1580_Khayelitsha2003.jpg

Læger uden Grænsers kommentarer til ny aids-strategi

Læger uden Grænser er i udgangspunktet positive over de nye takter som slåes an i den opdaterede danske strategi for hiv/aids bekæmpelse. Vi er specielt glade for, at regeringen nu anerkender, at der er “et vigtigt samspil mellem pleje, behandling og forebyggelse”. Det er nemlig også vores erfaring fra vore 42 hiv/aids projekter i 27 lande, hvor forebyggelse, pleje og behandling går hånd i hånd.

Der er sket meget siden 2001, hvor Danmark som et af de første
bistandslande i verden, fremlagde en særskilt strategi for aids-bekæmpelse i u-landene. Ikke blot med udviklingen af den danske aids-strategi, men også med udbredelsen af hiv/aids verden over. Antallet af personer der lever med hiv/aids er således i de forgangne fire år steget fra 36 millioner til nu knap 40 millioner mennesker – et tal der kun viser en overordnet stigning på én million hiv/aids syge personer om året, men skjuler, at der hvert år smittes 5 millioner, hvoraf de 4 millioner dør! I de fire år, hvor den danske strategi i aids-bekæmpelsen har vægtet forebyggende arbejde uden behandlende indsatser er 10.000 blevet smittet og 8.000 mennesker døde – om dagen! Det viser med al tydelighed, at verden har fejlet både hvad angår forebyggelse og behandling i kampen mod aids. Det er derfor godt, at regeringen nu reviderer sin strategi for bekæmpelse af hiv/aids i udviklingslandene.

Overordnet mener vi, at strategien er omfattende i sin dækning af hiv/aids problematikkens mange vinkler, men mangler tilstrækkelig anerkendelse af at hiv/aids er en sygdom, der er spredes gennem vold. Handlingsplanen tager derfor ikke højde for den barske virkelighed, der er årsagen til sygdommens fortsat spredning.

Derudover virker strategien noget inkonsekvent nogle steder, f.eks., mens strategien åbner op for muligheden for at give behandling, nævner den overhovedet ikke nogen planlagte indsatsområde for hiv-smittede kvinder og børn.

Der skal gøres mere for voldtagne kvinder og børn

Læger uden Grænser er forundrede over, at der i den nye danske strategi fokuseres på vigtigheden af støtte og hjælp til udsatte kvinder og børn indenfor hiv-smitte uden at muligheden for hverken behandling eller PEP-behandlinger (post exposure prophylaxis) omtales. PEP-behandlingerne er en yderst effektiv og hurtig behandling, der forhindrer voldtagne kvinder og piger i at udvikle hiv-smitten, hvis PEP-behandling opstartes inden 24 timer og fortsætter i 30 dage. En kortvarig og forebyggende behandling mod hiv. Og et konkret bud på hvordan forebyggelse og behandling spiller sammen.

Derudover er strategien baseret på en dårlig forståelse af grunden til at kvinder og børn er særligt sårbare over for hiv/aids. I strategi-dokumentet står at “kvindernes sårbarhed over for hiv skyldes først og fremmest manglende kendskab til aids, utilstrækkelig adgang til sundhedsydelser og oplysning, manglende evne til at overbevise manden om sikker sex på grund af kønsdiskrimination og ulige magtforhold mellem kønnene, samt manglende kvindekontrollerede præventive metoder som f. eks kvindekondom”.

Den påstand er ikke korrekt. Rent anatomisk er kvinder udsat for højere hiv-smitterisiko, især hvis de bliver udsat for voldtægt. Derudover findes der en række sociale årsager, som for eksempel voldtægt, massevoldtægt, tvunget sex mellem ældre mænd og helt unge kvinder osv., der øger kvinders sårbarhed overfor hiv .

Læger uden Grænser mener, at en strategi baseret på hiv-rådgivning og test, forebyggelse og behandling af seksuelt overførte sygdomme, familieplanlægning, kvinde-kondomer osv. ikke kommer ind til kernen af problemet, nemlig det faktum, at hiv er en sygdom, der også er tæt forbundet med vold. Og netop voldtægt bruges som et effektivt våben til at destabilisere og skabe frygt blandt civilbefolkningen i mange afrikanske konfliktområder. Den danske strategi bør være mere visionær i, hvorledes denne problematik skal løses, og gøre meget mere for at hjælpe ofrene for hiv-voldtægter, også hvad angår stigmatisering.

Der er ligeledes bekymrende, og ubarmhjertigt, at behandling med antiretroviral medicin (ARV) til disse udsatte kvinder slet ikke nævnes specifikt i strategien. Vil Danmark virkelig benægte uskyldige, voldtagne kvinder en ordentlig behandling for hiv/aids?

Selv om kvinder og børn er den traditionelle udsatte grupper, er det vigtig ikke at glemme kernen i problemstilling med hiv-virus som primært – og lettest – smittes fra mand til kvinde. Det er vigtig at have en effektiv indsats overfor gruppen som spreder hiv-virusset, oftest mændene. Selvom det traditionelt er en stærk gruppe, er der meget at vinde, ved at fokuserer en indsats på netop denne gruppe da en ændring her vil føre meget positivt med sig.

