Et barn får hjælp på et af Læger uden Grænsers hospitaler i Yemen
© Florian Seriex/Læger uden Grænser

Kampe truer hospital i Yemen: Gravide og skudsårede børn i fare

Vores læger og sygeplejersker har behandlet flere end 500 krigsofre siden begyndelsen af blodig offensiv.

Vi er enormt bekymrede for vores ansatte og de patienter, som befinder sig på hospitalerne i Hodeidah i Yemen.

Heftig beskydning og bombardementer har såret mange civile i byen. Siden begyndelsen af november er kampene rykket tættere på Al-Salakhana-hospitalet, hvor vores ansatte i øjeblikket redder liv.

“Vores medarbejdere hører dagligt eksplosioner og skyderier tæt på Al-Salakhana-hospitalet,” siger Caroline Seguin, leder af vores indsats i Yemen.

“De militære kampe på landjorden er rykket tættere på vores hospital, og derfor er vi bekymrede for sikkerheden for patienter og personale,” tilføjer hun.

Læger uden Grænsers hospitaler og klinikker er blevet ramt seks gange i Yemen siden 2015, og det har kostet 27 mennesker livet og såret 40.

“Alle parter i konflikten skal sikre, at civile og alle sundhedsfaciliteter, herunder hospitaler, må beskyttes,” siger Caroline Seguin.

Hjælp Læger uden Grænser med at redde liv

DIN STØTTE
REDDEr LIV

Med din støtte giver du os mulighed for at sende læger og sygeplejersker til katastrofer og kriser verden over.

Et af de sidste hospitaler

Al-Salakhana-hospitalet er et blandt de tre sidste hospitaler, som stadig er opererer i området. Det er en af de vigtigste offentlige sundhedsbygninger i byen, der stadig er operationel – men trues af kampe og skiftende frontlinjer.

“Civile har begrænset adgang til sundhedsydelser i Hodeidah og muligheden for at blive henvist til andre hospitaler og klinikker uden for byen er næsten umulig,” forklarer Seguin.

“Vi ser børn ramt af skud og gravide med komplikationer i akut behov for livreddende lægehjælp, der ankommer meget sent til hospitalerne i Mocha og Aden, som ligger flere timer væk.”

Såret af skud og granater

Mellem 1. og 15. november har vi behandlet 510 patienter for krigsskader, inklusiv mindst 31 kvinder og 33 børn på vores hospitaler og klinikker i Hodeidah, Abs, Aden, Hajjah og Mocha.

Blandt dem blev 241 såret af skud, 227 af eksplosioner og 30 af granatsplinter.

Indlæggelsen til skadestuer steg med 56 procent i Aden og 50 procent i Mocha i løbet af de første to uger i november sammenlignet med samme periode i oktober.

For at reagere på tilstrømningen af sårede har vi øget antallet af sengepladser fra 133 til 172 på hospitalerne i Aden, Hodeidah og Mocha.

Da kampene fortsætter inde i Hodeidah, kan en potentiel belejring af byen føre til, at civile bliver fanget i krydsilden uden nok hospitaler til at behandle de sårede.

USA har opfordret til en våbenhvile indenfor 30 dage, og fredsforhandlingerne er blevet udskudt til udgangen af året.

Offensiven blev indledt i Hodeidah af den saudisk- og emiratisk-ledede koalition den 1. november imod Ansar Allahs tropper.

Et barn med vejrtrækningsproblemer får hjælp på et hospital i Yemen.
Yemen

Josephines podcast fra Yemen: ”Det lignede en eksplosion”

Vores gynækolog Josephine har arbejdet på et hospital i det krigshærgede land Yemen. Nu har du mulighed for at komme med ind på en travl, kaotisk og underbemandet fødestue i landet, som FN kalder for verdens største humanitære katastrofe.
© Agnes Varraine-Leca/MSF