Læge uden Grænser: Sanne Jespersen, 35 år, bor i Aarhus
I midten af oktober vendte Sanne hjem fra Sierra Leone, hvor hun har taget sig af patienter med ebola. Til dagligt arbejder hun som læge på infektionsmedicinsk afdeling på Skejby Sygehus, og ved siden af sit arbejde er hun i gang med at færdiggøre sin Ph.D. i hiv-forskning i Vestafrika.
Sanne holder meget af sit job, og det meste af hendes tid er arbejdsrelateret. Men som de fleste andre holder Sanne af at være sammen med familie og venner, læse skønlitteratur, gå i biografen og hygge sig med god mad og vin.
Første gang Sanne overvejede at arbejde for Læger uden Grænser, var lige da hun var blevet færdig med medicinstudiet. International sundhed og tropemedicin stod øverst på listen over arbejdsområder, hun synes var spændende. Derfor to hun et fire ugers tropemedicinsk kursus på Københavns Universitet for medicinstuderende, sygeplejersker og læger. Hun kan huske, at flere af dem der deltog i kurset, netop gerne ville søge ind hos Læger uden Grænser.
Sanne har fået erfaring fra tidligere rejser og inden sin udseendelse med Læger uden Grænser, har hun blandt andet arbejdet i Lesotho på en hiv-klinik. Hun har også været halvandet år i Guinea Bissau for at lave feltstudier, og så har hun arbejdet i fire måneder på en hiv-klinik i Irland.
”Da ebola-epidemien opstod, kunne jeg pludselig se en mulighed for at bruge min faglighed sammen med Læger uden Grænser. Og så sprang jeg til.”
Sanne var ikke bange for at blive smittet med ebola, inden hun tog afsted til Sierra Leone. Da hun ankom til det ebolaramte land, blev hun alligevel overrasket over, hvor skræmt hun egentlig var de første par dage. Når man står midt i det, så fylder det noget hele tiden, og man er i konstant alarmberedskab. Man kan aldrig helt slappe af. Selvom man har fri, er der en masse sikkerhedsregler, man skal følge.
En voldsom oplevelse
Selvom Sanne er vant til at se mange grimme ting fra sit arbejde i Afrika, så blev hun chokeret over, hvor dårligt ebola-patienterne havde det. Epidemiens omfang kom også bag på hende. De mange døde og hvor skræmmende en sygdom ebola er, fylder meget.
”Jeg tænker, som enkeltperson, der tager til Sierra Leone for at behandle ebolapatienter, så er det svært at sige, man har gjort en forskel. Men hvis alle tænkte ’det nytter ikke noget, jeg tager derned’, så ville der jo aldrig komme noget hjælp til landet.”
Selvom det kunne virke håbløst til tider, så er det tydeligt, at hun med sin viden og erfaring har kunnet tage sig af de mennesker, hun mødte. Udover arbejdsdagen på behandlingscentret tog hun også ud til små landsbyer for at oplyse om sygdommen, og hvad man kan gøre for at undgå den.
Sannes ord til donorerne:
”Jeg vil sige, jeg er enorm imponeret over det arbejde, der udføres. Jeg er enormt imponeret over som læge, at man holder sig til den lægelige standard. Der er både viden og dygtighed i organisationen. Og så er jeg bare vildt imponeret over, hvor god en organisation det er. Hvor velfungerende den er, og hvor effektiv den er. På den måde er jeg da blevet mere tilbøjelig til at tænke, det her er en organisation, man kan støtte, og hvor man ved, at pengene går til noget godt”.
