En dreng er alvorligt underernæret i de nigerianske by Bama, som Læger uden Grænser har fået adgang til.

Hvorfor dør man af sult?

Fejlernæret, underernæret, død af sult… det er udtryk, der ligger fjernt fra vores dagligdag. En skrap diæt eller en fastedag er vel nok de nærmeste erfaringer, vi kan henvise til i et forsøg på at forstå, hvad disse ord dækker over, men det giver kun en meget overfladisk fornemmelse af virkeligheden.

Her er en beskrivelse af, hvordan sult og underernæring påvirker børnene i Darfur og andre steder i verden, hvor alvorlig underernæring er et stort problem.

Hvad sker der i kroppen

Der opstår en ond cirkel, når man ikke får nok at spise. Når man mangler mad, sker der et betydeligt energitab med følgende, alvorlig træthed. Lidt efter lidt bliver man apatisk og har mindre og mindre
kontakt med omverdenen. Man har heller ikke kræfter til at bevæge sig, til at tale eller spise.

Når maven ikke har noget at arbejde med, bliver den mindre og kan kun modtage mindre mængder mad. Alle de mekanismer, der regulerer sulten, nemlig lysten til at spise, eller omvendt, fornemmelsen af mæthed, virker efter mavens volumen. Man er ikke sulten og man er heller ikke tørstig. De underernærede børn er så svage, at de ikke mærker nogen følelse af tørst og er ofte helt dehydrerede.

Svækkelse og smerte

Selv om den ekstreme svaghed, som underernæringen bevirker, medfører appetitløshed og apati, døver den alligevel ikke evnen til at føle smerte. Børnene – og de voksne med – lider ved den mindste bevægelse, fordi deres muskler er skrumpet ind. Smerten knytter sig også til huden, som revner på grund af vævets intense udtørring. Fordi de er svage og skrøbelige vil underernærede mennesker ofte pådrage sig mange forskellige sygdomme, som forøger deres lidelser. F.eks. udvikler der sig ofte svamp på indersiden af spiserøret. Synkebevægelser bliver en frygtelig smertefuld oplevelse, som sammenlignes med at spise citron med munden fuld af blister.

Sultbehandling er et medicinsk spørgsmål

At made et underernæret barn er en medicinsk handling, som skal udføres med omsorg og største forsigtighed. Hvis det ikke gøres rigtigt, kan det resultere i at barnet dør. Det gælder om at tilføre organismen flest mulige energiholdige fødemidler, som fylder mindst muligt, for den indskrumpede mave tåler næsten ingenting.

Underernæringen medfører, at alle funktioner og organer i den menneskelige krop får nedsat funktion: fordøjelsessystemet, nyrerne, lever og hjerte. Man skal derfor langsomt vænne kroppen til igen at udføre dens normale funktioner. Hvis man giver mad for hurtigt eller i for store doser, risikerer man at overbelaste de allerede skrøbelige systemer, og forårsage eksempelvis hjertetilfælde. Samtidig skal barnet have tilført væske, og de sygdomme, underernæringen har medført, skal behandles.

Om nødvendigt skal barnet vaccineres hurtigst muligt.

Hurtige resultater

På supplerende ernæringscentre modtages børn, der er moderat underernærede, hvorimod de stærkt underernærede behandles på intensive, terapeutiske ernæringscentre. “Børnene tager hurtigt på. På tre uger er de igen i fuld vigør, giver sig til at lege og synge, som om intet var hændt. Det er ren magi,” siger en læge, der har arbejdet i flere af Læger uden Grænsers ernæringscentre.

Flere former for underernæring:

De to hovedformer for alvorlig underernæring, marasmus og kwashiorkor, er hver for sig lige farlige, smertefulde og dødelige.

Marasmus

De, der lider af marasmus, er helt magre. Når man ikke får mad til at opretholde de vitale funktioner som åndedræt, puls osv., må kroppen hente energien i sine muskel- og fedtreserver. Det berører først børnene, fordi deres muskel- og fedtreserver er meget mindre end hos de voksne.

Kwashiorkor

De, der lider af kwashiorkor, er oppustede af ødemer. Når kroppen opbruger sine ressourcer ændres alle dens funktioner, bl.a. cellebalancen. Den væske, der indeholdes i cellerne, samler sig forskellige steder i kroppen og giver ødemer, dvs. “lommer af væske”. Huden, som er stærkt udtørret, sprænges under presset og danner karakteristiske sår. Det er endnu uforklarligt, hvorfor der i visse regioner mest udvikles kwashiorkor, medens marasmus er mere udbredt end i andre.
 

Hjælp Læger uden Grænser med at redde liv

DIN STØTTE
REDDEr LIV

Med din støtte giver du os mulighed for at sende læger og sygeplejersker til katastrofer og kriser verden over.

Fra felten

Ingen patenter i pandemien – for patenter dræber

Læs mere
Syrien

COVID-19 spreder sig i det nordvestlige Syrien: ”Hvis jeg bliver hjemme, sulter min familie”

Læs mere
Vaccineret mod mæslinger

Patenter kan dræbe – og de kan holde liv i COVID-19-pandemien

Læs mere
Diabetes i Kenya

Marcus Bech

Kenya

Kenya: 40 procent af diabetikere ved ikke, at de har diabetes

Læs mere
Mali

Det kræver en timelang kanotur – men vaccination er vigtig

Læs mere
Grækenland

Samos: ”Det her er ikke et sted for børn – det er ikke et sted for nogen”

Læs mere
Mæslinger i udbrud i Sydsudan
Sydsudan

To børn er allerede døde: Mæslinger er ude af kontrol i Sydsudan

Læs mere

Tænk, hvor lidt der skal til for at undgå en dødelig sygdom

Læs mere

1,5 millioner børn dør unødvendigt hvert år

Læs mere
Konflikt i Burkina Faso sender en million på flugt
Burkina Faso

Sahel: Volden har usynlige konsekvenser i Burkina Faso

Læs mere
Sydsudan

Hjælpen kom frem med helikopter – trods kampe og oversvømmelser

Læs mere
Læger uden Grænser behandler livmoderhalskræft i Malawi og Mali
Malawi

Kemoterapi er også nødhjælp

Læs mere
Isabel udsendt fra Læger uden Grænser (MSF) i Sierra Leone

Isabel Wandall Sørensen

Sierra Leone

Ebola gjorde far bange for at sende malariasyg søn med ambulance

Læs mere
COVID-19 på plejehjem i USA

Amerikanske plejehjem hårdt ramt af COVID-19

Læs mere
COVID-19 malaria i Amazonas Brasilien

I kampen mod COVID-19 møder vi gamle venner i Amazonas

Læs mere
COVID-19 i Idlib, det nordvestlige Syrien
Syrien

Tidobling af COVID-19-smittede i det nordvestlige Syrien

Læs mere