kasper-web.jpg

Når de skyder, smider vi os på gulvet. Når de stopper, arbejder vi videre

Daglig vold og frygt forsætter med at være en del af dagligdagen for befolkningen i Den Centralafrikanske Republik. Usikkerhed har også påvirket Læger uden Grænsers personale.

I de seneste måneder har de været udsat for en stigning i voldshandlinger i varierende grad. Kasper Pedersen, der i denne uge kom hjem til Danmark, har siden oktober arbejdet som læge i hovedstanden Bangui. For ham blev den vold og skudepisoder næsten til hverdagshændelser.  ”Det lyder mærkeligt, at det på den måde gled i baggrunden, det ved jeg. Men når de skød lige uden for hospitalet, så blev man vant til, at man bare smed sig ned. Og så tænkte man ikke mere over det. ” Hospitalet Kasper Pedersen arbejdede på lå midt i en lejr for internt fordrevne der ligger klos op af Banguis lufthavn. Mange af beboerne kommer fra hovedstaden, og er flygtet på grund af ekstrem vold og sammenstød mellem bevæbnede grupper. Men også inde i lejren kunne grupperinger komme i kampe. ”En dag stod jeg ved en patient og diskuterede hans tilstand med en anden læge, da de pludselig begyndte at skyde lige udenfor. Vi smed os ned, og forsatte samtalen om patientens tilstand mens vi lå på gulvet. Bagefter, da skyderierne holdt op, så rejste vi os og forsatte arbejdet” fortæller Kasper Pedersen.

 

Verden har glemt Den Centralafrikanske Republik

Det er omkring et år siden, at konflikten i Den Centralafrikanske Republik eskalerede. Den 4. december iværksatte en oprørsgruppe et angreb på Bangui. Det, der senere er blevet kendt som ”The Battle of Bangui”. I tiden efter var det internationale samfund meget optaget af hændelsen. FN og Frankrig advarede om, at der kunne være et nyt folkemord på vej. Men den 4. december i år, næsten årsdagen for ”the battle of Bangui”, erklærede den franske forsvarsminister dog, at "jobbet er gjort færdigt", og at landet vender tilbage til en "normal " tilstand. Han annoncerede delvis tilbagetrækning af de franske fredsbevarende styrke. Læger uden Grænser er meget uenig i den vurdering af situationen. Især fra et sikkerhedsmæssige og humanitære perspektiv, mener vi, at situationen fortsat er yderst alvorlig.

 

Hundredetusindvis af patienter

Behovene for hjælp er enorme. Fra januar til oktober, har vi behandlet flere end 646.00 patienter – inklusive operationer, malaria-behandling, fødselshjælp og psykologhjælp til ofre for seksuel vold. Den gratis behandling vil i en del tilfælde betyde forskel på liv og død, da mange patienter er for fattige til selv at betale for behandling.  Nogle steder er Læger uden Grænsers hospitaler og klinikker også til eneste tilbud der overhovedet er for at blive tilset af en læge eller jordemor. 

 

Læger uden Grænser har arbejdet i landet siden 1997. Siden december 2013 som reaktion på krisen, har vi fordoblet vores lægehjælp og hjælper også centralafrikanske flygtninge i nabolandene.