Til kamp mod dødelig virus: I tæt jungle og forbi bevæbnede militser

Vi står ofte overfor store udfordringer, når hjælpen skal hurtigt ud til fjerntliggende landsbyer i felten. For hvordan standser man et udbrud af dødbringende virussygdom i en tæt jungle, hvor bevæbnede militser har magten?

”Jeg var bange. Jeg var en del af det første hold, der ankom til området, og vi vidste ikke på forhånd, hvor mange patienter vi havde med at gøre. ”

Sådan fortæller Sarah Lutz-Simon. Hun er leder af vores nødberedskab i den fjerntliggende og uroplagede provins South Kivu i DR Congo, hvor der for nylig har været et udbrud af mæslinger.

Den smitsomme virussygdom er vendt tilbage til det centralafrikanske land i et alarmerende tempo. Der er meldinger om sygdomsudbrud flere steder i DR Congo, og derfor er Sarah og andre medarbejdere i Læger uden Grænser sat ind.

”Da vi nåede frem til sundhedscentret, var 40 syge børn samlet i et mørkt rum. Det var hårdt at være vidne til: Børnene var afkræftede og havde udslæt på kroppen, ” siger Sarah Lutz-Simon.

Selvom mæslinger kan forebygges med en vaccine, dræber den hvert år titusindvis af børn verden over.

En brandmur af mennesker

Sarahs hold så en kraftig stigning i antallet af mæslinge-patienter i provinsen.

De oprettede derfor isolationszoner og begyndte at behandle de syge. Men der findes ikke en direkte behandling af mæslingevirus.

Derfor måtte Sarah og hendes medarbejdere i stedet forsøge at få bugt med patienternes komplikationer – for eksempel infektioner i øjne og ører, høj feber og dehydrering.

I løbet af en måned byggede vi tre centre i provinsen. Vi satte seks andre teams ind for at vaccinere beboerne i de omkringliggende landsbyer så hurtigt som muligt.

De mæslinge-immune landsbyboere skulle fungere som en slags ”brandmur”, så udbruddet ikke ville sprede sig yderligere.

To dage i bil – tre dage til fods

En af de sværeste udfordringer var at få hjælpen frem.

Den tætte jungle, de svært fremkommelig veje og de store afstande mellem landsbyerne gjorde det vanskeligt og tidskrævende.

Først måtte de køre to dage fra provinshovedstaden for at nå frem til byen Bisisi for derefter at fortsætte til fods i fem timer til landsbyen Idunga.

”Men det var den lette del, ” siger Sarah Lutz-Simon.

”Nogle af vores teams måtte udover det vandre i tre dage for nå frem til de mest fjerntliggende områder.”

På et tidspunkt skulle de krydse en flod over en bro, der var lavet af slyngplanter. Broen var ustabil, og derfor var der først behov for at vurdere sikkerheden for vores medarbejdere.

Men det lykkedes til sidst alle at krydse floden sammen med alt udstyret.

Vi rekrutterede også flere hundrede beboere i området til at arbejde som portører og til at informere lokalbefolkningen om mæslingekampagnen.

Dermed sikrede vi – i samarbejde med landets sundhedsministerium – at 94 procent blev vaccineret mod virussygdommen.

T-shirt som skudsikker vest

Der er mange bevæbnede grupper, der opererer i South Kivu, hvilket gjorde vaccinationskampagnen ekstra udfordrende.

Vi talte med hver eneste af militserne i områderne for at gøre opmærksom på vores upartiskhed, og at alle i vores øjne har ret til lægehjælp. Vi skulle sikre, at vores teams uhindret og sikkert kunne få adgang til at vaccinere og behandle de nødstedte.

”Der mange andre udfordringer end blot de store afstande og terrænet – bakker, bjerge, brusende floder, mangel på veje, mudder og jungle, ” fortæller Sarah Lutz-Simon.

”Når der er bevæbnede mænd i området, bliver adgangen til sundhedshjælp endnu mere kompliceret.”

En fantastisk følelse

Vores indsats mod mæslinger i South Kivu har ifølge Sarah haft en enorm gennemslagskraft.

”Du ser resultater med det samme. Vi har reddet mange menneskeliv. Folk var glade, fordi de var meget bekymrede for udbruddet, og de havde kun modtaget sporadisk hjælp, ” fortæller Sarah og fortsætter:

”Det er den bedste følelse at se, at antallet af smittede falder på så kort tid, fordi de har fået en vaccine mod sygdommen. ”

Læger uden Grænser behandlede i alt 352 børn, som var blevet smittet med mæslinger. To børn døde på grund af sygdommen.

Vi vaccinerede 4.165 børn mod mæslinger i South Kivu, men også mod andre sygdomme som eksempelvis difteri, hepatitis, kighoste og stivkrampe. 

Fra felten

Ebola i DR Congo
DR Congo

Nye ebolatilfælde i DR Congo

Læs mere

Fotografer samler ind til vores indsats mod coronavirus

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) kæmper mod coronavirus (COVID-19) i Amazonas i Brasilien.

COVID-19s nye epicenter: Der er ikke flere kister i Amazonas

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) hjælper i Yemen under borgerkrig og coronavirus (COVID-19)
Yemen

Coronavirus i Yemen: ”Folk gisper efter vejret som fisk på land”

Læs mere

Norlys støtter indsats mod COVID-19 med 5 mio. kr.

Læs mere
Læger uden Grænsers (MSF) fødeklinik angrebet i Afghanistan
Afghanistan

Angreb på fødeklinik: De gik systematisk efter mødrene

Læs mere
Afghanistan

Vi er i chok over angreb på gravide og spædbørn i Afghanistan

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) hjælper befolkningen i DR Congo og forsøger bl.a. at bekæmpe coronavirus (COVID-19)
DR Congo

Når de ikke engang har mad, hvorfor skulle de så have sæbe?

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) bekæmper coronavirus (COVID-19) på plejehjem.

Jeg har værnemidler på for at kunne give dem et kram

Læs mere
Jordemoder i Læger uden Grænser (MSF) hjælper børn til verden.
Cameroun

Jordemoder Kirsti reddede mor og uventede tvillinger

Læs mere
Libanon

Poul Due Jensens Fond støtter COVID-19-indsats i Libanon

Læs mere
Astrid fra Læger uden Grænser (MSF) kæmper mod coronavirus (COVID-19)

Kampen mod en dødelig pandemi: Astrid i frontlinjen mod coronavirus

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) undersøger hjemløse i Brasilien for coronavirus (COVID-19)

Vi undersøger hjemløse i Brasilien for coronavirus

Læs mere

Augustinus Fonden donerer 4 mio. kr. til indsats mod COVID-19

Læs mere

Billeder: Læger uden Grænser bekæmper COVID-19

Læs mere
Doctors Without Borders (MSF) is fighting the COVID-19 pandemic globally.

BESTSELLER FOUNDATION donerer 500.000 US Dollars til indsats mod COVID-19

Læs mere