Vi når frem til de hårdt ramte bjergområder med mobilklinikker.

Vi sender danskere til Nepal

Vi styrker det danske bidrag i Nepal og sender nogle af vores mest erfarne folk til de jordskælvsramte områder.

Det kræver erfarne kræfter i et jordskælvsramt land som Nepal, og derfor har vi sendt tre expats afsted fra Danmark, som har stor erfaring i bagagen og kan bidrage med deres store ekspertise.

Krævende arbejde

Der er brug for mange forskellige slags mennesker til at hjælpe med arbejdet i Nepal efter de to store jordskælv, som ramte landet 25. april og 12. maj.

Derfor har vi sendt en læge, en sygeplejerske og en logistiker afsted. Deres mål er det samme: At hjælpe mennesker i de fjerntliggende områder af Nepal, hvor jordskælvene har ramt hårdest.

Styr på logistikken

Morten Vadgaard er logistiker og er en af dem, som skal sørge for at holde styr på al materiel.

”Helt overordnet er mit job at sørge for, at der er det udstyr, vi har brug for. Jeg regner med at skulle rejse rundt og vurdere situationen der, hvor vi beslutter os for at have projekter”, siger Morten.

Forventer kaos

Som sygeplejerske er Lotte Valentiner vant til lidt af hvert. Hendes arbejde i Nepal er nemlig femte udsendelse for os, og hun har tidligere været i Afghanistan, Malawi, Sydsudan og Libyen.

”Der er lagt op til, at jeg skal ud med mobilklinikker. Jeg er indstillet på hvad som helst, for situationen kan hurtigt ændre sig”, siger Lotte, der glæder sig til at blive en del af teamet i Nepal.

Det er første gang i tre år, at hun drager afsted. Egentlig var planen at vente til efter sommerferien, men Nepal ændrede den beslutning.

Hjælp til bjergegne

Der er et stort behov for hjælp i afsides områder af Nepal, og vores læge Kristoffer Vogler rejser rundt med en mobilklinik.

” Vi skal uden for hovedstaden til de fjerntliggende bjergegne, som er afskåret fra hjælp, hvor vi tager ud med helikopter. Nogle steder skal vi vandre for at nå frem”, siger Kristoffer. Han har tidligere været udsendt til DR Congo med en mobilklinik.

Flere byer ødelagt

Epicentret for det nye jordskælv ligger 80 kilometer øst for Katmandu i Dolakha distriktet, og vi er ved at danne os et overblik over skaderne, for at hjælpen bliver så effektiv som muligt.

Det nye jordskælv har dog gjort det meget vanskeligt at nå frem til de berørte områder. Vejene er lukkede mange steder, men et af vores hold er nået frem i bil til Bhaktapur øst for Katmandu og er ved at vurdere situationen. Samtidig har vi sendt andre ansatte til hospitalerne i Katmandu for at stå klar til at hjælpe.

Styrker nødindsats

”Det seneste jordskælv komplicerer en allerede ustabil situation. Det bliver endnu sværere at få adgang til de berørte områder. Vi styrker vores nødoperationer og revurderer behovet for de mennesker, der er ramt af det nye jordskælv, for at vi kan indrette os efter det og handle hurtigt”, siger Dan Serman, der er vores landechef i Nepal.

I de sidste to uger har vi givet medicinsk behandling, uddelt mad og sørget for telte i fjerntliggende områder, som blev påvirket af det første jordskælv. Vi har også startet et felthospital i Arughat i Ghorka distriktet, som hjælper og behandler patienter, der kom til skade under det første jordskælv.

Den 25. april mistede over 8.000 mennesker livet. Mange har været bange for at opholde sig inden døre af frygt for, at deres huse ville styrte sammen. Mellem de to katastrofer har der også været flere efterskælv. Derfor foretrækker mange at sove i telte.

Fra felten

Sydafrika

Lions donerer 525.000 kroner til Læger uden Grænsers indsats mod COVID-19 i Sydafrika

Læs mere
Behandling COVID-19 Yemen

”Vi er ikke sikre, før alle er sikre”: Ophæv patenterne på COVID-19-vacciner nu

Læs mere
Gaza/Vestbredden

Vores sygeplejerske i Palæstina: ”Vi mangler vacciner”

Læs mere
Flygtninge Lesbos og Samos
Grækenland

Lesbos og Samos: Lejrene gør folk syge

Læs mere
Behandling COVID-19 Yemen
Yemen

Vores læge i Yemen: Syge mennesker afvises i hospitalsdøren på grund af COVID-19

Læs mere

Opfordring til de rige lande: Prioriter menneskeliv over profit

Læs mere
Flygtninge i Europa

På flugt gennem Italiens snedækkede bjerge: ”Du er i livsfare, hvis dine fødder bliver våde”

Læs mere
Læger uden Grænser i Armenien

Kasper Pedersen

Armenien

Dansk læge i Armenien: “Der så jeg, hvad en epidemi virkelig er”

Læs mere
Libanon

Børn og ældre lider under Libanons mange kriser

Læs mere
Liberia

Hvert år dør 59.000 af rabies

Læs mere

Vi har fået ny direktør

Læs mere
Vaccineret mod mæslinger

Flere skal have mulighed for at producere coronavacciner

Læs mere
Læger uden Grænser hjælper under glemte kriser

Glemte kriser 2020

Læs mere

Et mærkeligt år i billeder

Læs mere
Grækenland

Børnene på Lesbos vil hellere dø

Læs mere
msf flag

Julehilsen fra felten

Læs mere