11-08-2009low_31881.jpg

Sydafrika: Voldtægtsofre bryder tavsheden

6.330 kvinder og børn har søgt hjælp i Khayelithsa i de seneste fire år.


Somme tider er det en far, en onkel, en ven eller en nabo – sjældent en fremmed. I den fattige Khayelitsha Township nær Cape Town i Sydafrika sker det oftere i hjemmet end på mørke og øde steder. Men resultatet er altid det samme: Voldtægt og tavshed. En tavshed, som med tiden bliver til et fængsel på grund af en overvældende frygt hos ofrene.


 


”Voldtægtsforbryderne truer barnet efter voldtægten: ”Hvis du siger det videre, vil jeg dræbe dig. Jeg vil dræbe dig, og jeg vil dræbe din mor”. Det skaber frygt, og barnet ønsker ikke at tale om det. Og hvis de holder det inde, det ødelægger dem,” siger Ntutu Ntwana. Hun er sygeplejerske hos Læger uden Grænser og projektkoordinator på Simelela Center i Khayelitsha.


 


De fleste ofre er under 19 år


Simelela, som betyder ”at støtte sig til” på sproget xhosa, har siden september 2003 hjulpet ofre for seksuel vold i townshippen. Det er i dag et fuldt udbygget center, der tilbyder kombineret sundheds- og socialhjælp samt retslig hjælp i samarbejde med politi og retssystem.



En usædvanlig høj procentdel af voldtægterne – 31 procent – forekommer i hjemmene, og ofre og gerningsmænd kender ofte hinanden. I hele 66 procent af tilfældene, der registreres på Simelela Center, er ofrene yngre end 19 år. De unge ofre deler ligesom de voksne ofre hjem med ægtemænd, fædre, onkler og forsørgere, der misbruger eller voldtager dem.


 




Før etableringen af Simelela for seks år siden havde voldtægtsofre i Khayelitsha næsten ingen muligheder for at få hjælp og undslippe tavshedens fængsel. Det nærmeste behandlingscenter var 15 kilometer væk. Det lyder ikke af meget, men hvis man ikke har penge til transporten, er det ubegribeligt langt væk. I dag er centeret et etableret sted, som folk i Khayelitsha har tillid til, fordi de ved, at der bliver lyttet til dem.


 


Tillid er afgørende
“Vi har gjort et stort arbejde for at øge bevidstheden. Vi gik fra dør til dør, og lavede optog og dukketeater for børn i skoler og børnehaver. Vi fortalte dem, at de skal bryde tavsheden og tabuerne om voldtægt. Gifte kvinder og kærester, som havde været ”fængslet” i deres egne soveværelser fortalte os, hvad der skete med dem. Det er altid svært at tale ud om voldtægt, især når det er en person tæt på dig, et familiemedlem eller en nabo, der har begået den,” siger Ntutu Ntwana.


 


“Disse kvinder og børn har brug for, at nogen tror på deres historier. Hvis du ikke tror på dem, vil de ikke fortælle det til nogen nogensinde igen – især hvad børnene angår.”


 


Simelelas opsøgende arbejde har ændret tusindvis af liv i Khayelitsha. Mellem august 2005 og maj 2009 har i alt 6.330 kvinder og børn søgt hjælp på klinikken. Mere end 80 procent af voldtægtsofrene er blevet behandlet inden for 72 timer efter hændelsen, hvilket betyder at flere og flere ofre tør tale om misbruget kort tid efter voldtægten.


 


/cn