07-10-2007bestyrelse1.jpg

Søren Brix Christensen genvalgt som formand for MSF Danmark

Speciallæge Søren Brix Christensen blev i weekenden genvalgt som formand for Læger uden Grænser (MSF). Det skete på organisationens årlige generalforsamling i Dronningmølle i Nordsjælland.



Søren Brix Christensen arbejder til daglig som praktiserende læge i Nivå. Han har været formand for MSF siden 2001.


 


Søren Brix Christensen har blandt andet været udstationeret for organisationen i Sydsudan, Mozambique og Sydafrika.


 


Nye kræfter


Generalforsamlingen valgte desuden to nye medlemmer til bestyrelsen. Det blev læge Christian Fabiansen og sygeplejerske Merete Engell.


 


Sygeplejerske Marie Louise Jakobsen og ingeniør Rasmus Bjerngaard blev valgt som suppleanter.


 


De øvrige medlemmer af bestyrelsen var ikke på valg i år. 


 


Kvinder i fokus


Et gennemgående tema for generalforsamlingen var kvinder i humanitære kriser. Det drejer sig om kvinder i forbindelse med hiv/aids og kvinders adgang til sundhed i relation til familieplanlægning, graviditet og fødsel.


 


Desuden var der fokus på den vidt udbredte anvendelse af voldtægt i konfliktområder, som det for eksempel er tilfældet i DR Congo og Darfur. Her bruges voldtægt som våben, der nedbryder hele samfund.


 
  


eh/