Køb Viktor IV kunst og støt Læger uden Grænser

Ina Elisabeth Munck, enke efter den amerikanske kunstner Viktor IV, har stillet en række kunstgenstande til rådighed til udstillingen i Politikens forhal.

Foto: Kim Agersten

En række værker af den amerikanske kunstner Viktor IV bliver for øjeblikket udstillet i dagbladet Politikens forhal på Rådhuspladsen i København. Blandt værkerne er 50 unikke “logbogsblade” samt nogle af kunstnerens ikoner og berømte ure (de går baglæns!)

På udstillingen, som varer frem til og med 4. august kan man købe kopier af Viktor IVs logbogsblade, hvor overskudet fra salget går til Læger uden Grænsers hjælpearbejde i Angola

Logbogsbladene koster 130 kr. per stk. Alene den første uge indbragte udstillingen i Politikens forhal 23.000 kr. til Læger uden Grænsers arbejde i Angola.