Det lykkedes at redde den kun etårige Azeel, da en flygtningebåd kæntrede.

Mennesker i Middelhavet fortæller

De er flygtet fra krig og elendighed, og deres beretninger vidner om store ofre, men også en vilje til at overleve.

Reddede datter i menneskehav

”Jeg kan svømme, men hun kan ikke .. og hvordan skulle jeg kunne hive hende op af vandet, når alle de andre forsøgte at holde sig flydende?” Ordene kommer fra den palæstinensiske flygtning Mohammed.

Den 35-årige familiefar knuger sin etårige datter Azeel ind til sig, mens hans kone, Diana, forsøger at falde til ro. Hun er konfus og har røde øjne af at ligge i det salte havvand. De er flygtet fra konflikten i Gaza og befinder sig på hospitalsområdet ombord på vores båd Dignity 1.

Den palæstinensiske familie var sekunder fra at miste deres datter, da en træbåd fyldt med flygtninge på vej til Europa forliste ud for Libyens kyst. De blev bragt ombord på vores skib af et irsk redningshold, fordi Diana havde brug for akut lægehjælp. Blot en uge inden var hun i dialyse, hvor hun blev behandlet for at undgå nyresvigt.

Familien er stadig traumatiseret af rejsen og har stadig svært ved at forstå, hvad de har været udsat for.
”Båden fik problemer, efter vi forlod Libyen, og vi forsøgte at få vandet væk fra maskinrummet. Bagefter lod det til at gå bedre, og havet var roligt. Men lige pludselig begyndte båden at rokke, og vi forstod, at den var ved at synke”.

Mohammed reddede sin lille datter fra at drukne, da de flød rundt mellem de mange mennesker fra den kæntrede båd. 

Da Dignity 1 ankom til stedet for at komme flygtningene til undsætning, var der kun vragrester tilbage af den træbåd, som Mohammed og hans kone havde sejlet i for at undslippe krigen i Libyen, hvor de kommer fra.

”Landet er delt mellem oprørere og militæret. Der er ingen fremtid for os eller for vores datter. Vi blev behandlet som det værste afskum i Libyen, og folk behandlede os forfærdeligt. Til sidst måtte vi flygte”.

Hele familien blev evakueret af den italienske kystvagt og bragt til Italien, hvor Azeel og hendes mor kunne få den rette lægehjælp.

Frygtede for sit ufødte barn

Alea var fem måneder henne, da træbåden, hun og hendes mand var ombord på, sank med 600 mennesker ombord. Under den ugelange rejse på havet har Alea ikke mærket liv fra sit ufødte barn, og hun er bange og bekymret.

Hun og hendes mand flygtede fra krigen i Syrien til Libyen. De valgte at rejse videre i desperation over sundhedstilstanden i Libyen. Som flygtninge fra et andet land var de forvist til dyre privathospitaler, som de ikke havde råd til. Offentlige hospitaler er nemlig forbeholdt befolkningen i Libyen.

”Jeg var inde i skibet, da det begyndte at synke”, fortæller Alea, da hun og manden Mohammed er kommet i sikkerhed på vores skib Dignity 1. Da Mohammed kommer ombord, har han kun underbukser på. Da båden sank, dykkede han ned og fik reddet sin kone ud. Hun befandt sig under dæk og kunne ikke selv komme ud.

”Jeg var sikker på, at det var slut. Han reddede mit liv”, siger Alea. Nu mangler de at finde ud af, om deres ufødte barn har klaret den barske rejse.

I hospitalsområdet på vores skib sørger jordemoder Astrid for, at Alea bliver lagt på en briks. Jordemoderen skal lytte efter barnets hjertelyd. I hjørnet står Dana, en 17-årig flygtning fra Damaskus, som også var med båden fra Damaskus og blev venner med familien.

Dana oversætter jordemoderens spørgsmål fra engelsk til arabisk: ”Hvornår mærkede du sidst barnet?” Alea svarer, at det er en uge siden.

Dana mødte Alea og Mohammed i Libyen, hvor hun flygtede fra krigen i sin hjemby Damaskus.

”Jeg kunne ikke holde ud at se død og blod hver eneste dag”, siger Dana. Hun var i gang med sit sidste år i gymnasiet. Sammen med sin far tog hun den lange og farlige vej til Tyrkiet, men kunne ikke fortsætte mod Grækenland, fordi det kræver en lang tur til fods. Hendes far er 65 år. Derfor tog de med fly fra Tyrkiet til Libyen, hvor de gik ombord på en båd. Hun bliver tavs.

Stilheden bliver brudt af en lyd. Først helt dæmpet, men så bliver lyden af hjerteslag højere. Aleas ufødte barn er i live.

Fra felten

Læger uden Grænser i Syrien

Cristian Reynders

Syrien

I Syrien kan coronavirus blive katastrofal

Læs mere
Coronavirus kan blive fatal for mennesker i nød.

Heidi Christensen

Vi frygter konsekvenserne af coronavirus

Læs mere
Vi bekæmper coronavirus i Italien.
Italien

Her er der kun plads til en ny patient, hvis en anden dør

Læs mere

Her bekæmper vi coronavirus

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) bekæmper COVID-19, kendt som coronavirus.

Vi optrapper indsats mod coronavirus i Spanien

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) hjælper i Frankrig med at begrænse smitte og med behandling af af coronavirus

Vi hjælper Frankrig med at begrænse coronavirus

Læs mere

Vi hjælper Italien med kampen mod coronavirus

Læs mere
Læger uden Grænser hjælper børn i flygtningelejren Moria på den græske ø Lesbos.
Grækenland

Græske flygtningelejre risikerer udbrud af coronavirus

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) driver en klinik for børn i flygtningeljren Moria på Lesbos i Grækenland

Mie Terkelsen

Grækenland

Dansk sygeplejerske på Lesbos: Børnene vil ikke leve mere

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) optrapper lægehjælp og uddeling af tæpper og telte i Idlib i Syrien
Syrien

Idlib: Vi sender mere hjælp til børn og voksne

Læs mere
Læger uden Grænser er til stede i Idlib i Syrien.
Syrien

En tragisk dag i Idlib i Syrien

Læs mere
Læger uden Grænsers koordinator for det nordvestlige Syrien
Syrien

Angreb i Idlib: “En krise for menneskeligheden”

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) hjælper i Syrien
Syrien

“Der er ikke sikkert nogen steder mere i Syrien”

Læs mere
Vi giver lægehjælp i Syrien.
Syrien

Vores læge i Syrien: Børn sidder i sneen og fryser

Læs mere
Læger uden Grænser bidrager til kampen mod coronavirus med oplysning og beskyttelsesudstyr

Læger uden Grænser bidrager til kampen mod coronavirus

Læs mere
Læger uden Grænser rykker ud til coronavirus

Coronavirus: Sådan håndteres den

Læs mere