Jesper besøger teenageren Fely på Læger uden Grænsers hospital i Kinshasa. Her behandler vi patienter ramt af hiv/aids.

Tre ud af fire hiv-smittede i DR Congo får ikke medicin

Jesper Brix er sygeplejerske og har besøgt dødssyge aidspatienter i DR Congo.

Om Jesper Brix

Jesper Brix er sygeplejerske og direktør i Læger uden Grænser. Han besøgte DR Congo tidligere i år. Jesper har været udsendt til en lang række lande – senest Lesotho, hvor han primært arbejdede med patienter, der var smittet med hiv.

”Jeg har været øjenvidne til …

at mennesker dør af aids i DR Congo. De dør, fordi mange af dem ikke bliver testet for hiv i tide. Derfor når de at blive meget syge, inden de kommer på vores hospital i Kinshasa, hvor de kan få livreddende medicin.

Mange af de patienter, jeg mødte på hospitalet, var meget afkræftede. Der var både børn, unge og gamle.

Jeg husker især teenageren Fely Mbuyi. Han var alvorligt underernæret og lille af sin alder. Fely var ved at komme sig over en slem lungebetændelse.

Han fik ilt og var i behandling for at støtte hjertet, der var overanstrengt på grund af nedsat lungefunktion.

Heldigvis virkede medicinen rigtig godt. Efter to en halv uges indlæggelse blev Fely udskrevet og kom hjem med gratis hiv- og hjertemedicin i sin mors taske.

Hvis han ikke var blevet indlagt på vores hospitalsafdeling for aids-patienter, havde oddsene for at overleve været meget små.

Fely sammen med sin mor på hospitalet i Kinshasa.

Fely sammen med sin mor på hospitalet i Kinshasa. © Christopher Hornstrup Thuesen

På vores hospital redder vi mellem 75 og 80 procent af patienterne. Med den rette behandling kan patienterne gå fra at have aids, som man dør af, tilbage til ’kun’ at have hiv, som man kan leve et fint liv med i mange år, hvis man får den rigtige medicin og tager den rigtigt.

Når vi alligevel ser så mange dø på hospitalet, er det, fordi de kommer til os så sent. Der er for få steder, hvor folk kan blive testet for sygdommen.”

”Verden bør vide, hvad der sker i DR Congo …

fordi det er nu, vi har muligheden for at få aids-epidemien under kontrol. Vi ser ikke længere en eksplosiv vækst i antallet af hiv-smittede.

Epidemien er med andre ord bremset lidt, fordi der er blevet gjort så massiv en indsats. Nu handler det om at følge det helt til dørs.

Vi er nødt til at støtte lande som DR Congo, hvor sundhedssystemet ikke selv kan stå for indsatsen mod hiv. Folk skal have adgang til information og forebyggelse – inklusiv behandling.
Men i stedet for at holde fast og tage de sidste skridt, så skærer Danmark sine bidrag til indsatsen mod hiv/aids herunder Den Globale Fond, som står for en vigtig del af indsatsen mod hiv. I 2017 har den danske regering simpelthen valgt at droppe bidraget til fonden fuldstændig.”

Om krisen

  • 450.000 mennesker er smittet med hiv i DR Congo.
  • Tre ud af fire hiv-smittede i DR Congo får ikke hiv-medicin.
  • En af de store udfordringer med sygdommen i DR Congo er, at den ikke bliver behandlet i tide
  • Dele af behandlingen er dyr. 64 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen.
  • Sundhedssystemet i DR Congo er svagt og fuldstændig afhængigt af eksterne ressourcer.

Det gør Læger uden Grænser

  • På vores hospital i Kinshasa tester og behandler vi for hiv/aids. I 2015 behandlede vi i samarbejde med sundhedsmyndighederne over 5.300 patienter for hiv/aids på hospitalet.
  • Vi tilså/testede 43.000 patienter på hospitalet og sundhedsklinikker i Kinshasa.
  • Vi har arbejdet med hiv/aids siden starten af 1990´erne. På nuværende tidspunkt støtter vi behandlingen af over 200.000 hiv-patienter i 19 lande, primært i Afrika. I Vest- og Centralafrika arbejder vi i DR Congo, Guinea, Den Centralafrikanske Republik, Tchad, Niger og Mali.
  • Som alle andre ydelser Læger uden Grænser giver i verden, så er behandlingen og hiv-testene gratis.

Her er de glemte kriser i 2016

Læger uden Grænser sætter i denne uge fokus på fem kriser, som er blevet glemt i 2016. Der er et utal af store humanitære kriser i verden. Nogen taler vi om – andre ikke. Men når vi kender til kriser og taler om dem, redder det liv. Tavsheden dræber.

Her er de fem kriser vi har valgt ud fra 2016:

  • Konflikt har drevet millioner på flugt i Nigeria – sult og mangel på mad rammer flere hundrede tusinder.
  • Knap 200.000 flygtninge bor i overfyldte lejre i Tanzania.
  • Tre ud af fire af 450.000 tusinde hiv-smittede i DR Congo får ikke livreddende medicin.
  • Over to millioner dødfødte hvert år.
  • Knap en million børn dør hvert år af lungebetændelse – selv om der findes en vaccine.

Fra felten

Læger uden Grænser i Syrien

Cristian Reynders

Syrien

I Syrien kan coronavirus blive katastrofal

Læs mere
Coronavirus kan blive fatal for mennesker i nød.

Heidi Christensen

Vi frygter konsekvenserne af coronavirus

Læs mere
Vi bekæmper coronavirus i Italien.
Italien

Her er der kun plads til en ny patient, hvis en anden dør

Læs mere

Her bekæmper vi coronavirus

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) bekæmper COVID-19, kendt som coronavirus.

Vi optrapper indsats mod coronavirus i Spanien

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) hjælper i Frankrig med at begrænse smitte og med behandling af af coronavirus

Vi hjælper Frankrig med at begrænse coronavirus

Læs mere

Vi hjælper Italien med kampen mod coronavirus

Læs mere
Læger uden Grænser hjælper børn i flygtningelejren Moria på den græske ø Lesbos.
Grækenland

Græske flygtningelejre risikerer udbrud af coronavirus

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) driver en klinik for børn i flygtningeljren Moria på Lesbos i Grækenland

Mie Terkelsen

Grækenland

Dansk sygeplejerske på Lesbos: Børnene vil ikke leve mere

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) optrapper lægehjælp og uddeling af tæpper og telte i Idlib i Syrien
Syrien

Idlib: Vi sender mere hjælp til børn og voksne

Læs mere
Læger uden Grænser er til stede i Idlib i Syrien.
Syrien

En tragisk dag i Idlib i Syrien

Læs mere
Læger uden Grænsers koordinator for det nordvestlige Syrien
Syrien

Angreb i Idlib: “En krise for menneskeligheden”

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) hjælper i Syrien
Syrien

“Der er ikke sikkert nogen steder mere i Syrien”

Læs mere
Vi giver lægehjælp i Syrien.
Syrien

Vores læge i Syrien: Børn sidder i sneen og fryser

Læs mere
Læger uden Grænser bidrager til kampen mod coronavirus med oplysning og beskyttelsesudstyr

Læger uden Grænser bidrager til kampen mod coronavirus

Læs mere
Læger uden Grænser rykker ud til coronavirus

Coronavirus: Sådan håndteres den

Læs mere