12-06-20072944_Tabletter.jpg

Multiresistent tuberkulose kaster skygger i Armenien

Antallet af patienter, der lider af multiresistent tuberkulose, stiger. Behandlingen er lang og sej – og virker ikke på alle. Reportage fra Armenien.

Armen Poghossyan udviklede sidste sommer en vedvarende hoste. Først troede han, at det var cigaretterne, men hosten blev ved. Han begyndte også at svede om natten og at føle sig svagere og svagere.

Efter en række undersøgelser på det nærliggende hospital, fik den 49-årige Armen diagnosen kræft.
– Jeg troede, jeg skulle dø, husker han. I fortvivlelse tog han hjem og lagde sig i sengen i flere dage – han ville bare dø.

Men hans tilstand forværredes hurtigt, og det fik hospitalet til at mistænke, at Armen led af tuberkulose i stedet for kræft. Hans spytprøver viste sig at være positive – og det var han lettet over, fordi diagnosen denne gang var en sygdom, der kunne behandles.

Men på trods af to måneders hospitalsbehandling og efterfølgende tre måneders behandling derhjemme, har de seneste tre på hinanden følgende spytprøver været positive for tuberkulose. Og nu ved Armen, at han lider af multi-resistent (MDR) tuberkulose. En type tuberkulose som ikke reagerer på almindelig behandling. Igen var Armen slået ud – bange for at smitte sin familie.

I februar 2007 blev han endelig henvist til behandling for MDR-tuberkulosen på et hospital i Abovian, en forstad til Armeniens hovedstad Jerevan. Behandlingen her, som gives i et samarbejde mellem Læger uden Grænser (MSF) og det armenske sundhedsministerium, er den eneste i landet for patienter, der lider af MDR-tuberkulose som Armen.

Hver dag træder en læge og sygeplejerske ind på stuen og giver ham en indsprøjtning og 25 piller mod tuberkulosen. Medicinen giver ham en ulidelig kvalme og en hovedpine, der varer resten af dagen. For at behandle bivirkningerne får han yderligere fem tabletter.
– Om morgenen motionerer jeg for at holde mig selv i gang. Men efter min medicin, som jeg får omkring klokken 11.30, så føles min krop svag. Så er min dag forbi, siger Armen.

Og Armen endnu 22 måneder tilbage af sin behandling heraf flere på hospitalet, før hans behandling er overstået.

Mere end bare piller
For mange af de patienter, der bliver behandlet for MDR tuberkulose af MSF og sundhedsministeriet, er behandlingen anstrengende. Den tager op til to år, og patienten er nødt til at være indlagt i de første mange måneder til tæt observation. Efter udskrivelsen skal de dagligt tage medicin i endnu 18-21 måneder.

– Jeg havde ikke klaret det uden min søns støtte. Når man er sygemeldt i seks måneder, mister man hurtigt alt. Jeg har bygget min karriere op fra ingenting, og nu er den væk. Uden min søn ville min familie have sultet, fortæller Armen.

Sovjetunionens kollaps var et voldsomt slag mod Armeniens økonomi og offentlige ydelser. Selv i dag, 16 år efter uafhængigheden, lever 43 procent af befolkningen under fattigdomsgrænsen. Arbejdsløsheden er høj, og goderne er ulige fordelt mellem rige og fattige.

I det lys er det et af MSF´s mål i Armenien at skræddersy behandlingen og plejen for at imødekomme den enkelte patients individuelle behov.

– Når en patient med MDR tuberkulose bliver inkluderet i vores behandlingsprogram, så vurderer vi patienten og familiens situation. Hvor meget tjener de? Hvilke behov har de?, siger Petra Becker, der er koordinator for MSF´s psykosociale indsats i Armenien. Hun fortsætter:
– Men det sværeste er, at selvom vi hjælper med madpakker og penge til varmeregningen og transport, så er det ikke nok, hvis de slet ikke har noget at leve af i forvejen. Der er grænser for, hvad vi kan hjælpe med, og det kan være svære at forklare til vores patienter.

Petra Becker og hendes psykosociale team, som består af to psykologer og tre socialarbejdere, sørger også for følelsesmæssig støtte til patienterne, for at de bedre skal kunne klare behandlingens op- og nedture.
– Det er meget stigmatiserende at lide af tuberkulose her. Tuberkulosepatienter hører virkelig til i bunden af samfundet. Mange skammer sig og tør ikke fortælle deres familie og venner, at de lider af sygdommen. Har man MDR tuberkulose er det værre, forklarer Petra Becker.
– Vi prøver at skabe en god og tolerant atmosfære for at vise, at vi ser dem og lytter til dem. Og for at vise, at vi betragter dem som mennesker og ikke et nummer i rækken.

Lang og kostbar behandling, men usikkert resultat
Udover at behandlingen af MDR-tuberkulose er meget anstrengende for patienten, er den også meget dyr. MSF betaler hele udgiften til behandlingen, inklusiv de nødvendige andengenerations-tuberkulosemidler, som koster over 65.000 kroner per patient. Desværre er der ingen garanti for at behandlingen virker.

