Kommentar: Livsvigtig medicin er en menneskeret
Livsvigtig medicin er en menneskeret.
Sæt patient rettigheder over patent rettigheder
af læge Søren Brix Christensen, formand for Læger uden Grænser og
læge Torben Bruhn, bestyrelsesmedlem i Læger uden Grænser
Danida fremlagde for nylig sin handlingsplan rettet mod bekæmpelse af HIV/AIDS i udviklingslandene. Planen tager udgangspunkt i forebyggelse og indeholder desuden en række konstruktive tiltag mod at nedbringe HIV transmissionen. Forebyggelse af HIV smitte er et grundlæggende element i den strategi, der skal sikre, at udbredelsen af HIV/AIDS på sigt kan bringes under kontrol. Læger uden Grænser har anført, at tilbud om behandling også bør indgå i den danske HIV/AIDS strategi.
I den verserende debat er der imidlertid en voldsom modvilje overfor at tilbyde behandling til HIV-smittede. Hovedargumenterne mod medicinsk (antiretroviral) behandling er, at behandlingen er for dyr og for vanskelig at gennemføre. Men er disse argumenter tilstrækkelige til at kompromittere vores udgangspunkt som læger – vores ansvar overfor de mennesker, der allerede er smittet? Vi råder i dag over livsforlængende behandling, der har medvirket til at få sygdommen under kontrol i Vesteuropa. Er det lægeetisk forsvarligt, at vi ikke vil dele disse landevindinger med vores medmennesker i verdens fattigste lande?
Med HIV/AIDS pandemien står vi overfor problemer af hidtil ukendt omfang, og der er ingen nemme løsninger. Men vi undrer os over, hvorfor så få er parate til at gå ind og med alle midler forsvare patienternes rettigheder. Hvis interesser er det vi varetager, når vi lader “priser og infrastruktur” være argumenter for afvisning af en behandling som allerede findes? Ikke patienternes! Hvor er den vilje og parathed til at finde løsninger, som på rekordtid gav os ny medicin og behandlingsmetoder, da AIDS for alvor blev et problem i Vesten? Ikke lige om hjørnet. Samtidig må vi se på hvordan udviklingslandene i stigende grad bruges som testområder for medicin, som aldrig vil komme disse befolkninger til gode.
Mere end 36 millioner mennesker er i dag smittet med HIV. Heraf kommer 24 millioner fra det sydlige Afrika. For disse mennesker er forebyggelse uden betydning, hvorimod en livsforlængende behandling vil have en positiv effekt på både de smittede, deres pårørende og deres samfund. Muligheden for behandling vil medvirke til at nedbryde den stigmatisering og fornægtelse, der i høj grad knytter sig til smitte og sygdom. Flere mennesker vil lade sig HIV teste, hvis der findes et tilbud om effektiv behandling. Den tid hvormed livet kan forlænges hos en HIV smittet forlænger også skolegangen hos børnene, giver dem en sikrere opvækst og forbedrer overleveringen af viden, traditioner og livserfaring til næste generation.
Antiretroviral behandling til 36 millioner HIV smittede er ingen løsning. Læger uden Grænser er ikke interesseret i en entydig fokusering på medicin, for medicinsk behandling kan aldrig stå alene, men vi må erkende, at adgang til effektiv og billig medicin er en væsentlig brik i det samlede puslespil. Mor-barn HIV-transmission kan med effektiv medicin nedbringes fra 35 til under fem procent. Vi kunne passende leve op til vores ansvar ved at give en håndsrækning til nogle af verdens 12 millioner HIV smittede mødre. Indenfor antiretroviral behandling er udviklingen allerede i gang: Behandling foregår i dag i Brasilien, Thailand, Uganda, Senegal m.fl. og følgesygdomme bliver behandlet på AIDS projekter overalt i verden. Både med generiske præparater og med donationer. Vi ved, at vi ikke kan nå alle smittede og syge i udviklingslandene. Men det må og skal være vores opgave at sikre, at så mange som muligt får adgang til behandling. Læger uden Grænser opfordrer til at gå med udviklingen – ikke imod – ved målrettet at støtte disse tiltag.
Kommentar i Dagens Medicin den 25.01.01