27-04-20072884_malariaP.jpg

Malaria – at leve med en dræber

Det farligste dyr i Afrika er ikke løven eller hyænen. Det er den myg, der bærer malariaparasitten: Et enkelt bid og et barn kan dø i løbet af timer.

Malaria slår mellem en og to millioner mennesker ihjel i verden hvert år. De afrikanske børn lider mest – de bliver ramt af over 75 procent af verdens malariadødsfald. Det svarer til, at der dør et barn af sygdommen hvert 30. sekund.

Men deres mødre er også i fare. I områder, hvor malaria er almindeligt forekommende, er parasitten direkte eller indirekte skyld i en tredjedel af de dødsfald, der forekommer i forbindelse med graviditet og fødsel.

De mange dødsfald burde ikke forekomme, fordi malaria i høj grad kan forebygges, diagnosticeres og behandles. Læger uden Grænser (MSF) behandler hvert år over to millioner malariatilfælde i hele verden. I dag er det international malariadag.

MSF gør her status over dræberen, malaria.

Hvad er malaria?
– Jeg har kun haft malaria én gang. Det var i 2003, og dengang var jeg meget, meget syg. Feberen begyndte ved midnat, og om morgenen kunne jeg ikke gå. Der var ingen læger i nærheden på det tidspunkt. Min bror og hans kone bragte mig til hospitalet, der lå 45 kilometer væk. Det tog os otte timer at nå frem, og jeg drak fem liter på vejen. Da jeg ankom, gav lægen mig en sprøjte. Jeg tissede hele tiden og fik problemer med at styre mine bevægelser. Så blev jeg bevidstløs.
Martine Okeny, 40 år, Uganda

Den dødelige parasit, plasmodium falciparum, får adgang til kroppen, når en inficeret Anopheles-myg stikker og suger et måltid blod. Symptomerne opstår mellem ni og 14 dage efter biddet. Typisk vil den malaria-ramte få feber, hovedpine og andre influenzalignende symptomer.

I alvorlige tilfælde kan børn få kramper alvorlig blodmangel og – hvis de overlever -neurologiske skader som for eksempel blindhed eller problemer med at tale, hvilket kan påvirke deres udvikling og indlæringsevner.

Hvis ikke malaria af falciparum-typen bliver behandlet med et effektivt middel kan infektionen hurtigt blive livstruende.

Malaria er en udbredt årsag til sygdom og fravær fra skole og arbejde.

ACT – effektiv medicin

Den bedste behandling af malaria i Afrika i dag er ingen hemmelighed. Stoffer som klorokin eller sulfadoxine-pyrimethamine (også kendt under navnet Fansidar®) er i stigende omfang blevet ineffektive, idet malaria-parasitten udvikler resistens over for stofferne.

Men nye kombinationsmidler, baseret på den kinesiske urt artemisinin, har i dag forstærket kampen mod malaria.

– Før jeg arbejdede for MSF brugte jeg klorokin eller Fansidar® til at behandle malaria. Men de virkede ikke på fem ud af ti af mine patienter, og de kom derfor igen for at få kinin. Var de hårdt ramt, måtte de have det intravenøst. I dag, hvor jeg arbejder for MSF, ser jeg også patienter, der har fået de ´gamle´ stoffer, som ikke har virket. De kommer til MSF klinikken for at få ACT (kombinationsbehandling baseret på stoffet artemisinin). Det er en god behandling uden mange bivirkninger. Det eneste problem er, at det er dyrt.
Robert Aniku, behandlingssygeplejerske fra Uganda.

Fordelene ved at bruge de artemisinin-baserede kombinationsbehandlinger (ACT) er mange og veldokumenterede: ACT er relativt ugiftigt, det har få bivirkninger, det er let at administrere for patienterne, og det virker hurtigt på parasitten.

Og ACT har også fået blå-stempling i WHO, som i dag anbefaler, at malaria behandles med ACT. I 2004 annoncerede the Global Fund, at den ikke længere ville finansiere behandlinger, som var kendt for ikke at virke, og i dag har 41 ud af 54 afrikanske lande ændret deres officielle anbefalinger vedrørende behandling af malaria, så ACT disse lande i dag officielt er førstevalg.

MSF bruger ACT i alle programmer og har været fortaler for ACT siden 2001 blandt andet ved i mange studier at påvise en høj grad af resistens mod de gamle midler.

Hurtige diagnostiske test
Diagnostiske tests, som er både hurtige og præcise, er tilgængelige. Testene er uundværlige, når man vil sikre, at de, der har brug for behandling, også får den. Bruger man ikke tests eller mikroskopi af blodudstryg, behandler man på baggrund af tro og ikke viden.

I dag er nogle af disse tests, inklusive finger-prik-testen Paracheck ®, der bruges til at diagnosticere malaria, tilpasset brug i mindre udviklede områder. De er stabile, lette at bruge og giver hurtigt et resultat, der er let at fortolke. Samtidig kræver de hverken megen undervisning, tungt udstyr eller et laboratorium.

