Syrien

Cristian Reynders

Syrien

I Syrien kan coronavirus blive katastrofal

Læs mere
Coronavirus kan blive fatal for mennesker i nød.

Heidi Christensen

Vi frygter konsekvenserne af coronavirus

Læs mere
Vi bekæmper coronavirus i Italien.
Italien

Her er der kun plads til en ny patient, hvis en anden dør

Læs mere

Her bekæmper vi coronavirus

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) bekæmper COVID-19, kendt som coronavirus.

Vi optrapper indsats mod coronavirus i Spanien

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) hjælper i Frankrig med at begrænse smitte og med behandling af af coronavirus

Vi hjælper Frankrig med at begrænse coronavirus

Læs mere

Vi hjælper Italien med kampen mod coronavirus

Læs mere
Læger uden Grænser hjælper børn i flygtningelejren Moria på den græske ø Lesbos.
Grækenland

Græske flygtningelejre risikerer udbrud af coronavirus

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) driver en klinik for børn i flygtningeljren Moria på Lesbos i Grækenland

Mie Terkelsen

Grækenland

Dansk sygeplejerske på Lesbos: Børnene vil ikke leve mere

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) optrapper lægehjælp og uddeling af tæpper og telte i Idlib i Syrien
Syrien

Idlib: Vi sender mere hjælp til børn og voksne

Læs mere
Læger uden Grænser er til stede i Idlib i Syrien.
Syrien

En tragisk dag i Idlib i Syrien

Læs mere
Læger uden Grænsers koordinator for det nordvestlige Syrien
Syrien

Angreb i Idlib: “En krise for menneskeligheden”

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) hjælper i Syrien
Syrien

“Der er ikke sikkert nogen steder mere i Syrien”

Læs mere
Vi giver lægehjælp i Syrien.
Syrien

Vores læge i Syrien: Børn sidder i sneen og fryser

Læs mere
Læger uden Grænser bidrager til kampen mod coronavirus med oplysning og beskyttelsesudstyr

Læger uden Grænser bidrager til kampen mod coronavirus

Læs mere
Læger uden Grænser rykker ud til coronavirus

Coronavirus: Sådan håndteres den

Læs mere