– På trods af vores indsats vil formentligt kun i omegnen af 60-70 procent blive raske, siger Ayub Said, der er læge og medicinsk koordinator for MSF i Armenien.
– Tuberkulose er de fattiges sygdom, så de rige har ingen interesse i at investere i forskning og udvikling af nye diagnostiske metoder og lægemidler mod tuberkulose. Vi har benyttet os af de samme redskaber til at diagnosticere og de samme lægemidler i mere end 20 år, mens graden af modstandsdygtighed over for medicinen er gået drastisk op, uddyber han.

– Og nu har vi også den ekstremt resistente form for tuberkulose (XDR). Vi har nogle få patienter, der lider af XDR-tuberkulose, og vi har ingen kur til dem. Efter en så lang og forfærdelig medicinsk behandling må vi fortælle dem, at behandlingen har slået fejl, og at de vil dø af deres tuberkulose. Det er en meget stor frustration, siger Ayub Said.

Tuberkulose er en smitsom sygdom, som spredes via luften. En person med udiagnosticeret og ubehandlet aktiv tuberkulose kan smitte mellem 10 og 20 personer om året. Tuberkulose kan være ´sovende´. Omkring 10 procent af de smittede vil udvikle sygdommen aktivt og dermed blive smitsomme.

– Vi ved, at der går smitsomme folk omkring. De bor tæt sammen med deres familie, tager offentlige transportmidler og bevæger sig rundt på offentlige steder. De kunne sidde ved siden af dig i bussen. Vi ved ikke hvor mange, der er ramt her, men det kan være mange, siger Ayub Said.

Selvom der er medicin og nye diagnostiske metoder under udvikling, så viser en analyse, udført af MSF for nyligt, at ingen af tiltagene er så lovende, at de vil kunne bremse tuberkulosen og udviklingen af resistens.

– Jeg drømmer om, at tuberkulosen snart vil få den internationale offentligheds opmærksomhed, og at vi vil se større fremskridt i forhold til forskning og udvikling af nye diagnosemetoder og medicin. Det er allerede sent, men ikke for sent, tilføjer Ayub Said.

Den er næsten 11.30 på afdelingen i Abovian. Mens han venter på lægen og sygeplejersken mumler Armen:
– Jeg har set døden i øjnene én gang [da han blev fejldiagnosticeret]. Det eneste, jeg kan gøre nu, er at fortsætte med behandlingen og prøve at få det bedste ud af mit liv. Jeg har intet valg.

MSF har behandlet patienter med MDR tuberkulose i to distrikter i Jerevan i Armenien siden september 2005. I april 2007 modtog 47 multiresistente patienter behandling, heraf var de 24 indlagt på hospitalet, mens resten blev fulgt ambulant.

MSF har arbejdet i Armenien siden 1988.

Armen Poghossyan er en autentisk person, men navnet er opdigtet.

/bt

Fra felten

Myanmar (Burma)

Vores læge i Myanmar: “Hvad kan vi gøre, når soldater stopper vores patienter?”

Læs mere
Malaria Darfur i Sydsudan
Sudan

Vores læge Peter i Darfur: “Nogle morgener møder du en tom hospitalsseng”

Læs mere
Verdens største flygtningelejr, Cox's Bazar, Bangladesh

Rasmus Schou Christensen

Bangladesh

Rasmus i verdens største flygtningelejr: “Hvis du kan se det på folk, er det tit for sent”

Læs mere

Vi mangler ilt verden over: Corona-patienter gisper efter vejret

Læs mere
Gaza/Vestbredden

Bomber over Gaza: Vi har behandlet børn på bare 12 år for skader fra gummikugler

Læs mere
Læger uden Grænser sætter ind mod COVID-19 i Indien
Indien

Vi arbejder midt i Indiens COVID-19-kaos: ”Det er hjerteskærende at opleve”

Læs mere
Læger uden Grænsers (MSF) børnehospital i Kenema i Sierra Leone
Sierra Leone

Vores jordemoder på børnehospital i Sierra Leone: ”Det er fantastisk at hjælpe mennesker til verden”

Læs mere
COVID-19 i Brasilien

COVID-19 i Brasilien: Tusinder dør, mens de venter på ilt

Læs mere
Insulin

Insulin-studie kan redde diabetespatienters liv i udviklingslande

Læs mere
Læger uden Grænser i Sierra Leone

Nødhjælp i pandemiens skygge: Verdens mest udsatte ramt ekstra hårdt

Læs mere
Frygte for COVID-19 holder folk fra hospitalet
Sierra Leone

Børn dør af malaria på grund af frygt for COVID-19

Læs mere
Libyen

Flygtning i Libyen: ”Hvem tvinger et andet menneske til at leve sådan her?”

Læs mere
Konflikten i Mozambique
Mozambique

Voldsomme angreb i Mozambique: Børn og gravide kvinder sendt på flugt i bushen

Læs mere
Verdens største flygtningelejr i Cox's Bazar i Bangladesh
Bangladesh

Dansk sygeplejerske om brand i verdens største flygtningelejr: ”De her mennesker bliver glemt”

Læs mere
Al Hol i Syrien
Syrien

Kvinder og børn mister livet i Al Hol

Læs mere
Bangladesh

Rohingya-flygtninge tvinges til at flytte ud på øde ø

Læs mere