12-06-20072936_low_31837.jpg

Hvide kitler søges!

Der mangler lokale læger og sygeplejersker i det sydlige Afrika. Det vil ramme tusinder af hiv-smittede, der endnu ikke er i behandling. Når der ikke er hænder til at give medicinen, er der ingen, der får den.

– Jeg har arbejdet som sygeplejerske siden 1971, og efter min mening oplever vi nu en kronisk katastrofe. Der er for mange patienter til for få sygeplejersker. Arbejdspresset er alt for stort, og det betyder, at sygeplejerskerne søger grønnere græsgange. De søger derhen, hvor der er bedre forhold, fortæller Christine Chinji, som er sygeplejerske og uddannelseskoordinator i Thyolo i Malawi.

 

Læger uden Grænser (MSF) satte de første hiv- og aids-patienter i livsforlængende behandling i 2000, og nu behandler organisationen over 80.000 patienter i flere end 30 lande. Men i dag er behandlingen af de mange hiv-smittede truet. På grund af manglen på sundhedspersonale vil det blive svært at øge antallet i behandling samt at vedligeholde og forbedre kvaliteten af den allerede givne behandling.

Når der ikke er hænder til at give den livsforlængende medicin, er der ingen der får den.

Hjerneflugt
I Thyolo-distriktet i Malawi tilser hver enkelt medicinsk assistent (en mellemting mellem en læge og en sygeplejerske) op til 200 patienter om dagen. I Mavalene-distriktet i Mozambique må patienterne vente op til to måneder på at komme i behandling. Mange er døde i ventetiden. Og i Lusikisiki i Sydafrika er antallet af besøg næsten fordoblet over de sidste to år, mens antallet af sygeplejersker stadig er det samme.

Alle disse steder overgår behovet for livsforlængende aids-behandling og andre sundhedsbehov langt kapaciteten i sundhedsvæsenet. Og der vil ikke ske en forbedring, før der bliver gjort noget ved de nationale og internationale barrierer, der blandt andet er skyld i manglen på folk i kitler.

For eksempel fører dårlige lønninger og arbejdsforhold til, at sundhedspersonale rejser udenlands for at arbejde. Ligesom også en ufleksibel lovgivning i de enkelte lande forhindrer, at visse opgaver kan uddelegeres til personale med kortere uddannelser.

Et andet problem er at de internationale donorers vægrer sig ved bæredygtigheden i at finansiere lønninger i sundhedsvæsnet. Restriktive Lokale og Internationale retningslinier for investeringer i sundhedspersonale er også en væsentlig barriere.

MSF sætter fokus på problemet
Sygeplejersken Christine Chinji fra Malawi siger det således:
– Jeg har arbejdet på utallige hospitaler, og alle lider. Se på de mange patienterne i denne afdeling! I aften kommer der én sygeplejerske og tilser dem. Hvad er det for en sygepleje? Hvordan kan vi yde den pleje, patienterne har brug for? Hvis man vil løse problemet, må man give mere i løn. Der er brug for flere sygeplejersker – og for uddannelse og andre goder. Ellers forandrer intet sig.

MSF udgiver i dag en rapport, der sætter fokus på problemet som det ser ud for MSF´s medarbejdere i fire lande i det sydlige Afrika: Lesotho, Malawi, Mozambique og Sydafrika. MSF understreger, at der mangler sundhedspersonale i alle faggrupper – fra læger til bioanalytikere og til farmaceuter – på alle niveauer af sundhedssystemet.

På baggrund af rapporten mener MSF, at der er et akut behov for handling såvel nationalt i de enkelte lande som på internationalt niveau. Uden fundamentale forandringer blegner mulighederne for at få flere hiv-smittede i behandling. Og prisen for dette? Hundredtusinder hiv- og aids-syge vil dø unødvendigt, fordi der ikke er personale til at behandle dem.

Download rapporten her.

/bt