Kirurgiske instrumenter
© Sven Torfinn

På krigskirurgisk kursus i Geneve

Vores kirurg Troels Vedel har netop været på krigs-kirurgisk kursus i Geneve for at blive endnu bedre til at behandle krigsskader. 

Han har flere gange været udsendt til Afghanistan, hvor han har arbejdet som kirurg og hjulpet ofre for trafikulykker og sårede efter skudepisoder og bombesprængninger.

Her fortæller han lidt om sin tur, der blandt andet bød på gelatineblokke og kunstige knogler:

 

”Læger uden Grænser tilbød mig en efteruddannelse på Røde Kors’ kursus i krigsskader i Geneva og en kort tur til politiet i Schweiz. Jeg blev super glad for tilbuddet og accepterede det straks, fordi det kunne udvide mit kendskab til krigsskader.”

 

En avanceret skydebane

”Vi startede på politiskolen i Hitzkirch, hvor nye politibetjente bliver uddannet i de skader, som forskellige typer ammunition forårsager. Her kan man lave studier med kontrollerede skydninger og undersøge skaderne bagefter sammen med retsmedicinerne. Der anvendes ikke dyreforsøg eller kadavere, men store blokke en blok af gelatin, som er vand blandet op med stivelsesmiddel a la husblas, og "kunstige knogler", som reagerer lige som menneskeligt væv og knogler.

 

Vi brugte eftermiddagen på deres avancerede skydebane, hvor vi overværede kontrollerede skydninger og var med til at undersøge den effekt kuglerne havde på kroppen. Det er voldsomme kræfter, der er på spil. Et projektil fra en AK47-riffel roterer 3.000 gange i sekundet med en hastighed på ca. 800 m/sek., når det forlader mundingen. Når det trænger ind i kroppens væv, dannes der en snæver kanal, før projektilet bliver ustabilt. Så tilter det rundt og river vævet i stykker og danner et hulrum, før det selv til dels fragmenterer. Samtidig dannes et vakuum i skudkanalen, der suger bakterier og andet materiale ind i det dannede hulrum. 

 

Foto: Skudlæsion fra kuglen fra en AK47-riffel. Der er brugt militærammunition skudt ind i glycerinsæbe fra venstre mod højre. Man ser en lille indskudsåbning og en lang skudkanal, før projektilet bliver ustabilt og skaber et hulrum og til slut bremses.

 

Det var meget tankevækkende at se de forskellige læsioner fra forskellige projektiler, og meget vigtigt at have kendskab til, når jeg skal behandle den slags skader”, fortæller Troels Vedel.

 

At sortere i de sårede

Resten af kurset foregik hos Røde Kors, hvor Troels blev undervist i behandlingen af krigsskader.

 

”De følgende dages kursus var komprimeret. Vi blev undervist i basal sårbehandling, knoglebrud, læsioner i brystkassen og maveregionen, og til sidst arbejdede vi med hovedskader og forbrændinger.

 

Alle krigsfremkaldte sår og skader er meget forurenede og inficerede, og al forurening og alt dødt væv skal derfor først fjernes, før man kan arbejde videre med de skader, der er sket på kroppen. Projektilet skal ikke nødvendigvis fjernes, men knoglefragmenter skal fjernes, for ellers vil disse knoglestumper og -splinter medføre infektioner.

 

Foto: Skudlæsion fra kuglen fra en AK47-riffel med jagtammunition eller rikochetteret projektil i gelatine med indstøbt knogle. Projektilet kommer fra toppen af billedet, og man ser den store skade på knoglen.

 

Det var meget spændende at møde andre med forskellige forudsætninger og indfaldsvinkler, men alle med samme mål om at blive bedre til at hjælpe mennesker, der er havnet i uforskyldt ulykke og nød. Der var også mange gode input til, hvordan man arbejder, når man ikke har det samme udstyr til rådighed, som jeg er vant til fra mit arbejde hjemme i Danmark.

 

Vi brugte også en del tid på principperne om, hvordan man sorterer og prioriterer patienter i forbindelse med ulykker med mange tilskadekomne. Det er vigtig at huske de etiske principper og ikke være blind for de dilemmaer, der opstår i situationer med mange tilskadekomne på en gang – og når behovet for behandling overstiger de tilgængelige ressourcer. Som de sagde, så handler det om at ”gøre mest for flest og ikke om at gøre alting for alle”. Der var beretninger og råd fra tidligere udsendte, der har stået i sådanne situationer.”

 

Til daglig arbejder den 69-årige kirurg på Karkirurgisk Afdeling på Sygehus Lillebælt i Kolding.