En læge behandler en patient på abs-hospitalet i det nordlige Yemen. Nu er hospitalet blevet bombet.

Vi evakuerer seks hospitaler i Yemen efter luftangreb

Det er blevet for farligt for vores medarbejdere at arbejde i det nordlige Yemen. Derfor er vi tvunget til at trække os. Den saudisk-ledede koalition fortsætter de tilfældige og brutale angreb fra luften, og tidligere på ugen ramte bomberne et af de hospitaler, vi støtter.

 

Abs-hospitalet i det nordlige Yemen var fyldt med patienter, da det mandag blev angrebet. Patienter var ved at komme sig efter operationer, gravide var indlagt på fødegangen, og spædbørn var lige kommet til verden.

 

Så ramte luftangrebet bygningen. Flere mennesker blev dræbt på stedet. I alt mistede 19 personer livet – heriblandt patienter og en ansat i Læger uden Grænser. 24 blev såret.

 

Vores hospitaler er gentagne gange blevet udsat for angreb under Yemens borgerkrig, men mandagens bombardement var det mest dødbringende.

 

Derfor har vi besluttet at evakuere alle vores ansatte fra de seks hospitaler, som vi støtter i regionerne Saada og Hajjah i det nordlige Yemen. Det gælder blandt andet fødselslæger, børnelæger og kirurger.

 

Ingen respekt for krigens love

En koalition ledet af Saudi-Arabien udkæmper en krig mod Houthi-oprørerne i Yemen. For nylig blev fredsforhandlingerne i Kuwait mellem de krigsførende parter suspenderet, og siden da har den saudisk-ledede koalition intensiveret sine luftangreb i det nordlige Yemen.

 

Over de seneste otte måneder har vi to gange mødtes med højtstående medlemmer af den saudisk-ledede koaltion for at sikre, at hospitaler ikke bliver et mål i krigen.

 

Men bombeangrebene er fortsat. Selvom vi løbende har delt GPS-koordinaterne på hospitalerne med alle relevante parter i konflikten.

 

”Det seneste angreb viser, at de nuværende regler for magtanvendelse, militære protokoller og procedurer er utilstrækkelige til at undgå angreb på hospitaler. De må revideres og ændres, ” siger Joan Tubau, direktør i Læger uden Grænser.

 

”Vi opfordrer den saudisk-ledede koalition og regeringer, der støtter koalitionen – især USA, Storbritannien og Frankrig til at sikre en øjeblikkelig anvendelse af de tiltag, som er gearet til at beskytte civile, ” tilføjer hun.

 

En svær beslutning

Den saudisk-ledede koalition bliver ved at med hævde, at de ærer krigens love, men mandagens angreb viser, at de ikke formår at stoppe angreb på hospitaler. Koalitionen siger, at angrebet var en fejl, men vi er langt fra tilfredse med den forklaring.

 

Vi ser i stigende grad, at angreb på hospitaler bliver bagatelliseret og stemplet som ”misforståelser” eller ”fejl”. Det har ingen konsekvenser at bryde krigens love, og der bliver ikke placeret noget ansvar.

 

Vi har mistet tilliden til den saudisk-ledede koalition, og da bombeangrebene i det nordlige Yemen er blevet optrappet over de seneste uger, mener vi, at det er for farligt for vores ansatte at arbejde på hospitalerne.

 

Det er ikke nogen nem beslutning at evakuere medarbejdere i felten, men lige nu ser vi ikke andre muligheder.

 

Selvom vi evakuerer vores ansatte, bliver de seks hospitaler ved med at holde åbent. Medarbejdere fra landets sundhedsmyndigheder og frivillige fortsætter det livreddende arbejde. Disse hospitaler har allerede svært ved at følge med og behandle de mange ofre, der har brug for lægehjælp.

 

Vi beklager dybt konsekvenserne af vores beslutning over for vores patienter samt vores kollegaer fra landets sundhedsmyndigheder, som nu må fortsætte arbejdet på hospitalerne under usikre forhold.

 

Vi håber, at sikkerhedssituationen bliver bedre, så befolkningen kan få et pusterum, og vi igen kan vende tilbage og yde den lægehjælp, som der er hårdt brug for i Yemen.

 

Læger uden Grænser fordømmer den måde, hvorpå alle parter i konflikten – den saudisk-ledede koalition, Houthi-oprørerne samt deres allierede, udkæmper krigen i Yemen og udfører vilkårlige angreb uden respekt for civile.

 

Fra felten

Læger uden Grænser (MSF) bekæmper i DR Congo verdens største udbrud af mæslinger
DR Congo

Dødelig epidemi hærger i skyggen af COVID-19

Læs mere
Læger uden Grænsers (MSF) børnehospital i Hangha i Sierra Leone
Sierra Leone

Vores børnelæge i Sierra Leone: Børnene betaler den indirekte pris for coronavirus

Læs mere
Udsendt for Læger uden Grænser (MSF) til Brasilien ramt af coronavirus (COVID-19)
Udsendt for Læger uden Grænser (MSF) til Brasilien ramt af coronavirus (COVID-19)

Ann-Christina Hansen

Ann-Christina i COVID-19-ramt Rio de Janeiro: ”Det var en lidt underlig udsendelse”

Læs mere

Mads Møldrup

Sydsudan

Hvordan fejrer man fødselsdag i felten under corona-pandemien?

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) bekæmper coronavirus (COVID-19) i Brasilien

Billeder fra vores kamp mod coronavirus i Brasilien

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) hjalp gravide og fødende kvinder på Dasht-e-Barchi i Kabul i Afghanistan.
Afghanistan

Jordemoder efter angreb: Mon terroristerne er stolte?

Læs mere
Læger uden Grænsers (MSF) fødeklinik angrebet i Afghanistan
Afghanistan

Vores fødeklinik i Kabul lukker efter angreb

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) hjælper Yemen i kampen mod coronavirus (COVID-19)
Yemen

Læge i Yemen: Bange for, at jeg skulle dø af coronavirus

Læs mere
Ebola i DR Congo
DR Congo

Nye ebolatilfælde i DR Congo

Læs mere

Fotografer samler ind til vores indsats mod coronavirus

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) kæmper mod coronavirus (COVID-19) i Amazonas i Brasilien.

COVID-19s nye epicenter: Der er ikke flere kister i Amazonas

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) hjælper i Yemen under borgerkrig og coronavirus (COVID-19)
Yemen

Coronavirus i Yemen: ”Folk gisper efter vejret som fisk på land”

Læs mere

Norlys støtter indsats mod COVID-19 med 5 mio. kr.

Læs mere
Læger uden Grænsers (MSF) fødeklinik angrebet i Afghanistan
Afghanistan

Angreb på fødeklinik: De gik systematisk efter mødrene

Læs mere
Afghanistan

Vi er i chok over angreb på gravide og spædbørn i Afghanistan

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) hjælper befolkningen i DR Congo og forsøger bl.a. at bekæmpe coronavirus (COVID-19)
DR Congo

Når de ikke engang har mad, hvorfor skulle de så have sæbe?

Læs mere