2203_low_22408.jpg

Kampen mod tuberkulose i Angola

Sygeplejerske Anne Mette Klingenberg Nielsen er i sidste måned vendt hjem fra Angola, hvor hun i ni måneder har arbejdet på et hospital for Læger uden Grænser. I anledning af at det i morgen er international tuberkulosedag skriver hun om sine oplevelser.

“Tuberkulose er de fattiges sygdom. Dårlig ernæringstilstand og generelle dårlige livsvilkår er grobund for tuberkulosen. Derfor er den langt fra bevidst hos de fleste af os i den vestlige verden. Vi ser den ikke. Vi mærker den ikke. I morgen den 24. marts er det international tuberkulose dag, og en anledning til at være bevidst.

I Angola, som i mange andre udviklingslande, er befolkningen yderst bevidst om tuberkulose. Hvert fjerde barn i Angola bliver ikke fem år. Det er der mange årsager til. En af dem er tuberkulose.

Når man som jeg har arbejdet med tuberkulose patienter gennem længere tid ser man både gode og dårlige skæbner. Tuberkulose er en skræmmende sygdom. En sygdom som slår ihjel, men samtidig en sygdom som kan helbredes, hvis midlerne er der. Midlerne er medicin. God medicin.

Kvinde døde
Oplevelserne gennem ni måneder med Læger uden Grænser i Angola er mange. Noget er det som har brændt sig bedst fast er tuberkulose patienterne.

En kvinde på 30 år døde en mandag aften efter kun få dages indlæggelse. Hun var kommet alt for sent. Hun efterlod sig fem børn mellem ni måneder og otte år. Tirsdag morgen, da jeg kom ind til dem, stod de rundt om sengen, hvor moderen havde ligget. De græd og græd og græd. Jeg blev handlingslammet af denne overvældende oplevelse.

Der er ingen far inde i billedet, sådan som det ofte er. Alle fem børn har også tuberkulose. De er nødt til at blive på Sanatoriet, til de er mere stabile rent fysisk. Så her var disse fem børn. Alene. Vi sendte en bil til deres landsby og moderens kusine indvilgede i at komme med til Sanatoriet og passe børnene.

Plads til 70
På Sanatoriet i Camacupa midt i Angola er der plads til 70 patienter. Lige nu har vi 80 indlagte, hvilket gør pladsen lidt trang. Patienterne bliver henvist fra sundhedsklinikkerne i de nærliggende landsbyer eller fra hospitalet i Camacupa. De bliver testet på Sanatoriet, og hvis de bliver fundet positive, begynder de en medicinsk behandling, som i Angola er på 8 måneder for voksne og 6 måneder for børn.

I mange tilfælde kan patienterne blive sendt hjem og derefter komme hver anden uge og hente medicin. Pillerne skal tages dagligt, og en ikke fuldendt eller ikke succesfuld behandling kan føre til resistens eller død.

Det vigtigste arbejde på Sanatoriet er få alle patienter til at fuldføre behandlingen. Det er der succesraten måles. Det gøres ved at forklare og forklare. Men selvom personalet er meget opmærksom på det, er der patienter, som forlader projektet. Af forskellige grunde.

Efter nogle måneder mærker de fleste patienter ikke flere symptomer, og tror så at de er raske og kan stoppe behandlingen. Andre har ikke tillid til den lægelige behandling og vil hellere forsøge med åndeuddrivelse og anden traditionel behandling.

Kun håbe
En mor forlod projektet med sit meget syge og underernærede barn. De bor langt væk. I et område som ikke er tilgængeligt for Læger uden Grænser, fordi vejen dertil er fuld af landminer. Hvorfor de forlod projektet, ved ingen. Måske vil hun prøve traditionel behandling. Hvis hun ikke kommer tilbage, dør drengen. Vi kan intet gøre – kun håbe.

Nogle børn, der bliver indlagt er så underernærede og svage, at det er svært for selv den største optimist at tro på at de overlever. Men efter ugers behandling med medicin og den specielle ´opfedningskur´, så er selv pessimisterne optimistiske. Det er ikke et mirakel, men det føles sådan. Det er en simpel behandling. En behandling som tager tid, ja, men en behandling som helbreder.

At se et barn løbe omkring – legende, smilende og uvidende – er drivkraften. Især hvis dette barn for få måneder siden var døden nær.

Anne Mette Klingenberg Nielsen”

/md

Fra felten

Læger uden Grænser i Syrien

Cristian Reynders

Syrien

I Syrien kan coronavirus blive katastrofal

Læs mere
Coronavirus kan blive fatal for mennesker i nød.

Heidi Christensen

Vi frygter konsekvenserne af coronavirus

Læs mere
Vi bekæmper coronavirus i Italien.
Italien

Her er der kun plads til en ny patient, hvis en anden dør

Læs mere

Her bekæmper vi coronavirus

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) bekæmper COVID-19, kendt som coronavirus.

Vi optrapper indsats mod coronavirus i Spanien

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) hjælper i Frankrig med at begrænse smitte og med behandling af af coronavirus

Vi hjælper Frankrig med at begrænse coronavirus

Læs mere

Vi hjælper Italien med kampen mod coronavirus

Læs mere
Læger uden Grænser hjælper børn i flygtningelejren Moria på den græske ø Lesbos.
Grækenland

Græske flygtningelejre risikerer udbrud af coronavirus

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) driver en klinik for børn i flygtningeljren Moria på Lesbos i Grækenland

Mie Terkelsen

Grækenland

Dansk sygeplejerske på Lesbos: Børnene vil ikke leve mere

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) optrapper lægehjælp og uddeling af tæpper og telte i Idlib i Syrien
Syrien

Idlib: Vi sender mere hjælp til børn og voksne

Læs mere
Læger uden Grænser er til stede i Idlib i Syrien.
Syrien

En tragisk dag i Idlib i Syrien

Læs mere
Læger uden Grænsers koordinator for det nordvestlige Syrien
Syrien

Angreb i Idlib: “En krise for menneskeligheden”

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) hjælper i Syrien
Syrien

“Der er ikke sikkert nogen steder mere i Syrien”

Læs mere
Vi giver lægehjælp i Syrien.
Syrien

Vores læge i Syrien: Børn sidder i sneen og fryser

Læs mere
Læger uden Grænser bidrager til kampen mod coronavirus med oplysning og beskyttelsesudstyr

Læger uden Grænser bidrager til kampen mod coronavirus

Læs mere
Læger uden Grænser rykker ud til coronavirus

Coronavirus: Sådan håndteres den

Læs mere