Kommentar: Har vi et medansvar?
Kommentar i “Dagens Medicin” den 29. marts
af
Læge Søren Brix Christensen,
formand i Læger uden Grænser
I sagen om billig medicin til udviklingslandene er diskussionen stagneret i juridiske spørgsmål om WTO og patentrettigheder, men har undervejs fjernet fokus fra det oprindelige spørgsmål: Har vi et (med)ansvar? Debatten har vist, at de fleste aktører i dag er villige til at fremme udviklingslandenes adgang til livsvigtig medicin. Der er dog fortsat uenighed om midlerne.
I Dagens Medicin er debatten kommet ind i en citat og dokumentationsfase jvf Lars Rebiens Sørensens (LRS) indlæg den 22. marts. Trods LRS bidrag til debatten er der stadig områder, hvor dokumentationen er udeblevet. Derfor nedenstående.
(P)åstand: Den Sydafrikanske regering kan anvende TRIPS aftalens undtagelsesklausul for at få billigere medicin.
(D)okumentation: Den 30. juni 1998 sættes Sydafrika på den USA´s “301 Special Watch List” som kan føre til handelssanktioner. Sydafrika tvinges til at vælge mellem eksport eller billig medicin. Den 1. februar 2001 blev Brasilien indstævnet for WTO for at bryde patent reglerne for bl.a. at skaffe billig medicin til behandling af landets HIV smittede.
P: Medicinalindustrien er parat til at sænke priserne ned på bl.a. HIV/AIDS medicin til udviklingslandene.
D: Fra maj 2000 til januar 2001 har den påståede prisreduktion fra 5 store firmaer kun ført til 2 aftaler (Senegal og Uganda) og der tilsammen omfatter mindre end 2500 patienter. Kun konkurrence fra den generiske industri kan sikre et rimeligt prisniveau hvad den senere tids prisnedsættelser har vist.
P: Antiretroviral medicin kan ikke produceres billigere end 2 USD om dagen.
D: Det indiske kopiproducent CIPLA tilbyder i februar 2001 medicin til kombinationsbehandling til mindre end 1 USD per dag.
P: Infrastrukturen i udviklingslandene kan ikke håndtere HIV/AIDS behandling.
D: I Brasilien behandler man mere end 90.000 HIV-positiv patienter med kopimedicin. Indsatsen har en forstærkende effekt på HIV-forebyggelse.
P: Sydafrika afviser gratis medicin mod HIV/AIDS.
D: Sydafrika fremsætter i 1997 lovforslag om medicin til behandling af sygdomme som truer folkesundheden, bl.a. HIV/AIDS. Lovforslaget skal sikre et bæredygtig og stabilt system, der er fremtidssikret og uafhængig af øjeblikkets gavmildhed.
P: I erkendelse af problemets kroniske karakter og industriens etiske ansvar vil
Novo og Lundbeck diskutere udviklingslandenes adgang til medicin i fremtidige årsberetninger og generalforsamlinger.
D: Savnes.
Gro Harlem Brundtland har udtrykt WHOs holdning: “Det faktum, at mindre end hver tiende af verdens 36 millioner HIV smittede kan betale for AIDS medicinen er hårrejsende. Men slaget er ikke tabt. Faktisk er vi allerede begyndt at nedbryde de forhindringer, som ligger mellem patienterne og deres behandling.Erfaringer har vist at kombinations terapi kan administreres effektivt i Afrika selv uden den udviklede monitorering, som i dag er rutine i industrialiserede lande. Men der er bekymring for, at manglende monitorering vil forårsage resistens, som hurtigt vil gøre AIDS medicinen virkningsløs. Vi er i stand til at håndtere dette problem. Vi vil finde minimum standarder, der vil give sikker brug af kvalitetsmedicin der kan betales af udviklingslandene”.
Læger uden Grænser har påpeget at 1) kun gennem dialog og samarbejde opnår vi resultater og 2) at dette ikke er en isoleret diskussion om medicin mod HIV/AIDS men også mod malaria, sovesyge og TB. Vi opfordrer: Lad os være en del af løsningen ikke af problemet.