En dreng er alvorligt underernæret i de nigerianske by Bama, som Læger uden Grænser har fået adgang til.

Hvorfor dør man af sult?

Fejlernæret, underernæret, død af sult… det er udtryk, der ligger fjernt fra vores dagligdag. En skrap diæt eller en fastedag er vel nok de nærmeste erfaringer, vi kan henvise til i et forsøg på at forstå, hvad disse ord dækker over, men det giver kun en meget overfladisk fornemmelse af virkeligheden.

Her er en beskrivelse af, hvordan sult og underernæring påvirker børnene i Darfur og andre steder i verden, hvor alvorlig underernæring er et stort problem.

Hvad sker der i kroppen

Der opstår en ond cirkel, når man ikke får nok at spise. Når man mangler mad, sker der et betydeligt energitab med følgende, alvorlig træthed. Lidt efter lidt bliver man apatisk og har mindre og mindre
kontakt med omverdenen. Man har heller ikke kræfter til at bevæge sig, til at tale eller spise.

Når maven ikke har noget at arbejde med, bliver den mindre og kan kun modtage mindre mængder mad. Alle de mekanismer, der regulerer sulten, nemlig lysten til at spise, eller omvendt, fornemmelsen af mæthed, virker efter mavens volumen. Man er ikke sulten og man er heller ikke tørstig. De underernærede børn er så svage, at de ikke mærker nogen følelse af tørst og er ofte helt dehydrerede.

Svækkelse og smerte

Selv om den ekstreme svaghed, som underernæringen bevirker, medfører appetitløshed og apati, døver den alligevel ikke evnen til at føle smerte. Børnene – og de voksne med – lider ved den mindste bevægelse, fordi deres muskler er skrumpet ind. Smerten knytter sig også til huden, som revner på grund af vævets intense udtørring. Fordi de er svage og skrøbelige vil underernærede mennesker ofte pådrage sig mange forskellige sygdomme, som forøger deres lidelser. F.eks. udvikler der sig ofte svamp på indersiden af spiserøret. Synkebevægelser bliver en frygtelig smertefuld oplevelse, som sammenlignes med at spise citron med munden fuld af blister.

Sultbehandling er et medicinsk spørgsmål

At made et underernæret barn er en medicinsk handling, som skal udføres med omsorg og største forsigtighed. Hvis det ikke gøres rigtigt, kan det resultere i at barnet dør. Det gælder om at tilføre organismen flest mulige energiholdige fødemidler, som fylder mindst muligt, for den indskrumpede mave tåler næsten ingenting.

Underernæringen medfører, at alle funktioner og organer i den menneskelige krop får nedsat funktion: fordøjelsessystemet, nyrerne, lever og hjerte. Man skal derfor langsomt vænne kroppen til igen at udføre dens normale funktioner. Hvis man giver mad for hurtigt eller i for store doser, risikerer man at overbelaste de allerede skrøbelige systemer, og forårsage eksempelvis hjertetilfælde. Samtidig skal barnet have tilført væske, og de sygdomme, underernæringen har medført, skal behandles.

Om nødvendigt skal barnet vaccineres hurtigst muligt.

Hurtige resultater

På supplerende ernæringscentre modtages børn, der er moderat underernærede, hvorimod de stærkt underernærede behandles på intensive, terapeutiske ernæringscentre. “Børnene tager hurtigt på. På tre uger er de igen i fuld vigør, giver sig til at lege og synge, som om intet var hændt. Det er ren magi,” siger en læge, der har arbejdet i flere af Læger uden Grænsers ernæringscentre.

Flere former for underernæring:

De to hovedformer for alvorlig underernæring, marasmus og kwashiorkor, er hver for sig lige farlige, smertefulde og dødelige.

Marasmus

De, der lider af marasmus, er helt magre. Når man ikke får mad til at opretholde de vitale funktioner som åndedræt, puls osv., må kroppen hente energien i sine muskel- og fedtreserver. Det berører først børnene, fordi deres muskel- og fedtreserver er meget mindre end hos de voksne.

Kwashiorkor

De, der lider af kwashiorkor, er oppustede af ødemer. Når kroppen opbruger sine ressourcer ændres alle dens funktioner, bl.a. cellebalancen. Den væske, der indeholdes i cellerne, samler sig forskellige steder i kroppen og giver ødemer, dvs. “lommer af væske”. Huden, som er stærkt udtørret, sprænges under presset og danner karakteristiske sår. Det er endnu uforklarligt, hvorfor der i visse regioner mest udvikles kwashiorkor, medens marasmus er mere udbredt end i andre.
 

Hjælp Læger uden Grænser med at redde liv

DIN STØTTE
REDDEr LIV

Med din støtte giver du os mulighed for at sende læger og sygeplejersker til katastrofer og kriser verden over.

Fra felten

Sydafrika

Lions donerer 525.000 kroner til Læger uden Grænsers indsats mod COVID-19 i Sydafrika

Læs mere
Behandling COVID-19 Yemen

”Vi er ikke sikre, før alle er sikre”: Ophæv patenterne på COVID-19-vacciner nu

Læs mere
Gaza/Vestbredden

Vores sygeplejerske i Palæstina: ”Vi mangler vacciner”

Læs mere
Flygtninge Lesbos og Samos
Grækenland

Lesbos og Samos: Lejrene gør folk syge

Læs mere
Behandling COVID-19 Yemen
Yemen

Vores læge i Yemen: Syge mennesker afvises i hospitalsdøren på grund af COVID-19

Læs mere

Opfordring til de rige lande: Prioriter menneskeliv over profit

Læs mere
Flygtninge i Europa

På flugt gennem Italiens snedækkede bjerge: ”Du er i livsfare, hvis dine fødder bliver våde”

Læs mere
Læger uden Grænser i Armenien

Kasper Pedersen

Armenien

Dansk læge i Armenien: “Der så jeg, hvad en epidemi virkelig er”

Læs mere
Libanon

Børn og ældre lider under Libanons mange kriser

Læs mere
Liberia

Hvert år dør 59.000 af rabies

Læs mere

Vi har fået ny direktør

Læs mere
Vaccineret mod mæslinger

Flere skal have mulighed for at producere coronavacciner

Læs mere
Læger uden Grænser hjælper under glemte kriser

Glemte kriser 2020

Læs mere

Et mærkeligt år i billeder

Læs mere
Grækenland

Børnene på Lesbos vil hellere dø

Læs mere
msf flag

Julehilsen fra felten

Læs mere