2108_Colombialow_19714.jpg

Humanitære kriser: 8. Colombia

Vold den hyppigste dødsårsag i det sydamerikanske land.

Der er ikke meget, der er blevet bedre i 2005 for colombianerne, som lever med en 40 år gammel borgerkrig. I årtier har regeringens militære styrker, paramilitære grupper og væbnede guerillas kæmpet om kontrollen med narkotikahandlen og naturens ressourcer.

Man har terroriseret mennesker både i
byer og landområder. Vold er fortsat den hyppigste dødsårsag i landet, og mere end tre millioner mennesker er flygtet fra deres hjem.

Colombia har nu verdens tredje højeste antal fordrevne mennesker efter Sudan og DR Congo. Mange søger sikkerhed og anonymitet i masserne i fattigkvarterer omkring store byer, hvor fattigdom, sygdom og vold breder sig voldsomt.

Op mod 62.000 mennesker var fordrevet alene i første del af 2005 – ti procent flere end det foregående år. Læger uden Grænser (MSF) ydede for nylig katastrofehjælp til mennesker, som var blevet angrebet og derefter hjemløse.

MSF arbejder i fjerne egne
Bevæbnede grupper fra alle parter i konflikten benytter fordrivelse af civile som en krigsstrategi, og den fortsatte vold imod civile over det meste af landet, der omfatter henrettelser og kidnapninger, resulterer i intern fordrivelse angst og stress hos befolkningen.

Samtidig findes der flere og flere tilfælde af underernæring, luftvejsinfektioner og diarré – hovedsageligt blandt kvinder, børn og ældre. Og selvom de internt fordrevne teoretisk kan få lægehjælp og social støtte fra den colombianske regering, betyder frygt og manglende oplysning, at mange ikke bliver registreret og derfor ikke får hjælp.

For at afhjælpe dette yder MSF essentiel medicinsk hjælp i Caqueta, Chocó, Cordoba, Sucre, Bolivar, Nariño, Norte de Santander, Tolima, Cundinamarca, and Bogotá og kører mobile sundhedscentre i de fjerneste egne af landet.

/ls /mgn