Flere end 60 mennesker på flugt er de seneste tre døgn blevet reddet fra bølgerne på Middelhavet af Aquarius. Nu må skibet ikke længere redde liv på havet.
© Maud Veith/SOS Méditeranée

Hvordan redder vi liv på Middelhavet – og hvorfor

Vi er på havet for at redde liv. Vi er der af nød – fordi EU ikke har sat tilstrækkelige resurser ind i redningsarbejdet. Redningsarbejdet på Middelhavet styres af de italienske myndigheder.

Læger uden Grænser har i år 2 skibe, der hjælper med at redde liv på Middelhavet. Grunden til, at vi redder liv på Middelhavet, er, at vi som medicinsk humanitær nødhjælpsorganisation ikke kan stå og se passivt til, at mennesker i stor stil drukner i Middelhavet.

Vores fokus er at redde liv – slet og ret. Det er det, vi gør i krigszoner rundt omkring i verden, og det vi gør på Middelhavet.

Siden april 2016 har vi reddet over 20.000 mennesker fra potentiel druknedød. Men på trods af vores og andre aktørers indsats blev 2016 det år, hvor flest mennesker er druknet på Middelhavet – over 5.000 mennesker døde på havet.

Det er vigtigt at huske, at det er militærskibe, Frontex (EU´s grænseagentur), den italienske kystbevogtning og handelsskibe, der redder flest – ikke organisationer som vores. 

Frontex har selv konkluderet, at EU har et etisk og moralsk ansvar for at redde liv på Middelhavet og har i deres seneste rapport bl.a. anbefalet, at man øger antallet af redningsfartøjer for at undgå dødsfald.

Hvordan foregår redningsaktionerne?

Det er ikke lovligt at efterlade nødstedte på havet uden at hjælpe dem. Den internationale havretskonvention SOLAS foreskriver, at alle både, der har mulighed for det, skal komme nødstedte til hjælp.

Vores to både er positioneret i internationalt farvand, ca. 12 sømil fra den libyske kyst, fordi det er der, at de fleste redningsaktioner foregår.

Vi har naturligvis ingen kontakt med menneskesmuglere. Deres indtjening på andre menneskers ulykke er så forkastelig, som noget kan være. Hvis vi observerer en nødstedt båd på havet, informerer vi de italienske myndigheder, som er ansvarlige for at koordinere redningsaktioner.

Det er dem, der beslutter, hvilket redningsfartøj der skal sendes – og om det skal være EU’s Grænseagentur, et handelsskib eller en båd fra en hjælpeorganisation. Det er også dem, der beslutter, hvor de mennesker, der bliver reddet, skal sejles hen.

Det modsatte gør sig også gældende, når det er de italienske myndigheder, der får informationer om en nødstedt båd først. Så vurderer de, hvem der er tættest på og bedst egnet til at komme til undsætning – og det er nogle gange Læger uden Grænser.

Hvis nødvendigt for at redde liv ved et SOS opkald, kan vores 2 både ganske kortvarigt sejle ind i libysk farvand. Det er helt exceptionelt, at det sker – og da kun hvis der er grønt lys fra de relevante libyske og italienske myndigheder.

Det skete nogle få gange sidste år, hvor vi deltog i redningsaktioner 11.5 sømil fra den libyske kyst.

Abobak er seks måneder gammel og er netop blevet reddet af Læger uden Grænser på Middelhavet

Kamma Skaarup

En rejse mod sikkerhed med en alt for høj pris

Læs mere

Medicinske udfordringer

Mange af de mennesker vi redder er dehydrerede efter ophold i flåder, hvor drikkevand og skygge er en mangelvare. Vi oplever kemiske brandsår som følge af benzin, der flyder i bunden af de overfyldte gummibåde.

Vi behandler mennesker for fysiske skader, de har fået i Libyen eller undervejs på deres rejse. Vi har også haft gravide kvinder, der har født på vores redningsskibe.

Flygter folk fra Libyen, fordi der findes redningsskibe?

Da EU i efteråret 2014 indstillede sin redningsaktion Mare Nostrum, og efterfølgende skar drastisk ned på redningskapaciteten, førte det ikke til en nedgang i antallet af mennesker, der flygtede over Middelhavet.

Der var stadig lige så mange mennesker, der flygtede over Middelhavet – ikke færre. Så erfaringsmæssigt må vi konstatere, at det ikke er antallet af redningsbåde, der får folk til at flygte – det er den desperation de flygter fra. 

En undersøgelse fra det italienske senat bekræfter, at der ikke kan konstateres en sammenhæng mellem ngo´ers redningsskibe og antallet af mennesker, der flygter over havet.

EU’s grænseagentur skriver selv i sin nyeste rapport, at der er brug for redningskapacitet. Hvis EU selv sætter flere både på havet og får kapacitet nok til at redde alle i havsnød, overlader vi gerne opgaven til dem.  

Libyen

Faktum er, at Libyen ikke – på nuværende tidspunkt – er et sikkert land for flygtende at opholde sig i. Vi må af humanitære grunde advare EU mod at se Libyen som et muligt sted at opsamle mennesker på flugt.

Ifølge de mænd, kvinder og uledsagede børn, som vores redningshold har interviewet, så har mange oplevet overgreb i hænderne på smuglere, væbnede grupper og privatpersoner, der udnytter deres desperation.

Overgrebene omfatter vold (herunder seksuel vold), kidnapning, vilkårlige tilbageholdelser under umenneskelige forhold, tortur og andre former for mishandling, finansiel udnyttelse og tvangsarbejde.

Fra felten

Hvem hjælper dem, der hjælper andre?

Læs mere

Anne Louise de Barros Damgaard

Sydsudan

Hvis du ikke kan amme dit barn, må en anden gøre det

Læs mere

Heidi Christensen

Venezuela

Det venezuelanske Klondyke: ”Nogle af indbyggerne får malaria 10-15 gange om året.”

Læs mere
Syrien

Kampene raser i Syrien: 125.000 på flugt

Læs mere
Mozambique

Mistede sin mand og alene med tre børn: Jobbet som sygeplejerske hjælper mig gennem sorgen

Læs mere
Malawi

“Sexarbejde er den bedste mulighed, jeg har.”

Læs mere
Kenya

Kejsersnit i containere

Læs mere
Rasmus Schou Christensen - læge i Læger uden Grænser

Rasmus Schou Christensen

Libanon

Rasmus hjælper flygtninge i Shatila-lejren i Libanon: “Drengen ville dø uden behandling”

Læs mere

Ann Mills Karlslund

Irak

Genåbning af hospital i nordirak: “Her er mennesker stadig mærket efter grusomme overgreb”

Læs mere

Anne Louise de Barros Damgaard

Sydsudan

Kunne drengens liv være reddet?

Læs mere
DR Congo

Mæslinge-epidemien i DR Congo: ”Landets børn er seje, men de er sårbare”

Læs mere
Libyen

Jesper Brix: Tilbageholdte flygtninge er fanget i krydsilden i Libyen – det må vi ikke acceptere

Læs mere

Mads Geisler

Den Centralafrikanske Republik

Mads før sin 11. tur i felten: ”Jeg kan ikke forestille mig noget mere meningsfyldt”

Læs mere

“Jeg ville ikke turde krydse de veje med veer”

Læs mere
Den Centralafrikanske Republik

”Jeg har aldrig set noget lignende i min karriere”

Læs mere
Honduras

14-årige Cecilia blev misbrugt: ”Jeg ved ikke, om jeg er gravid”

Læs mere