08-03-2010low_54014.jpg

Livsfarlige fødsler i Etiopien

Læger uden Grænser arbejder mange steder i verden med at redde kvinders liv. Kvinder er særligt udsatte for at blive syge eller dø, når de er gravide eller skal føde, hvis de ikke har adgang til kvalificeret hjælp. I forbindelse med kvindernes internationale kampdag, skriver en jordemoder om kvindeliv i Etiopien.

”Jeg vil altid huske det første barn, jeg reddede i Wardher”, skriver den norske jordemoder Mali Ebrahimi.

 

Byen Wardher ligger i den store, konfliktramte Somali-region i Etiopien. Befolkningen i området er fanget i tilbagevendende sammenstød mellem regeringsstyrker og oprørere.

I byen støtter Læger uden Grænser en sundhedsklinik, som drives af de etiopiske sundhedsmyndigheder. Den norske jordemoder Mali Ebrahimi arbejdede fra januar til november 2009 på klinikkens barselsafdeling.

 

Hun fortæller her sin historie:

 

”Det var to uger efter jeg var kommet, jeg sad i møde med nogle kolleger. En af de lokale sundhedsarbejdere kom styrtende ind i rummet og råbte, at vi havde brug for en ambulance med det samme.

 

Kvinden, der blev bragt til klinikken, var midt i fødslen. Barnet vendte forkert og sad fast. Det mest bekymrende var, at jeg ikke kunne mærke barnets puls. Til sidst trak jeg det livløse barn ud.

Til forskel fra de moderne fødestuer, som jeg er vant til fra Norge, havde vi bare en smule adrenalin og en lille manuel mund-til-mund slange til sug. Heldigvis fungerede udstyret godt.

Ni måneder senere, da jeg skulle rejse hjem, besøgte jeg den lille fyr. Han så ud til at være i fin form og drak stadig mælk hos sin mor”.

 

Mangler det meste
”Livet i Somali-regionen er vanskeligt og den spredte vold gør det endnu værre. Mange mangler de mest grundlæggende ting som vand, mad, sundhedstilbud og uddannelse.
 
I Wardher der det meget sparsomt med sundhedstilbud, læger og sygeplejersker og medicin. Det er grunden til at Læger uden Grænser arbejder her sammen med sundhedsmyndighederne.

Min opgave som jordemoder var at indkredse, hvilke sundhedsproblemer der typisk rammer kvinderne. Et af de helt store problemer var, at der var meget begrænset forståelse for, hvad kvindekroppen går igennem og har behov for i løbet af en graviditet.

 

Kvinder i Somali-regionen bliver gift meget tidligt, og de får ofte mange børn i løbet af få år. Ernæringsværdien af den mad, de får, er dårlig og kosten består hovedsageligt at brød og pasta. Ofte samler kvinderne brænde og udfører andre fysisk krævende opgaver langt hen i graviditeten”.

 

Samtaler
”Jeg var bekymret over, at så få kvinder overhovedet opsøgte sundhedsklinikken. Der gik derfor ikke lang tid, før min primære opgave var at undervise i sundhed og fortælle om de tilbud, som de offentlige sundhedsvæsen og Læger uden Grænser har.

 

Jeg rejste ud i lokalsamfundene og talte med folk om, hvilke behov de havde. Det viste sig at være nøglen – at være sammen med Wardhers indbyggere og inddrage dem i snakken om sundhedstilbuddene.

 

Med stor støtte fra de ansatte og lokalsamfundet har vi opnået meget. De fleste kender nu til hvilken hjælp de kan få, og har tillid til det vi gør.

 

Nu bliver vi opsøgt at folk, som har brug for lægehjælp. Kvinder med svangerskabsforgiftning, folk, som er blevet bidt af slanger eller angrebet af løver, og andre med helt almindelige medicinske problemer. Hver dag kommer der flere og flere”.
 
Vanskelig blodtransfusion
”Det er ikke altid nemt at give den hjælp, der er behov for. Vi fik på et tidspunkt en kvinde ind, som havde blødt kraftigt i forbindelse med en fødsel. Hun var lige akkurat i live, da hun kom til klinikken, og hun havde akut brug for blod. Men der er ikke nogen blodbank her.

 

Derfor måtte vi finde et medlem af familien, som var villig til at give blod. Derefter skulle blodet undersøges – hele processen tog flere timer.

 

Heldigvis gik blodtransfusionen godt og efter et par dage var hun på benene igen. En uge senere kunne vi udskrive en lykkelig mor og hendes barn”.
 
Dele viden
”Det bedste ved arbejdet i Somali-regionen er menneskene. En af mine opgaver gik ud på at arbejde tæt sammen med personalet på sundhedsklinikken og dele viden og ekspertise med dem. Jeg lærte dem at håndtere vanskelige fødsler, som for eksempel at hjælpe kvinder, som er bevidstløse eller har blødninger under eller efter fødslen.

 

Før jeg rejste hjem, så jeg holdet klare en kompliceret fødsel på egen hånd. Da vidste jeg, at jeg har opnået det, jeg var kommet til Etiopien for.

 

Jeg er overbevist om, at mine etiopiske kolleger vil være med til at sikre, at kvinder i Somali-regionen får god hjælp. Jeg ville bare ønske, at tilbuddene kunne gælde mange flere. Der er fortsat mange i regionen, som slet ikke har adgang til medicinsk hjælp. Mange kvinders sundhedsbehov er fortsat udækkede, og der er få organisationer, der hjælper dem”.