default.jpg

Mit liv med hiv. Siama fortæller.

Jeg går med den her t-shirt for at få folk til at blive testet for hiv. Selv tog jeg testen 3. januar 1998. Jeg var ikke syg, men jeg var usikker på min eks-kæreste. Jeg var sikker på, at testen ville være negativ. Jeg fik resultatet en uge senere. Positiv. Der var ingen rådgivning, jeg fik bare at vide, at der ville gå nogle måneder eller år. Så ville jeg dø. Jeg kunne ikke tro det, jeg var sikker på, at de havde forvekslet min blodprøve med en andens.

Jeg fortsatte mit arbejde som frisør, men så blev jeg syg. I slutningen af 2000 begyndte jeg at hoste, og jeg fik udslæt og bylder over det hele. I 2003 vejede jeg 35 kilo. Jeg gik i min 10-årige nieces tøj, fordi mit eget faldt af mig. Jeg var så svag, at jeg ikke engang kunne gå på toilettet, jeg måtte bruge en spand. Min veninde sagde, at jeg skulle på hospitalet. Jeg svarede: “Hospitalet er for folk med hiv og aids. Jeg har ikke aids.” Så døde min eks-kæreste af aids og så vidste jeg, at det var sandt.

Her er Rose fra Læger uden Grænsers (MSF) klinik, som har hjulpet mig så meget. Jeg hørte, at MSF havde medicin mod hiv, så jeg henvendte mig på klinikken og sagde, at min søster var hiv-smittet og spurgte, om jeg kunne købe noget medicin. Men de sagde, at man skulle være med i et program for at få medicin, så man kunne være sikker på at den blev taget rigtigt. Sådan kom jeg med i MSF´s støttegruppe, og det var en kæmpe motivation. Der var mennesker, der havde levet med hiv i 10 år! Jeg kom med i næsten alle klinikkens aktiviteter og jeg var med til at oplyse om hiv og aids. Det var begyndelsen på et nyt og meningsfuldt liv for mig.

Her er min søster ved at lave mad og min mor laver frugtjuice. Jeg er født i det her hus og jeg har boet her hele mit liv med mine to brødre og fire søstre. I begyndelsen troede min mor, at hun ville blive smittet bare af at tale med mig. Men jeg forklarede hende om hiv og hvordan det smitter. I dag fortæller hun det til andre. Min mor er min bedste hjælper, og vi kæmper sammen mod diskrimination og stigmatisering af hiv-positive. Det sværeste var at sige det til min søn på 14, men en af mine venner fra støttegruppen hjalp mig og fortalte ham, at man godt kan leve, selvom man har hiv, bare man får behandling. I dag er jeg ikke længere en byrde for min familie. Jeg kan selv skaffe mad, jeg kan selv klæde mig på og jeg betaler selv skolepenge for min søn. Jeg er stolt af mig selv.

Jeg begyndte den livsforlængende (ARV) behandling i april 2004. Den første dag holdt jeg den første pille op og sagde til den, “kære ARV, jeg har virkelig ikke brug for bivirkninger, nu vil jeg bare spise og sove og lægge planer for fremtiden.” Jeg fik ingen bivirkninger. På min t-shirt står der “Fund the Fund. Treat the People.” Den er fra den gang den globale fond mod aids holdt møde i Arusha. Jeg samlede 140 hiv-positive her fra Nairobi og vi tog sammen til mødet for at kræve behandling til alle. Jeg havde aldrig prøvet sådan noget før, så det var en kæmpe sejr for mig.

Jeg glemmer aldrig at tage mine piller. Det ville være det værste jeg kunne gøre. Selv når jeg går tidligt i seng, står jeg op om aftenen for at tage min medicin. Min niece, Asha, hjælper mig. Hun var seks år, da jeg begyndte ARV-behandlingen, og jeg fortalte hende, at jeg skulle tage piller hver dag kl. 9 om morgenen og kl. 21 om aftenen. Hver dag, inden hun går i skole, beder hun sin mor om at huske mig på at tage min medicin.

Her er min niece Marca og min kusine Dada. Jeg er meget sammen med de to. Mange i min familie er døde af aids – mere end 25 mennesker. Min familie bor på landet og der er ingen behandling. Alle skal kunne få behandling med ARV, i hele landet. For de kan jo ikke alle sammen bo her hos os i Nairobi.

Jeg har taget dette billede, fordi der er så mange myter om hiv og aids I Kenya. Da jeg var syg, sagde folk, at jeg kunne blive helbredt af de her planter. Der er også mange der tror, at hiv og aids kommer af troldom. De tror, man bliver syg, fordi man er forbandet. DE tror ikke på, at hiv og aids er virkelige sygdomme, og det er derfor det er svært at overbevise folk om, at de skal lade sig teste. Min eks-kæreste var sikker på, at han var blevet forhekset af nogle familiemedlemmer, der var misundelige på ham. Jeg diskuterede det med ham mange gange, men han blev ved med at sige, at det ikke var aids, der slog ham ihjel.

Jeg lever positivt! Siden jeg begyndte ARV-behandlingen er jeg blevet tyk og smuk. Engang imellem spørger folk mig, om jeg virkelig er hiv-positiv. Nu har jeg drømme, jeg vil gerne giftes, finde en som elsker mig og accepterer min situation. Jeg plejede at se mig selv som en sygdom. Jeg glemte, at jeg var Siama. Nu er jeg Siama igen.

Andre hiv-fortællinger:
Denise, familieforsørger
Brisco, forældreløs
Lewis, skolelærer

Læger uden Grænsers tema om hiv og aids

Fra felten

Jordemoder hjælper fordrevne mennesker i Nigeira
Nigeria

Jordemoder i Nigeria fortæller: Læger uden Grænser reddede min bror – nu redder jeg andre

Læs mere
Sydafrika

Lions donerer 525.000 kroner til Læger uden Grænsers indsats mod COVID-19 i Sydafrika

Læs mere
Patenter på vacciner mod COVID-19 bør ophæves

”Vi er ikke sikre, før alle er sikre”: Ophæv patenterne på COVID-19-vacciner nu

Læs mere
Gaza/Vestbredden

Vores sygeplejerske i Palæstina: ”Vi mangler vacciner”

Læs mere
Flygtninge Lesbos og Samos
Grækenland

Lesbos og Samos: Lejrene gør folk syge

Læs mere
Behandling COVID-19 Yemen
Yemen

Vores læge i Yemen: Syge mennesker afvises i hospitalsdøren på grund af COVID-19

Læs mere

Opfordring til de rige lande: Prioriter menneskeliv over profit

Læs mere
Flygtninge i Europa

På flugt gennem Italiens snedækkede bjerge: ”Du er i livsfare, hvis dine fødder bliver våde”

Læs mere
Læger uden Grænser i Armenien

Kasper Pedersen

Armenien

Dansk læge i Armenien: “Der så jeg, hvad en epidemi virkelig er”

Læs mere
Libanon

Børn og ældre lider under Libanons mange kriser

Læs mere
Liberia

Hvert år dør 59.000 af rabies

Læs mere

Vi har fået ny direktør

Læs mere
Vaccineret mod mæslinger

Flere skal have mulighed for at producere coronavacciner

Læs mere
Læger uden Grænser hjælper under glemte kriser

Glemte kriser 2020

Læs mere

Et mærkeligt år i billeder

Læs mere
Grækenland

Børnene på Lesbos vil hellere dø

Læs mere