MSF baserer al sin behandling af malaria på bekræftede diagnoser enten ved hjælp af de hurtige diagnostiske tests eller mikroskopi i et laboratorium. Dette er imidlertid ikke tilfældet mange andre steder.

– Hovedparten af dem, der opsøger klinikken har malaria. Vi diagnosticerer dem ud fra deres symptomer. Hvis de har feber eller kulderystelser, manglende appetit eller opkastninger, så har de sandsynligvis malaria. Vi tager ingen blodprøver.
Sygeplejerske fra de lokale
sundhedsmyndigheder i Uganda.

Langt fra målet
I 1998 blev der etableret et globalt partnerskab med det formål at bekæmpe sygdommen. WHO, UNICEF, Verdensbanken og andre stod bag ´The Roll Back Malaria´ (RBM) initiativ, som lovede at halvere antallet af malariadødsfald før 2010.

Vi er langt fra målet.

Faktisk er det blevet værre. Ni år efter RBM blev skabt er malaria-udviklingen ikke vendt. Selvom det er svært at danne sig et klart overblik over den globale situation efter indførelsen af ACT-behandlingerne, tyder en galopperende resistensudvikling på, at sygdommen fortsat vil sprede sig med uformindsket styrke.

Effekten af de markant forbedrede muligheder for at diagnosticering og behandling af malaria har man endnu ikke mærket noget til de fleste steder. Mange af de steder, hvor MSF arbejder, er ACT-behandlingen kun svært tilgængelig uden for MSF-projektet. Det globale behov for ACT ligger på omkring 300-500 millioner behandlinger om året. Sidste år blev der imidlertid kun købt medicin svarende til mindre end 90 millioner behandlinger.

Problemet gælder også diagnosticeringen. Mange steder baseres diagnosen stadig udelukkende på symptomer og ikke på mikroskopi eller hurtige tests. Det betyder, at der ofte diagnosticeres forkert, så patienter får malaria-behandling, selvom de ikke har malaria.

En MSF-undersøgelse fra Sydsudan viste, at hvis man udelukkende så på symptomerne, så kunne der i syv ud af ti tilfælde have været tale om malaria, selvom det ikke var tilfældet. Var disse blevet behandlet med malaria-medicin, ville det betyde, at man aldrig havde fundet af den virkelige årsag til deres feber, ligesom de heller ikke ville have fået den korrekte behandling.

MSF behandlede i 2003 flere end to millioner mennesker for malaria – alle blev diagnosticeret ved hjælp af tests eller mikroskopi først.

Trods de lovende udsigter er malaria-statistik stadig uhyggelig læsning. MSF arbejder for tiden på en undersøgelse, der skal give et svar på, hvorfor millioner af mennesker – trods effektiv behandling – fortsat må dø unødvendigt af en sygdom, der kan kureres.

/bt

Fra felten

Læger uden Grænser (MSF) hjælper i Syrien
Syrien

“Der er ikke sikkert nogen steder mere i Syrien”

Læs mere
Vi giver lægehjælp i Syrien.
Syrien

Vores læge i Syrien: Børn sidder i sneen og fryser

Læs mere
Læger uden Grænser bidrager til kampen mod coronavirus med oplysning og beskyttelsesudstyr

Læger uden Grænser bidrager til kampen mod coronavirus

Læs mere
Læger uden Grænser rykker ud til coronavirus

Coronavirus: Sådan håndteres den

Læs mere
Nye kampe i Syrien rammer hospitaler
Syrien

Nye kampe i Syrien: Vi risikerer en menneskelig katastrofe

Læs mere
Syrien

Krigen i Syrien: Kvinden bag ”The Cave”

Læs mere
Dansk kirurg gav lægehjælp i Syrien
Syrien

Dansk krigskirurg opererede under angreb i Syrien

Læs mere
Vi hjælper børn og voksne på flugt fra nye angreb i Syrien
Syrien

”Det er en menneskelig tsunami”: 150.000 på flugt i Syrien

Læs mere
Underernæret baby hjulpet af Læger uden Grænser på børnehospital i Nigeria

Cæcilie Borg Hjelt

Nigeria

Jeg får et chok, da jeg ser hende”

Læs mere
Sygeplejersken Mie behandler et barn på Lesbos

Mie på Lesbos

Læs mere

Anne Cecilia Kjær

Libyen

Danske Anne Cecilia: ”Kvinder mærkes for livet i Libyen”

Læs mere
Kirurg Kathrine Holte under en operation i Haiti.
Læger uden Grænser

Kathrine Holte

Haiti

Kathrine i Haiti ti år efter jordskælv: ”Behovet for hjælp er enormt”

Læs mere

Året i billeder 2019

Læs mere
Børn med hiv er en glemt krise.

Glemte kriser 2019

Læs mere
Den Centralafrikanske Republik

”Jeg har en nyfødt med iltmangel. Han skal på intensiv nu!

Læs mere

Video: Tak fra vores udsendte i felten

Læs mere