Det lykkedes at redde den kun etårige Azeel, da en flygtningebåd kæntrede.

Mennesker i Middelhavet fortæller

De er flygtet fra krig og elendighed, og deres beretninger vidner om store ofre, men også en vilje til at overleve.

Reddede datter i menneskehav

”Jeg kan svømme, men hun kan ikke .. og hvordan skulle jeg kunne hive hende op af vandet, når alle de andre forsøgte at holde sig flydende?” Ordene kommer fra den palæstinensiske flygtning Mohammed.

Den 35-årige familiefar knuger sin etårige datter Azeel ind til sig, mens hans kone, Diana, forsøger at falde til ro. Hun er konfus og har røde øjne af at ligge i det salte havvand. De er flygtet fra konflikten i Gaza og befinder sig på hospitalsområdet ombord på vores båd Dignity 1.

Den palæstinensiske familie var sekunder fra at miste deres datter, da en træbåd fyldt med flygtninge på vej til Europa forliste ud for Libyens kyst. De blev bragt ombord på vores skib af et irsk redningshold, fordi Diana havde brug for akut lægehjælp. Blot en uge inden var hun i dialyse, hvor hun blev behandlet for at undgå nyresvigt.

Familien er stadig traumatiseret af rejsen og har stadig svært ved at forstå, hvad de har været udsat for.
”Båden fik problemer, efter vi forlod Libyen, og vi forsøgte at få vandet væk fra maskinrummet. Bagefter lod det til at gå bedre, og havet var roligt. Men lige pludselig begyndte båden at rokke, og vi forstod, at den var ved at synke”.

Mohammed reddede sin lille datter fra at drukne, da de flød rundt mellem de mange mennesker fra den kæntrede båd. 

Da Dignity 1 ankom til stedet for at komme flygtningene til undsætning, var der kun vragrester tilbage af den træbåd, som Mohammed og hans kone havde sejlet i for at undslippe krigen i Libyen, hvor de kommer fra.

”Landet er delt mellem oprørere og militæret. Der er ingen fremtid for os eller for vores datter. Vi blev behandlet som det værste afskum i Libyen, og folk behandlede os forfærdeligt. Til sidst måtte vi flygte”.

Hele familien blev evakueret af den italienske kystvagt og bragt til Italien, hvor Azeel og hendes mor kunne få den rette lægehjælp.

Frygtede for sit ufødte barn

Alea var fem måneder henne, da træbåden, hun og hendes mand var ombord på, sank med 600 mennesker ombord. Under den ugelange rejse på havet har Alea ikke mærket liv fra sit ufødte barn, og hun er bange og bekymret.

Hun og hendes mand flygtede fra krigen i Syrien til Libyen. De valgte at rejse videre i desperation over sundhedstilstanden i Libyen. Som flygtninge fra et andet land var de forvist til dyre privathospitaler, som de ikke havde råd til. Offentlige hospitaler er nemlig forbeholdt befolkningen i Libyen.

”Jeg var inde i skibet, da det begyndte at synke”, fortæller Alea, da hun og manden Mohammed er kommet i sikkerhed på vores skib Dignity 1. Da Mohammed kommer ombord, har han kun underbukser på. Da båden sank, dykkede han ned og fik reddet sin kone ud. Hun befandt sig under dæk og kunne ikke selv komme ud.

”Jeg var sikker på, at det var slut. Han reddede mit liv”, siger Alea. Nu mangler de at finde ud af, om deres ufødte barn har klaret den barske rejse.

I hospitalsområdet på vores skib sørger jordemoder Astrid for, at Alea bliver lagt på en briks. Jordemoderen skal lytte efter barnets hjertelyd. I hjørnet står Dana, en 17-årig flygtning fra Damaskus, som også var med båden fra Damaskus og blev venner med familien.

Dana oversætter jordemoderens spørgsmål fra engelsk til arabisk: ”Hvornår mærkede du sidst barnet?” Alea svarer, at det er en uge siden.

Dana mødte Alea og Mohammed i Libyen, hvor hun flygtede fra krigen i sin hjemby Damaskus.

”Jeg kunne ikke holde ud at se død og blod hver eneste dag”, siger Dana. Hun var i gang med sit sidste år i gymnasiet. Sammen med sin far tog hun den lange og farlige vej til Tyrkiet, men kunne ikke fortsætte mod Grækenland, fordi det kræver en lang tur til fods. Hendes far er 65 år. Derfor tog de med fly fra Tyrkiet til Libyen, hvor de gik ombord på en båd. Hun bliver tavs.

Stilheden bliver brudt af en lyd. Først helt dæmpet, men så bliver lyden af hjerteslag højere. Aleas ufødte barn er i live.

Fra felten

Ingen patenter i pandemien – for patenter dræber

Læs mere
Syrien

COVID-19 spreder sig i det nordvestlige Syrien: ”Hvis jeg bliver hjemme, sulter min familie”

Læs mere
Vaccineret mod mæslinger

Patenter kan dræbe – og de kan holde liv i COVID-19-pandemien

Læs mere
Diabetes i Kenya

Marcus Bech

Kenya

Kenya: 40 procent af diabetikere ved ikke, at de har diabetes

Læs mere
Mali

Det kræver en timelang kanotur – men vaccination er vigtig

Læs mere
Grækenland

Samos: ”Det her er ikke et sted for børn – det er ikke et sted for nogen”

Læs mere
Mæslinger i udbrud i Sydsudan
Sydsudan

To børn er allerede døde: Mæslinger er ude af kontrol i Sydsudan

Læs mere

Tænk, hvor lidt der skal til for at undgå en dødelig sygdom

Læs mere

1,5 millioner børn dør unødvendigt hvert år

Læs mere
Konflikt i Burkina Faso sender en million på flugt
Burkina Faso

Sahel: Volden har usynlige konsekvenser i Burkina Faso

Læs mere
Sydsudan

Hjælpen kom frem med helikopter – trods kampe og oversvømmelser

Læs mere
Læger uden Grænser behandler livmoderhalskræft i Malawi og Mali
Malawi

Kemoterapi er også nødhjælp

Læs mere
Isabel udsendt fra Læger uden Grænser (MSF) i Sierra Leone

Isabel Wandall Sørensen

Sierra Leone

Ebola gjorde far bange for at sende malariasyg søn med ambulance

Læs mere
COVID-19 på plejehjem i USA

Amerikanske plejehjem hårdt ramt af COVID-19

Læs mere
COVID-19 malaria i Amazonas Brasilien

I kampen mod COVID-19 møder vi gamle venner i Amazonas

Læs mere
COVID-19 i Idlib, det nordvestlige Syrien
Syrien

Tidobling af COVID-19-smittede i det nordvestlige Syrien

Læs mere