SomaliaMSF122960

Stadig store humanitære udfordringer i Somalia

I onsdags offentliggjorde Læger uden Grænser internationalt rapporten Hear My Voice, der tegner et billede af et land, som fortsat befinder sig i en humanitær krise.

Med beretninger fra over 800 patienter fra Læger uden Grænsers projekter i og omkring Somalia gør rapporten det tydeligt, at vold, usikkerhed og mangel på fødevarer fortsat udgør en stor del af befolkningens virkelighed.

”Der er vold, fattigdom og ingen sikkerhed. Mine sønner nægtede at deltage i kampene, så den ene blev dræbt og den anden såret, og jeg blev selv truet og måtte flygte. I 30 dage rejste jeg til fods uden mad og måtte spise blade fra træerne. Jeg vil ikke hjem, før der er fred” – beretning fra 40-årig mandlig patient fra den sydlige del af Somalia. Han blev interviewet på en af Læger uden Grænsers klinikker i nabolandet Etiopien.

Høje forventninger

Rapporten kommer på et tidspunkt, hvor det internationale samfund taler om en lysere fremtid for Somalia. FN erklærede i februar 2012 hungersnøden i Somalia for overstået, og med etableringen af en ny regering sidste sommer, er der internationalt kommet fokus på udvikling og statsopbygning og mindre på en fortsat humanitær indsats.

Vi vil med rapporten gerne gøre opmærksom på, at situationen for civilbefolkningen i Somalia stadigvæk er uholdbar og ekstrem usikker. Det slår mig, at der i rapporten fortælles de sammen historier, som jeg selv hørte for 10 år siden, da jeg var udsendt til Somalia for Læger uden Grænser. For en stor del af befolkningen er situationen ikke blevet meget bedre”, siger Jesper H.L. Jørgensen, formand for Læger uden Grænser i Danmark.

Mere end Mogadishu

Rapporten bygger på 820 beretninger fra patienter, som Læger uden Grænser har været i kontakt med på klinikker i Somalia og i nabolandet Etiopien. Patienterne kommer fra store dele af Somalia og over halvdelen af de personer Læger uden Grænser har talt med, er blevet fordrevet fra deres hjem på grund af vold, frygt for angreb fra væbnede grupper og mangel på fødevarer.

Rapporten minder om, at det er vigtigt at huske på, at der også er et Somalia uden for Mogadishu og Somaliland, hvor situationen ikke har ændret sig, og hvor der stadig er store behov for en humanitær indsats. Rapporten tegner et billede af den virkelighed, Læger uden Grænser arbejder i, hvor mange af vores patienter nævner vold og særligt seksuel vold mod kvinder, som årsag til, at de er flygtet”, siger Jesper H.L. Jørgensen.

For Læger uden Grænser er det helt essentielt, at humanitær bistand, herunder sundhedshjælp, mad, vand og et sikkert sted at bo, fortsat er højt prioriteret uafhængigt af politiske formål. På nuværende tidspunkt er den humanitære bistand utilstrækkelig eller slet ikke tilstede i områder, hvor der fortsat er akutte behov.

Rapporten Hear My Voice – Somalis on living in a Humanitarian Crisis kan hentes her

Læger uden Grænser har arbejdet i Somalia siden 1991. På grund af ustabilitet, usikkerhed og angreb på medarbejdere, har aktiviteten i landet de seneste to år været formindsket, men Læger uden Grænser yder fortsat livreddende lægebehandling i 10 regioner i landet og i nabolandende Kenya og Etiopien.
 


Den 13. oktober 2011 blev to medarbejdere fra Læger uden Grænser, Montserrat Serre og Blanca Thiebaut, bortført fra Dadaab-flygtningelejren i Kenya. Læger uden Grænser mener, at de to kollegaer befinder sig i Somalia og appellerer til deres ubetingede løsladelse.