Læger uden Grænser i Liberia – baggrund

Efter 8 års borgerkrig og 4 år med en ustabil fredsaftale er det vestafrikanske land Liberia fanget mellem vold og internationel forstødelse. Krigen har efterladt det meste af landets infrastruktur, deriblandt dets hospitalssystem, i ruiner. Læger uden Grænser arbejder i hovedstaden Monrovia, samt i regionerne Maryland mod sydøst og det nordøstlige Lofa.

Hindringer for hjælpearbejde

Hele Lofa regionen med internt fordrevne fra Liberia og flygtninge fra nabolandet Sierra Leone, er påvirket af kronisk ustabilitet og usikkerhed.

Kidnapningen af to frivillige fra Læger uden Grænser i august 1999 var en påmindelse om den ustabile situation. De frivillige, som blev kidnappet sammen med andre hjælpearbejdere nær Kolahun, blev frigivet uden mén, men Læger uden Grænser måtte evakuere sit personale i området. I januar 2000 kunne organisationen vende tilbage til området.

I Kolahun, hvor Læger uden Grænser har ydet medicinsk hjælp på et hospital og tre lokale klinikker har organisationen været nødsaget til at evakuere hjælpearbejdet pga. kidnapningen af en chauffør for Læger uden Grænser i sommeren 2000. Der er ingen liberianske læger eller andre hjælpeorganisationer i området.

Mangel på læger

I hovedstaden Monrovia støtter Læger uden Grænser fire klinikker og et hospital og har et tæt samarbejde med liberiansk personale. Klinikkerne har omkring 13.000 konsultationer om måneden, hvilket giver et fingerpeg om den alvorlige mangel på medicinsk hjælp i byen med 750.000 indbyggere. Der er kun 100 liberianske læger i hele landet, hvoraf 80 er centreret i hovedstaden.

Læger uden Grænser arbejder på hospitalerne i byen Harper, delstaten Maryland. Organisationen renoverer hospitalsbygninger og undersøger mulighederne for at forbedre tilgangen til og standarden af den medicinsk hjælp. De mest alvorlige medicinske problemer er lungebetændelse, tuberkulose og malaria.