Nationalt lederskab og koordinering må ikke blive til krav

Læger uden Grænser er enig i at nationalt lederskab og koordinering er vigtige i indsatsen mod hiv/aids, men anerkender at disse faktorer ikke må blive til krav. Mange af de mest udsatte hiv-smittede dør en langsom død i lande, hvor der ikke findes en koordineret national strategi indenfor hiv/aids. Disse mennesker må ikke straffes yderligere af donorlande som Danmark for deres regeringers mangler.

Problematikken forværres i situationer hvor regeringer fører krig mod dele af deres befolkninger, hvor voldtægt bliver til et våben, og i sådanne situationer er kvinder yderligere udsatte. Danmark må gøre noget for disse ekstrem sårbare mennesker, som har mest behov for vores hjælp.

Aids-behandling kan styrke sundhedssystemerne

Selv om den nye danske strategi taler om vigtigheden af pleje, behandling og forebyggelse i aids-bekæmpelsen, står der imidlertid intet konkret om, hvordan den vil støtte integrering af behandling i aids-bekæmpelsen. Tværtimod bringer regeringen nu et stort krav på banen, nemlig at de generelle sundhedssystemer i u-landene skal være bragt op på et acceptabelt niveau, før Danmark er villig til at give støtte til aids-behandling.

Alle som kender til sundhedssystemerne i u-landene ved, at et sådant krav vil tage årtier at indfri. Ved at fremsætte et så stort og urealistisk krav til for eksempel de afrikanske sundhedssystemer, forsøger regeringen så at åbne en kattelem, så man endnu en gang kan smutte uden om at give ressourcer til behandling? Hvis det er tilfældet, er man ved at begå endnu en alvorlig fejl i aids-strategien.

Erfaringerne fra blandt andet Brasilien viser, at man ved at kunne tilbyde behandling og forebyggelse i det generelle sundhedssystem rent faktisk styrker sundhedssystemet og forhindrer hospitalsindlæggelser. Samtidig sparer man mange ressourcer til behandling af aids-sygdommens sideinfektioner. Ved at støtte behandling sikre man, at aids-patienterne ikke bliver indlagt, så man frigør ressourcer i sekundær sektoren, Det mønster ser vi også i Danmark. Ved i stedet at behandle patienterne mod aids her og nu, undgås det at de belaster sundhedssystemet. Det virker derfor helt bagvendt, når regeringen betinger sig, at de generelle sundhedssystemer først skal styrkes, før man er villig til at give støtte til aids-behandling, når det er den selv samme behandling, der er med til at styrke sundhedssystemerne.

Copenhagen Concensus giver højeste prioritet til kontrol og behandling

I udkastet til den nye danske aids-strategi, skrives der, at “Copenhagen Konsensus-panelet havde fokuseret på 10 globale udfordringer og konkluderet, at investeringer i forebyggelse af spredningen af hiv/aids ville være det økonomisk mest rentable og derfor skulle have højeste prioritet.”

Dette er ikke helt i overensstemmelse med slutdokumentet fra konferencen. For som det det fremgår af den officielle pressemeddelelse fra afslutningen på Copenhagen Consensus-konferencen den 29. maj 2004,”… besluttede [Panelet] at give højeste prioritet til kontrol og behandling af HIV/AIDS. En indsats her vil give ekstraordinær høj gevinst.”

Konferencen konkluderede altså, at både forebyggelse og behandling – og ikke kun forebyggelse, således som det fremgår af udkastet til den nye danske aids-strategi – vil være det økonomisk mest rentable, og derfor bør gives den højeste prioritet.

Indsatsen mod hiv/aids må ikke blokeres af snævre nationale interesser

Læger uden Grænser er også bekymrede over, at man fra dansk side har valgt en meget snæver national holdning til hvem eller hvilke organisationer som skal udføre opgaverne i aids-bekæmpelsen. Modsat de andre nordiske regeringer, ønsker den danske regering at give støtten igennem danske ngo´er, der har ekspertise på forebyggelse, men ingen eller sparsom ekspertise eller erfaring med aids-behandling. Snævre danske interesser koster således menneskeliv, da der rent faktisk findes flere internationale ngo´er med adskillige års erfaring med aids-behandling, og som vil have gavn af en dansk støtte.

Danmark bør støtte køb af hiv/aids medicin

Den danske regering nægter stadig at forpligte sig til at give direkte støtte til køb af aids-medicin. Danmark giver økonomisk støtte til bl.a. Verdenssundhedsorganisationen WHO, Den Globale Fond til bekæmpelse af aids, malaria og tuberkulose og Verdensbanken, men for det første er det kun en meget lille del af de tre institutioners midler, der foreløbig er blevet brugt til aids-behandling og for det andet kan midlerne derfra være med til at skabe den sociale skævridning i aids-bekæmpelsen, som regeringen ellers siger, at den vil modarbejde (jvnf. Brev fra Læger uden Grænser til Udviklingsminister Ulla Tørnæs den 28. februar 2005 ).

