690_ethiopien12146.jpeg

Hungersnød truer Ethiopien

“Grøn hungersnød” i Ethiopien afslører fejl i alarmberedskab

Addis Ababa, Geneve, den 17. juli 2003: Den internationale nødhjælpsorganisation Læger uden Grænser (MSF) sætter spørgsmåltegn ved effektiviteten af det alarmberedskab, der skal reagere på truende hungersnød i Ethiopien.

MSF har ernæringsprogrammer for underernærede børn i Damot Gasle-distriktet i det sydlige af landet. Selv om tilstrømningen til Læger uden Grænser klinikker er dalende, advarer organisationen om den såkaldte “grønne hungersnød”, hvor folk sulter, selv om området er grønt og tilsyneladende frodigt. Det understreger vigtigheden af at forbedre beredskabet over for akut opstået hungersnød – og behovet for en langsigtet strategi for at sikre mad til befolkningen.

Læger uden Grænser oprettede tre akutte ernæringscentre i Ethiopien den 23. april 2003 og har siden behandlet 1.216 alvorligt underernærede børn. Læger uden Grænser har også uddelt 190 tons nødrationer til omkring 19.000 børn under fem år. Desuden er der startet seks kosttilskuds-programmmer i juni, som er rettet mod 9.000 underernærede børn.

– Vi regner med, at vores indsats er nødvendig frem til oktober. Og det er meget vigtigt at overvåge udviklingen nøje de næste par måneder siger Læger uden Grænsers koordinator i Damot Gale-distriktet, Sophie Lauzier.

– Disse ernæringskriser rejser tvivl om effektiviteten af det eksisterende alarm-beredskab, og beredskabet burde tages op til revision, siger leder af Læger uden Grænsers mission i Addis Ababa, Franck Eloi.

Han understreger, at det akutte nødhjælpsarbejde, som organisationer som Læger uden Grænser udfører, har afgørende betydning.

– Men det er ikke en langsigtet løsning. Den ethiopiske regering burde fokusere mere på de underliggende strukturelle og udviklingsmæssige problemer bag de gentagne ernæringskriser i landet, siger Franck Eloi. FOTO: Kurt Tonini/MSF