Læger uden Grænser redder tusindvis af mennesker, som forsøger at krydse Middelhavet fra Afrika.

Mennesker på flugt: Hør tre fortællinger fra Middelhavet

EU’s stats-og regeringschefer mødes i dag på Malta med en række afrikanske ledere for at diskutere, hvad der skal ske med de mange mennesker, der flygter fra Afrika. Vi spiller en afgørende rolle i at redde folk, som sætter livet på spil for at nå Europa via Middelhavet.

Læger uden Grænser kæmper for at sikre, at mennesker ikke dør på deres flugt over Middelhavet. Derfor satte vi i maj flere skibe ind i farvandet mellem Europa og Afrika.

Både læger og sygeplejersker arbejder på vores to skibe – Dignity 1 og Bourbon Argos – hvor de behandler de nødstedte, der reddes op med brandsår, forfrysninger, nedsat kropstemperatur, dehydreringer og andre potentielt livstruende lidelser.

Siden maj har vi reddet 18.447 mennesker i Middelhavet. Så sent som i dag blev 100 nødstedte samlet op fra en gummibåd – heriblandt 29 kvinder.

Og i sidste måned fødte en ung kvinde fra Cameroun en lille søn om bord på vores båd – stik imod alle odds.

I dag begynder et to dage langt topmøde mellem EU og flere afrikanske lande på Malta i hovedstaden Valletta.

Her vil statsminister Lars Løkke Rasmussen og de øvrige EU-ledere forsøge at finde fælles fodslag om tiltag, der kan bremse de tusindvis af mennesker, der flygter fra Afrika.

Alle mennesker på flugt har en historie, som er nødt til at blive hørt. For hvad er det, som får mennesker til at sætte livet på spil, når de kender risikoen?

Her er tre fortællinger fra personer, som vi har reddet fra druknedøden i Middelhavet:

30-årige Agnes flygtede fra Eritrea for fire år siden. Hun endte i Libyen:

“Libyen er et meget farligt sted. Der er en masse bevæbnede mennesker. Nogle af dem er fra Islamisk Stat. De dræber en masse mennesker. Da vi ankom til Tripoli, blev vi bragt til et hus med 6-700 andre mennesker og låst inde. Vi havde intet vand til at vaske os med, vi havde næsten ikke noget mad, og vi var tvunget til at sove ovenpå hinanden. Det var meget svært for min datter. Hun blev syg flere gange.

Der var en masse vold. Jeg blev slået med de bare næver, kæppe og skydevåben. Hvis du bevægede dig, så slog de. Hvis du talte, så slog de. Sådan tilbragte vi to måneder, hvor vi blev slået hver dag. De sagde til os, at vi skulle betale for at komme til Europa, så jeg betalte 1.700 USD for mig og min datter. Vi var heldige, fordi kvinder og børn fik lov til at sidde på dækket på båden.

Der var folk neden under os i mørket, og det var meget varmt dernede. Jeg kunne høre nogle af dem sige, at de ikke kunne trække vejret. Jeg vidste, at min rejse ville blive meget farlig og vanskelig – især for min datter. Men hvad var alternativet?”

26-årige Salif rejste fra Burkina Faso til Libyen for at forsøge at få et arbejde:

”Livet i Tripoli var meget hårdere end i Saba (Burkina Faso). Selv de personer, som kørte os til Tripoli, behandlede os meget dårligt og slog os. Vi forsøgte alle at skjule os for politiet. En dag hørte jeg om en person, der havde klaret turen til Europa. Han gav mig kontaktoplysninger på en mand, der havde en båd.

Jeg ville gerne væk, men når du først er i Libyen, kan du ikke rejse ud af landet. Den eneste måde at komme væk på er via havet. Så jeg ringede til manden med båden, og vi aftalte, at jeg ville betale ham for rejsen til Italien.