Danmark bør i stedet give ngo´erne direkte støtte til indkøb af aids-medicin i de projekter som støttes, for derved at sikre, at den bedste og billigste medicin indkøbes og bruges der hvor den har størst virkning.

Derudover bør Danmark kæmpe for, at u-landene får adgang til billig, men effektiv kopimedicin til hiv/aids behandling, bl.a. ved at arbejde for, at internationale WTO handelsaftaler giver mulighed for dette.

Konkret handling efterlyses

I mange af udviklingslandene foregår behandling allerede af de bedst stillede og privilegerede. Dette udhuler et i forvejen tyndt sundhedsbudget. Vi ønsker, at Danmark fortsat skal være garant for de underprivilegerede og sikre dem adgang til sundhed og et liv efter hiv/aids. Læger uden Grænsers egne hiv/aids programmer har bevist, at det er muligt at nå de fattige og marginaliserede – ca. 70 procent af vore 25.000 patienter under behandling er kvinder, der kommer fra socio-økonomiske svage grupper, for at få gratis medicin. Ifølge vores erfaring, kan disse resultater kun opnås ved et samarbejde mellem uafhængige og upartiske nødhjælps-/udviklingsorganisationer, civilsamfunds-organisationer og lokal sundhedsmyndigheder.

Vi må derfor kraftigt opfordre regeringen til at afsætte endnu flere midler, så de positive takter, som nu er slået an, bliver videreført, så der kan sættes ind med både forebyggelse, pleje og behandling som nævnt i oplægget. Endvidere håber vi, at ordene og planerne bliver til konkret handling og projekter, som kan komme verdens aids-syge til gavn. Det er deres eneste håb for at overleve.

Noter:

1) ´For biological, socio-cultural and economic reasons, African women are most vulnerable to the disease. Biological vulnerability is common to all women; they carry a double handicap because they are the receptive sexual partner and have a large area of mucous membrane that is exposed during sexual relations. These factors put them at a considerable disadvantage, since the sperm of infected males has a far higher concentration of HIV than vaginal fluid. In addition, STIs such as trichomonosis and gonorrhoea may develop unnoticed or be poorly treated (or simply ignored). However, it has been demonstrated that the presence of STIs in women is responsible for a four-fold increase in the risk of HIV infection. Women´s biological vulnerability is exacerbated in adolescent girls, whose immature vaginal mucous membrane is damaged by sexual rites, and practices and violence such as rape, infibulation or forced marriage at a young age. www.un-ngls.org

2) Pressemeddelelse fra Copenhagen Consensus, 29. maj 2004

3) Brev til udviklingsminister Ulla Tørnæs den 28. februar 2005

Fra felten

Jesper Brix

Direktøren tager ud i felten

Læs mere
Brand i Moria
Grækenland

Tusinder sidder stadig på gaden en uge efter brand i Moria

Læs mere
Brand i Moria
Grækenland

Vi er i gang med at hjælpe flygtninge ved Moria – men mange kan stadig ikke få hjælp

Læs mere
Brand i flygtningelejren Moria
Grækenland

Tusinder afskåret fra lægehjælp efter branden i Moria

Læs mere
Brand i flygtningelejren Moria
Grækenland

Dansk sygeplejerske i Moria: ”Lejren ligger i aske – og de har ingen vand, mad eller ly”

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) hjælper på vores hospital i Cox's Bazar i Bangladesh

COVID-19-indsatsen risikerer at koste flere liv end selve virussen

Læs mere

COVID-19-smitte er nu bekræftet i flygtningelejren Moria

Læs mere
Læger uden Grænser i Al Hol flygtningelejr i Syrien
Syrien

Syv børn døde på én uge i syrisk flygtningelejr

Læs mere
Irak

Voldsom udvikling i antal COVID-19-smittede i Irak

Læs mere
Læger uden Grænser hjælper i flygtningelejre i Bangladesh
Bangladesh

”Hvad skal der blive af os?”: Rohingyaernes 3. år på flugt

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) arbejder med coronavirus

Vores globale indsats mod COVID-19 i foråret

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) hjælper efter eksplosionen i Beirut
Libanon

Billedserie: Vi giver lægehjælp i Beiruts gader

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) bekæmper coronavirus COVID-19 i Brasilien

Vi jagtede coronavirus gennem Amazonas regnskov

Læs mere

Vi er med ombord på nyt redningsskib på Middelhavet

Læs mere
Eksplosion Beirut Libanon Læger uden Grænser
Libanon

Eksplosionen i Beirut: Flere hospitaler ramt – vores personale er til stede

Læs mere
Læger uden Grænsers COVID-19-center på Lesbos testede, behandlede og satte flygtninge med symptomer i isolation

Tvinger COVID-19-center på Lesbos til at lukke: ”Det er fuldstændigt vanvittigt”

Læs mere