En dreng er alvorligt underernæret i de nigerianske by Bama, som Læger uden Grænser har fået adgang til.

Hvorfor dør man af sult?

Fejlernæret, underernæret, død af sult… det er udtryk, der ligger fjernt fra vores dagligdag. En skrap diæt eller en fastedag er vel nok de nærmeste erfaringer, vi kan henvise til i et forsøg på at forstå, hvad disse ord dækker over, men det giver kun en meget overfladisk fornemmelse af virkeligheden.

Her er en beskrivelse af, hvordan sult og underernæring påvirker børnene i Darfur og andre steder i verden, hvor alvorlig underernæring er et stort problem.

Hvad sker der i kroppen

Der opstår en ond cirkel, når man ikke får nok at spise. Når man mangler mad, sker der et betydeligt energitab med følgende, alvorlig træthed. Lidt efter lidt bliver man apatisk og har mindre og mindre
kontakt med omverdenen. Man har heller ikke kræfter til at bevæge sig, til at tale eller spise.

Når maven ikke har noget at arbejde med, bliver den mindre og kan kun modtage mindre mængder mad. Alle de mekanismer, der regulerer sulten, nemlig lysten til at spise, eller omvendt, fornemmelsen af mæthed, virker efter mavens volumen. Man er ikke sulten og man er heller ikke tørstig. De underernærede børn er så svage, at de ikke mærker nogen følelse af tørst og er ofte helt dehydrerede.

Svækkelse og smerte

Selv om den ekstreme svaghed, som underernæringen bevirker, medfører appetitløshed og apati, døver den alligevel ikke evnen til at føle smerte. Børnene – og de voksne med – lider ved den mindste bevægelse, fordi deres muskler er skrumpet ind. Smerten knytter sig også til huden, som revner på grund af vævets intense udtørring. Fordi de er svage og skrøbelige vil underernærede mennesker ofte pådrage sig mange forskellige sygdomme, som forøger deres lidelser. F.eks. udvikler der sig ofte svamp på indersiden af spiserøret. Synkebevægelser bliver en frygtelig smertefuld oplevelse, som sammenlignes med at spise citron med munden fuld af blister.

Sultbehandling er et medicinsk spørgsmål

At made et underernæret barn er en medicinsk handling, som skal udføres med omsorg og største forsigtighed. Hvis det ikke gøres rigtigt, kan det resultere i at barnet dør. Det gælder om at tilføre organismen flest mulige energiholdige fødemidler, som fylder mindst muligt, for den indskrumpede mave tåler næsten ingenting.

Underernæringen medfører, at alle funktioner og organer i den menneskelige krop får nedsat funktion: fordøjelsessystemet, nyrerne, lever og hjerte. Man skal derfor langsomt vænne kroppen til igen at udføre dens normale funktioner. Hvis man giver mad for hurtigt eller i for store doser, risikerer man at overbelaste de allerede skrøbelige systemer, og forårsage eksempelvis hjertetilfælde. Samtidig skal barnet have tilført væske, og de sygdomme, underernæringen har medført, skal behandles.

Om nødvendigt skal barnet vaccineres hurtigst muligt.

Hurtige resultater

På supplerende ernæringscentre modtages børn, der er moderat underernærede, hvorimod de stærkt underernærede behandles på intensive, terapeutiske ernæringscentre. “Børnene tager hurtigt på. På tre uger er de igen i fuld vigør, giver sig til at lege og synge, som om intet var hændt. Det er ren magi,” siger en læge, der har arbejdet i flere af Læger uden Grænsers ernæringscentre.

Flere former for underernæring:

De to hovedformer for alvorlig underernæring, marasmus og kwashiorkor, er hver for sig lige farlige, smertefulde og dødelige.

Marasmus

De, der lider af marasmus, er helt magre. Når man ikke får mad til at opretholde de vitale funktioner som åndedræt, puls osv., må kroppen hente energien i sine muskel- og fedtreserver. Det berører først børnene, fordi deres muskel- og fedtreserver er meget mindre end hos de voksne.

Kwashiorkor

De, der lider af kwashiorkor, er oppustede af ødemer. Når kroppen opbruger sine ressourcer ændres alle dens funktioner, bl.a. cellebalancen. Den væske, der indeholdes i cellerne, samler sig forskellige steder i kroppen og giver ødemer, dvs. “lommer af væske”. Huden, som er stærkt udtørret, sprænges under presset og danner karakteristiske sår. Det er endnu uforklarligt, hvorfor der i visse regioner mest udvikles kwashiorkor, medens marasmus er mere udbredt end i andre.
 

Hjælp Læger uden Grænser med at redde liv

DIN STØTTE
REDDEr LIV

Med din støtte giver du os mulighed for at sende læger og sygeplejersker til katastrofer og kriser verden over.

Fra felten

Læger uden Grænser i Syrien

Cristian Reynders

Syrien

I Syrien kan coronavirus blive katastrofal

Læs mere
Coronavirus kan blive fatal for mennesker i nød.

Heidi Christensen

Vi frygter konsekvenserne af coronavirus

Læs mere
Vi bekæmper coronavirus i Italien.
Italien

Her er der kun plads til en ny patient, hvis en anden dør

Læs mere

Her bekæmper vi coronavirus

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) bekæmper COVID-19, kendt som coronavirus.

Vi optrapper indsats mod coronavirus i Spanien

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) hjælper i Frankrig med at begrænse smitte og med behandling af af coronavirus

Vi hjælper Frankrig med at begrænse coronavirus

Læs mere

Vi hjælper Italien med kampen mod coronavirus

Læs mere
Læger uden Grænser hjælper børn i flygtningelejren Moria på den græske ø Lesbos.
Grækenland

Græske flygtningelejre risikerer udbrud af coronavirus

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) driver en klinik for børn i flygtningeljren Moria på Lesbos i Grækenland

Mie Terkelsen

Grækenland

Dansk sygeplejerske på Lesbos: Børnene vil ikke leve mere

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) optrapper lægehjælp og uddeling af tæpper og telte i Idlib i Syrien
Syrien

Idlib: Vi sender mere hjælp til børn og voksne

Læs mere
Læger uden Grænser er til stede i Idlib i Syrien.
Syrien

En tragisk dag i Idlib i Syrien

Læs mere
Læger uden Grænsers koordinator for det nordvestlige Syrien
Syrien

Angreb i Idlib: “En krise for menneskeligheden”

Læs mere
Læger uden Grænser (MSF) hjælper i Syrien
Syrien

“Der er ikke sikkert nogen steder mere i Syrien”

Læs mere
Vi giver lægehjælp i Syrien.
Syrien

Vores læge i Syrien: Børn sidder i sneen og fryser

Læs mere
Læger uden Grænser bidrager til kampen mod coronavirus med oplysning og beskyttelsesudstyr

Læger uden Grænser bidrager til kampen mod coronavirus

Læs mere
Læger uden Grænser rykker ud til coronavirus

Coronavirus: Sådan håndteres den

Læs mere