Da vi så gummibåden, indså vi, hvor farlig rejsen over Middelhavet ville blive. Omkring 30 minutter før, at vi mødte redningsskibet, begyndte vores gummibåd at lække. Da redningsbåden ankom, sagde de til os, at vi skulle være tålmodige og kravle op ad stigen en efter en. Men nogle af os var ikke så tålmodige. På et tidspunkt forsøgte alle at redde sig selv, og mange mennesker faldt i vandet. Men nu er jeg i sikkerhed”.

30-årige Batu rejste til Libyen med sin 2-årige søn Mohammed:

”Jeg tog til Tripoli, men jeg havde ingen penge og havde brug for et job. Jeg mødte en mand, som havde brug for pleje og en husholderske, så jeg arbejdede for ham. Men det er ikke nemt for en sort kvinde at bo i Libyen. Hvis de ser dig på gaden, tager de alt fra dig. Nogle gange slår de dig, kidnapper dig eller slår dig ihjel.

Om natten skyder de hele tiden. Folk bryder ind i huse, stjæler dine penge og alt, hvad du ejer. De siger, at pengene tilhører landet, og derfor har vi ikke ret til dem. Det er derfor, at sorte holder sammen – det er mere sikkert.

Min plan var at blive i Libyen, men forholdene var så dårlige efter en måned, så jeg besluttede mig for at tage til Europa. Menneskesmuglerne forlangte omkring 600 USD for turen. En nat kom de og tog os med til båden, men båden var lavet af gummi.

Vi troede, at vi ville blive reddet i løbet af en time eller to, men efter mange timer begyndte båden at miste luft. Alle græd. Der var ingen, der troede, at vi ville overleve, men vi fortsatte med at bede. Efter lidt tid så vi en helikopter, derefter et fly og til sidst så vi endelig et skib, og vi var reddet”.

Vidste du:

  • 1 ud af 50 mennesker, der har forsøgt at krydse Middelhavet fra Libyen til Italien i år, er omkommet.

Fra felten

Læger uden Grænser i Syrien

Cristian Reynders

Syrien

I Syrien kan coronavirus blive katastrofal

Læs mere
Coronavirus kan blive fatal for mennesker i nød.

Heidi Christensen

Vi frygter konsekvenserne af coronavirus

Læs mere
Vi bekæmper coronavirus i Italien.
Italien

Her er der kun plads til en ny patient, hvis en anden dør

Læs mere

Her bekæmper vi coronavirus

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) bekæmper COVID-19, kendt som coronavirus.

Vi optrapper indsats mod coronavirus i Spanien

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) hjælper i Frankrig med at begrænse smitte og med behandling af af coronavirus

Vi hjælper Frankrig med at begrænse coronavirus

Læs mere

Vi hjælper Italien med kampen mod coronavirus

Læs mere
Læger uden Grænser hjælper børn i flygtningelejren Moria på den græske ø Lesbos.
Grækenland

Græske flygtningelejre risikerer udbrud af coronavirus

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) driver en klinik for børn i flygtningeljren Moria på Lesbos i Grækenland

Mie Terkelsen

Grækenland

Dansk sygeplejerske på Lesbos: Børnene vil ikke leve mere

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) optrapper lægehjælp og uddeling af tæpper og telte i Idlib i Syrien
Syrien

Idlib: Vi sender mere hjælp til børn og voksne

Læs mere
Læger uden Grænser er til stede i Idlib i Syrien.
Syrien

En tragisk dag i Idlib i Syrien

Læs mere
Læger uden Grænsers koordinator for det nordvestlige Syrien
Syrien

Angreb i Idlib: “En krise for menneskeligheden”

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) hjælper i Syrien
Syrien

“Der er ikke sikkert nogen steder mere i Syrien”

Læs mere
Vi giver lægehjælp i Syrien.
Syrien

Vores læge i Syrien: Børn sidder i sneen og fryser

Læs mere
Læger uden Grænser bidrager til kampen mod coronavirus med oplysning og beskyttelsesudstyr

Læger uden Grænser bidrager til kampen mod coronavirus

Læs mere
Læger uden Grænser rykker ud til coronavirus

Coronavirus: Sådan håndteres den

Læs mere