© Sylvie Michaud/MSF

Vi hjælper myndighederne med nyt ebolaudbrud i DR Congo

Knap en uge efter at det seneste ebolaudbrud i DR Congos Equateurprovins blev erklæret for overstået, er der fundet nye tilfælde i Nord Kivu-provinsen. Vi er til stede og hjælper de lokale myndigheder med at inddæmme smitten.

Onsdag den 1. august erklærede de congolesiske sundhedsmyndigheder, at et udbrud af den dødelige sygdom ebola er blevet registreret i DR Congos urolige Nord Kivu-provins, der ligger i den nordøstlige del af landet. Det er 10. gang, at der udbryder ebola i DR Congo, og indtil videre er 74 mennesker blevet smittet med sygdommen, hvoraf 34 har mistet livet.

På opfordring fra sundhedsmyndighederne er vi rykket ind med både mandskab og udstyr for at assistere de lokale læger og hospitaler. I byen Mangina, der er udbruddets epicenter, har vi etableret isolationstelte med plads til 30 patienter, og i byen Beni, der huser op mod 400.000 mennesker, har vi også opsat isolationstelte.

”Vi står over for en række udfordringer, heriblandt en inddæmning af smitten, beskyttelse af sundhedspersonale og gennemførelse af vaccinationer af de mennesker, som de ebola-smittede patienter har været i nærheden af”, siger Gwenola Seroux, der er vores krisechef i området

Uroligt område

Der venter dog yderligere udfordringer for vores folk i NordKivu. Provinsen har i mange år været præget af vold, ustabilitet og konflikt, og det er første gang, at vi skal sætte ind mod et ebolaudbrud i et sådant område

”Det kommer til at gøre vores indsats sværere, fordi der er områder, som vi ikke har mulighed for at besøge på grund af sikkerhedssituationen. Det giver udfordringer i forhold til at forhindre ebola i at sprede sig i de områder”, siger Gwenola Seroux.

Nord Kivu-provinsen grænser op til Uganda, og her har vi i samarbejde med de ugandiske myndigheder øget alarmberedskabet og informeret befolkningen for at undgå, at smitten breder sig over landegrænsen.

Selv om det nuværende udbrud i DR Congo kommer så kort tid efter, at det 9. udbrud i Equateurprovinsen er blevet erklæret for overstået, er der ingen tegn på, at der er en sammenhæng mellem de to. Første gang, ebola ramte DR Congo, var i 1976.

Fra felten

Nigeria

”Jeg troede, at vi ville miste hende”

Læs mere

Astrid Opstrup

DR Congo

Ny ebola-behandling: “Vi kan undgå, at børn som Alpha dør.”

Læs mere
Yemen

Vores danske læge: ”Nye kampe i Yemen er katastrofale for civile”

Læs mere
Myanmar (Burma)

To år efter: For rohingyaerne er der ingen fremtid

Læs mere
Bangladesh

“Børn dør af kroniske sygdomme, fordi medicinen ikke er tilgængelig”

Læs mere

Anni Fjord

Nigeria

Ti år lang konflikt koster stadig liv

Læs mere

Hvorfor er Læger uden Grænser på Middelhavet?

Læs mere

Anni Fjord

Nigeria

“Helt mirakuløst spiser hun af det med det samme.”

Læs mere

Fra flygtning til sygeplejerske: Min fantastiske historie

Læs mere
Nigeria

”Jeg har aldrig set et barn komme sig af det her før”

Læs mere
DR Congo

Massiv indsats mod mæslinger i DR Congo

Læs mere
Yemen

”Vores hold arbejder døgnet rundt”

Læs mere
Sierra Leone

Hun var vores ”første lille dame”

Læs mere
Mexico

Fra vold i Mexico til mareridt i USA

Læs mere

Heidi Strømsholt

DR Congo

“Børn bør ikke dø af mæslinger”

Læs mere

Mikkel Carlsen

Tchad

”Tænk engang, hvor lidt der skulle til”

Læs mere